Ung far, som har mange problemer med sin søns mor.

MarkNielsen skriver:

mun far køre mig derop men han skal sidde ude i bilen når jeg har samvær, men jeg prøver at få lov til at have en bisidder med.

gør altbfor at tænke positivt, men det kan godt være svært en gang.imellem.

tusinde tak for opbakningen, det er rart at vide at jeg gør noget rigtigt

MarkNielsen skriver:

mun far køre mig derop men han skal sidde ude i bilen når jeg har samvær, men jeg prøver at få lov til at have en bisidder med.

gør altbfor at tænke positivt, men det kan godt være svært en gang.imellem.

tusinde tak for opbakningen, det er rart at vide at jeg gør noget rigtigt

Din søn vil takke dig når han bliver stor..

 

En anden forældre MÅ aldrig være grund til at man opgiver sit barn, så giv hende bare kamp til stregen 

Din søn vil altid have brug for dig... En forældre af SAMME køn har den størreste indflydelse på barnet. DU betyder meget..

MarkNielsen skriver:

vi har ikke fælles forældremyndighed, da jeg ville have lavet en dna test, fordi at moren havde sagt flere gange at det ikke var mig der var faren, og så bluver man jo lidt i tvivl om man bare skal skrive under, og det vil jo også have været trælst hvis jeg havde skrevet under og så knyttet mig til barnet, og så lidt senere finde ud af at detikke var mit barn, så jeg ville være på den sikre side, og fandt så ud af at det var mig der er faren 

Den følles forældremyndig har INTET med din ret til sammenvær at gøre, overhoved.. Så er det slået fuldstændig fast, og det ved jeg med 10000000000% sikkerhed fordi jeg selv kæmper med en far og der forklarede juristen ved mødrehjælpen mig hvad fællesforælsremyndighez gør dernæst nu når hun er så modarbejdende så sætter du kæmpe stor pris på det fordi det stiller hende ekstra dårligt så NYD det for den gavner dig kun! Fra barnets fødsel til nu laver du en liste over hvornår hvor og hvor lang tid du har set din søn. Når du skriver til hende så vær imødekommende og venlig og afviser hun at give dig Info om dit barn så lad være med at gå til angreb bare akriv noget i stil med " jeg synes det er ærgeligt du ikke ønsker at give mig oplysninger om min søn men jeg kan ikke tvinge dig" så viser du at du gerne vil din søn men samtidig må respektere hendes udmeldinger... Har du spørgsmål så spørger du bare så skal jeg svare så godt jeg kan for jeg står jo selv med det samme

MarkNielsen skriver:

tusinde tak, ved du noget om hvilk rettigheder man har som far når man ikkee har fælles forældremyndighed?

det lyder rigtig godt at jeg bare kan skrive og jeg vil sikkert benytte mig af det 

Godt nok, du skriver bar så tosset du vil

Min kommendes datters far og jeg får heller ikke fælles myndighed over hende, så jeg skal også vide alle hans rettiheder, og hvis vi ikke kan blive enige om en løsning på deres samværd (han bor i Aalborg, og jeg på fyn) så må det gemmen statsforvaltningen

Den her side har hjulpet mig meget, så håber også den kan hjælpe dig, der står rigtig meget om det med samvær  http://statsforvaltning.dk/site.aspx?p=4619 

Prøv at holde sådan en 'samværdslogbog'

så at du skriver hvordan besøget er gået, hver gang du har haft samvær med din søn.

Hvis du går før tid, så beskriv så meget du kan af samtalen, som fik dig til at gå der fra.

Jeg tænker, om den bisidder du skal have med, evt. kunne være en form for støtteperson, fra kommunens børneafdeling? For hvis hun ter sig sådan der, din eks. og hendes mor, så er de sgu da ikke særligt kloge....

I hvert fald, hvis bisidderen kunne være en udenforstående person, som ikke på forhånd har taget parti....

maria_wlt skriver:

Din søn vil takke dig når han bliver stor..

 

En anden forældre MÅ aldrig være grund til at man opgiver sit barn, så giv hende bare kamp til stregen 

Din søn vil altid have brug for dig... En forældre af SAMME køn har den størreste indflydelse på barnet. DU betyder meget..

tusinde mange tak for opbakningrn, det hjælper at vide at man gør det rigtige, for jeg er jo vant til at få ay vide at jeg gør det forkerte af moren og hendes forældre.

maria_wlt skriver:

Din søn vil takke dig når han bliver stor..

 

En anden forældre MÅ aldrig være grund til at man opgiver sit barn, så giv hende bare kamp til stregen 

Din søn vil altid have brug for dig... En forældre af SAMME køn har den størreste indflydelse på barnet. DU betyder meget..

tusinde mange tak for opbakningrn, det hjælper at vide at man gør det rigtige, for jeg er jo vant til at få ay vide at jeg gør det forkerte af moren og hendes forældre.

Carl-Emil's mor skriver:

Den følles forældremyndig har INTET med din ret til sammenvær at gøre, overhoved.. Så er det slået fuldstændig fast, og det ved jeg med 10000000000% sikkerhed fordi jeg selv kæmper med en far og der forklarede juristen ved mødrehjælpen mig hvad fællesforælsremyndighez gør dernæst nu når hun er så modarbejdende så sætter du kæmpe stor pris på det fordi det stiller hende ekstra dårligt så NYD det for den gavner dig kun! Fra barnets fødsel til nu laver du en liste over hvornår hvor og hvor lang tid du har set din søn. Når du skriver til hende så vær imødekommende og venlig og afviser hun at give dig Info om dit barn så lad være med at gå til angreb bare akriv noget i stil med " jeg synes det er ærgeligt du ikke ønsker at give mig oplysninger om min søn men jeg kan ikke tvinge dig" så viser du at du gerne vil din søn men samtidig må respektere hendes udmeldinger... Har du spørgsmål så spørger du bare så skal jeg svare så godt jeg kan for jeg står jo selv med det samme

det lyder rigtig godt og det var rart at få sat det på pladsmed forældre myndigheden.

jeg skriver ikke med.moren, for hun.vil ikke give mig hendes nummer, men vi har skrevet lidt over facebook engang, men det vil hun så heller ikke mere, så hvis jeg bliver forhindret i at komme en dag, så.skal jeg skrive tilhendes bisidder, så det er også problematisk

anja89 skriver:

Kom lige i tanke om at der er noget der hedder foreningen far har du prøvet at snakke med dem.? De kan hjælpe på rådgivning og kender til de forskellige rettigheder

nej det har jeg faktisk ikke, det vil jeg da lige prøve

Frk. Himmelblå skriver:

ANERKENDELSE, anerkendelse, anerkendelse!

Vis hende respekt. Stryg hende lidt med hårene. Lad hende være både løvemor og hønemor. Og kom så med dine ønsker og idéer. Ting tager tid. Med mindre, det er fordi, du tror, drengen ikke trives, så tror jeg altså, det er bedst at give tid og tage den med ro.

Du har selvfølgelig dine juridiske rettigheder, men der kommet sjældent noget opbyggeligt ud af at banke hinanden oveni hovedet med den slags.

Manden har da ret til at se sin søn! Synes da slet ikke det der er måden at gøre det på....

Det er da meget muligt at ting tager tid - vil du så mene at han eks. i ½-1 år skal gøre alt som moderen vil have, og så derefter kan begynde at fortælle hvad han gerne SELV vil??

Ej, jeg vil os sige at du skal tage kontakt til statsamtet. Hun lyder da ikke til at være særlig samarbejdsvillig!