Jeg forstår simpelthen ikke hvordan man kan få sig selv til at sige, at det trækker mere at være på kontanthjælp end at være på SU, og derved få sig en uddannelse.
Hvordan kan man ikke ville investerer i sin egen fremtid, hvorfor vil man være samfundsnasser, og ikke mindst hvorfor kan man ikke se ud over sin egen næsetip, og se frem til den indtægtsstigning der trodsalt vil være når man er færdiguddannet i forhold til sin KH.
Vi er begge studerende herhjemme. Vi har lige købt stor ejerlejlighed i Odense sammen. Og venter vores første barn til Oktober. Og vi sidder noget bedre i det end mange af dem vi kender, både studerende og uddannede. Ganske enkelt pga. prioriteringer.
Vi glæder os da begge til at være færdiguddannet, for så vil der være mere luft i budgettet. Men vi mangler absolut intet idag. Vi tager på ferie min. en gang om året til udlandet, og div. weekendture i løbet af året, vi spiser oksemørbrad på en tirsdag, osv.
Det jeg vil frem til, er at man må prioritere. Kan man ikke det, vil man det ikke nok.
Anmeld