Ung far, som har mange problemer med sin søns mor.

Hej, jeg er blevet far til en dejlig lille dreng, men moren vil ikke have at jeg skal se min søn, og når jeg endelig ser ham, og gerne vil vide noget om hvordan han har det, får man bare at vide at det rager ikke dig.

Hvad kan jeg gøre forkert siden at hun har så meget imod at jeg ser min søn?

Og hvad kan jeg gøre for at få hende til at være mere samarbejdsvillig?

Kom gerne med nogle forslag

På forhånd tak!

hej...

hun kan ikke holde dig fra din søn... kontakt statsamtet så få lavet en retningslinje igennem dem

held og lykke

MarkNielsen skriver:

Hej, jeg er blevet far til en dejlig lille dreng, men moren vil ikke have at jeg skal se min søn, og når jeg endelig ser ham, og gerne vil vide noget om hvordan han har det, får man bare at vide at det rager ikke dig.

Hvad kan jeg gøre forkert siden at hun har så meget imod at jeg ser min søn?

Og hvad kan jeg gøre for at få hende til at være mere samarbejdsvillig?

Kom gerne med nogle forslag

På forhånd tak!

ANERKENDELSE, anerkendelse, anerkendelse!

Vis hende respekt. Stryg hende lidt med hårene. Lad hende være både løvemor og hønemor. Og kom så med dine ønsker og idéer. Ting tager tid. Med mindre, det er fordi, du tror, drengen ikke trives, så tror jeg altså, det er bedst at give tid og tage den med ro.

Du har selvfølgelig dine juridiske rettigheder, men der kommet sjældent noget opbyggeligt ud af at banke hinanden oveni hovedet med den slags.

Har i fælles forældremyndighed?

Hvis det er sådan har du krav på at se din søn. Men vær nu søde at holde en god tone for din søns skyld (det gælder selvfølgelig også din søns mor) der er SÅ mange børn som bliver klemmelus i sådan nogle sager fordi mor og far ikke kan blive enige.

Held og lykke

Der kan fra morens side af, være mange ambivalente følelser forbundet med det hele... Eftersom I ikke er sammen, er der jo nok noget der er gået galt et sted.

Måske har der været uenigheder omkring bruddet, måske moren til din søn bærer nag osv. Og det tager tid at bearbejde alle de følelser der kan være forbundet hermed - svigt, sorg mm. 

Tænker at det kræver tid, at få opbygget et tillidsforhold samt det kan være svært at skule give sit lila bamn fra sig, nu når mor jo er den primær mad kilde mm. I starten.

Dermed sagt, mener jeg ikke at det er den rette holdning eller vej, men mener at du skal kontakte statsamtet for at få klare retningslinjer for dit samvær med din søn.

Hvor længe har du været sammen med din søns mor? hvis du har et godt forhold til din x-svigermor, var det måske en god indgangsvinkel. Hvis du og barnets mor har et lidt belastet forhold pga. bruddet kan hendes mor måske se en lidt anden vinkel på situationen. Men det kommer jo også an på hvilken svigermor du havde.

Hej, jeg har en midligertidig afgørelse fra statsamtet indtil vi skal i retten.

Jeg har ikke fælles forældre myndighed, men så vidt jeg har forstået, så har det ikke noget at gøre med samværet.

Min søn er 4 måneder, men han er så født 2 måneder fortidligt.

Jeg har samvær med min søn en time hver søndag, men enten kommer morens forældre for at smide mig ud, eller så begynder moren og hendes bisidder at råbe af mig fordi at jeg spørger om nogle ting angående min søn, og så vælger jeg så at gå, for jeg syntes ikke at vores søn skal høre på det, og så syntes jeg ikke at jeg har nogen grund til at begynde at diskutere med dem.

Jeg var sammen med min søns mor i cirka 16 måneder, og jeg havde et meget godt forhold til min da værende svigermor, men så da jeg begyndte at få samvær med min søn gik det gode forhold så i stykker. Så nu kan hun ikke engang klare synet af vores bil, da jeg bliver kørt da der er 55km imellem os og der køre ingen busser. Så en dag råbte min eks svigermor af mig at min far ikke skulle pakere i nærheden af deres hus da hun ikke kunne tåle synet af ham.

Efterfølgende er barnets mor så flyttet i egen rækkehus uden at fortælle mig det, og der vil de så have at min far ikke engang må holde på offentligt areal.

Så min søns mors familie har i det hele taget noget imod mig.

MarkNielsen skriver:

Hej, jeg har en midligertidig afgørelse fra statsamtet indtil vi skal i retten.

Jeg har ikke fælles forældre myndighed, men så vidt jeg har forstået, så har det ikke noget at gøre med samværet.

Min søn er 4 måneder, men han er så født 2 måneder fortidligt.

Jeg har samvær med min søn en time hver søndag, men enten kommer morens forældre for at smide mig ud, eller så begynder moren og hendes bisidder at råbe af mig fordi at jeg spørger om nogle ting angående min søn, og så vælger jeg så at gå, for jeg syntes ikke at vores søn skal høre på det, og så syntes jeg ikke at jeg har nogen grund til at begynde at diskutere med dem.

Jeg var sammen med min søns mor i cirka 16 måneder, og jeg havde et meget godt forhold til min da værende svigermor, men så da jeg begyndte at få samvær med min søn gik det gode forhold så i stykker. Så nu kan hun ikke engang klare synet af vores bil, da jeg bliver kørt da der er 55km imellem os og der køre ingen busser. Så en dag råbte min eks svigermor af mig at min far ikke skulle pakere i nærheden af deres hus da hun ikke kunne tåle synet af ham.

Efterfølgende er barnets mor så flyttet i egen rækkehus uden at fortælle mig det, og der vil de så have at min far ikke engang må holde på offentligt areal.

Så min søns mors familie har i det hele taget noget imod mig.

rigtig træls situation, men hvis din søn er født to måneder for tidligt, så er han jo korrigeret kun 2 måneder gammel. hvis min mand og jeg gik fra hinanden og vores søn på en måned skulle bo hos mig, ville jeg sgu også have svært ved at lade ham være alene med faren ! det handler om den tætte kontakt der er mellem mor og barn når de er så små. Dermed ikke sagt at hendes/deres opførsel er ok, overhovedet, det er bare ærgeligt at i ikke kan have samvær sammen, sammen med jeres søn, at hun evt. kom hjem til dig nogle timer og omvendt, så i er sammen når i er sammen med jeres søn, det er jo meget mere afslappet i forhold til et lokale hvor du kan se ham én time. 

din x-sviger"monster" lyder som en rigtig heks, håber da hun har bare lidt dårlig smag i munden, for hun har glemt at tænke på hendes barnebarn og er bleve blændet af hendes "had" til dig og din familie ! Dumme dame og stakkels din søn ! 

Håber i finder en god løsning som er god for jeres søn !! 

Kram