Vi har gjort barnløshed arveligt - er det fair??

l.kjoeller skriver:

Du kan prøve at stille spørgsmålene. Men da jeg er 32 uger henne kan jeg ikke love hormonerne ikke spiller ind i mit svar

Du har faktisk mere eller mindre svaret på dem Ville have haft spurgt om I gjorde jer tanker omkring om jeres barn evt ville kunne få samme problemer med at få børn. Og hvis I havde tænkt over det, om I så ville have kunne overveje donorsæd? Du skriver selv at den sociale arv er vigtigere end genetik...

Pikku Myy skriver:

Du har faktisk mere eller mindre svaret på dem Ville have haft spurgt om I gjorde jer tanker omkring om jeres barn evt ville kunne få samme problemer med at få børn. Og hvis I havde tænkt over det, om I så ville have kunne overveje donorsæd? Du skriver selv at den sociale arv er vigtigere end genetik...

Ok. Selvom jeg syns det er en skarp tråd at starte så syns jeg det er rart med tonen der er sat. Fortsat god debat

l.kjoeller skriver:

Ok. Selvom jeg syns det er en skarp tråd at starte så syns jeg det er rart med tonen der er sat. Fortsat god debat

Tak, det er jeg glad for du siger. Jeg skrev godt nok også det første indlæg om mange gange for at der skulle være mindst mulig tvivl om hvad det handlede om...

Og mange tak fordi du snakkede med!

Pikku Myy skriver:

p

Tak, det er jeg glad for du siger. Jeg skrev godt nok også det første indlæg om mange gange for at der skulle være mindst mulig tvivl om hvad det handlede om...

Og mange tak fordi du snakkede med!

Selv tak

Pikku Myy skriver:

Hvis jeg forstår dig ret, er vi vist alle 3 enige. Din løsningsmodel, hvor du fjerner den "dårlige" sæd, er netop en rigtig god løsning på problemet med nedarvet barnløshed.

Eller misforstår jeg dig?

du har forstået mig ret...

Dette er et debatindlæg. Jeg ved godt at der er mange mennesker der har mange følelser involveret i dette emne, så jeg vil gerne understrege at dette ikke er ment som en hetz. Jeg har tænkt over det her i en del år, og vil meget gerne høre andres mening.

Som jeg ser det er der 2 forskellige typer af ufrivillig barnløshed. Den ene skyldes det miljø vi lever i. Ydre faktorer der har indflydelse på fertiliteten. Den anden skyldes arv. Mutationer i generne der resulterer i at sandsynligheden for at få børn på naturlig vis reduceres. Det er behandlingen af denne sidste form for ufrivillig barnløshed jeg stiller spørgsmålstegn ved, og vil høre jeres mening om.

Jeg havde en forelæser på et tidspunkt som fortalte at frekvensen af børn der bliver født som resultat af fertilitetsbehandling vil stige støt de næste mange år. Selvfølgelig fordi mulighederne for fx ægsortering bliver bedre, men i høj grad også fordi vi som samfund ikke forholder os til hvorfor nogle mennesker ikke kan få børn på naturlig vis.

Hvis det fx er et dominerende/styrende gen hos manden der gør at han ikke kan få børn på naturlig vis, vil dette med 50% sandsynlighed nedarves til barnet. Hvis parret får en søn vil der være 50% sandsynlighed for at denne dreng heller ikke vil kunne få børn når han en gang bliver en voksen mand.

Dybt inde i min logiske hjerne, tænker jeg tanken at disse gener ikke skal have lov til at blive ført videre. Der er en grund til at naturen har sagt hertil og ikke længere, og kan vi tillade os at ændre på dette bare fordi vi kan? Det er nemt at tænke disse tanker når man kun forholder sig til generne og ikke til mennesker, men jeg kan heller ikke lade være med at tænke på de børn der kommer ud af det. Tænk en gang at være født bevidst ind i ufrivillig barnløshed. Fordi forældrene så gerne ville have børn, skal disse børn nu igennem det samme helvede. Er det egoistisk? Sendes lorten bare videre?

Hvad tænker I?

Jeg er simpelthen ikke enig i tesen at der er en grund til at naturen har sagt hertil og ikke videre. Naturen er random på så mange områder og også på det her. Nogle er heldige, andre er ikke. Jeg har f.eks en genetisk mutation der gør at jeg har to udløb fra min højre nyre. Det er fuldstændig uskadeligt, det er "et af naturens tilfældige luner" for at citere min læge ordret. Andre vil så have nogle lidt mere alvorlige mutationer. Det betyder ikke at naturen bevidst har valgt dem fra.

Jeg synes ikke at f.eks dårlig sædkvalitet skal være en faktor m.h.t. at vælge ikke at få børn. Det kan behandles. Ja, det er en psykisk hård behandling, men det KAN behandles og behandlingen bliver bedre og bedre. Når vores børn når forældrealderen vil behandlingen uden tvivl være blevet MEGET bedre. Det er en videnskab der kun er i gang med at tage sine første spæde skridt.

Dér hvor jeg synes diskussionen er relevant, er ved f.eks muskelsvind. Der er 50% sandsynlighed for at få sygdommen hvis én forælder har den, og det kan være en virkelig alvorlig sygdom. Jeg kender selv et par hvor manden havde muskelsvind og ikke ville have børn. Kvinden snød ham så, og blev gravid, hvorefter han gik fra hende. Det viste sig så at deres barn også har muskelsvind. Og jeg kender et andet par der fik et barn der døde af sygdommen og derefter valgte at få endnu et barn (som heldigvis var rask). Sådan noget gør mig dybt forarget. I sådanne tilfælde vil jeg mene at de forældre gør det eneste ansvarlige ved at adoptere. 

Du nævner mandens nedsatte sædkvalitet som eksempel, men dette er, så vidt jeg ved, den eneste arvelige årsag til infertilitet?

Pikku Myy skriver:

Dette er et debatindlæg. Jeg ved godt at der er mange mennesker der har mange følelser involveret i dette emne, så jeg vil gerne understrege at dette ikke er ment som en hetz. Jeg har tænkt over det her i en del år, og vil meget gerne høre andres mening.

Som jeg ser det er der 2 forskellige typer af ufrivillig barnløshed. Den ene skyldes det miljø vi lever i. Ydre faktorer der har indflydelse på fertiliteten. Den anden skyldes arv. Mutationer i generne der resulterer i at sandsynligheden for at få børn på naturlig vis reduceres. Det er behandlingen af denne sidste form for ufrivillig barnløshed jeg stiller spørgsmålstegn ved, og vil høre jeres mening om.

Jeg havde en forelæser på et tidspunkt som fortalte at frekvensen af børn der bliver født som resultat af fertilitetsbehandling vil stige støt de næste mange år. Selvfølgelig fordi mulighederne for fx ægsortering bliver bedre, men i høj grad også fordi vi som samfund ikke forholder os til hvorfor nogle mennesker ikke kan få børn på naturlig vis.

Hvis det fx er et dominerende/styrende gen hos manden der gør at han ikke kan få børn på naturlig vis, vil dette med 50% sandsynlighed nedarves til barnet. Hvis parret får en søn vil der være 50% sandsynlighed for at denne dreng heller ikke vil kunne få børn når han en gang bliver en voksen mand.

Dybt inde i min logiske hjerne, tænker jeg tanken at disse gener ikke skal have lov til at blive ført videre. Der er en grund til at naturen har sagt hertil og ikke længere, og kan vi tillade os at ændre på dette bare fordi vi kan? Det er nemt at tænke disse tanker når man kun forholder sig til generne og ikke til mennesker, men jeg kan heller ikke lade være med at tænke på de børn der kommer ud af det. Tænk en gang at være født bevidst ind i ufrivillig barnløshed. Fordi forældrene så gerne ville have børn, skal disse børn nu igennem det samme helvede. Er det egoistisk? Sendes lorten bare videre?

Hvad tænker I?

Du har fat i noget helt essentielt! Inden jeg blev gravid på naturlig vis, troede jeg at vi skulle i fertilitetsbehandling, da jeg har pco. Men efter vægttab mm, blev jeg naturligt gravid  Nå, men jeg tænkte faktisk ikke rigtig over om hvorvidt det var ansvarligt at få hjælp til at få børn... nu er der så i mit tilfælde heller ikke snak om noget genetisk arveligt. Men det jeg vil sige er, at selvom vi alle nok godt kan se, at der er en problematik, når videnskaben går ind og ændrer på den naturlige selektion, så tror jeg bare ikke man tænker over det som barnløst par. For når man ønsker sig noget SÅ brændende, så er det rigtig svært at træde et skridt tilbage og se på hvad det egentlig er man giver videre til sit barn. Men det ændrer ikke på, at det er rigtig vigtigt at tage med i sine overvejelser. Og her tænker jeg ikke blot på, at det er synd for barnet, hvis det i fremtiden skal stå med en ligeså lang og hård kamp, for selv at få børn (for det er virkelig også synd!). Nej, jeg tænker i lige så høj grad, som du, på det grundlæggende biologiske aspekt. Hvis vi forestiller os, at det her fortsætter i flere årtier, ja lad os bare sige et par hundrede år, hvilke mennesker er det så vi får? Ender vi med, at det kun er et meget lille fåtal, der er i stand til at videreføre arten på naturlig vis? At normalen bliver, at befrugtning finder sted i en petriskål på en klinik?

Det her er selvfølgelig et worst-case-scenario, og næsten lige til en science fiction film, men det kunne jo gå hen og blive sådan. Især, hvis man ser på, at der i dag bliver flere og flere barnløse. Men selvom man nok godt kunne leve sådan, så er spørgsmålet, som også stillet tidligere i et indlæg, hvad så hvis vores samfund/verden som vi kender den bryder sammen, og vi bliver tvunget til at starte forfra i naturen? Hvordan skal vi så kunne videreføre vores art?

Ved godt det er en hvad-nu-hvis situation jeg skitserer, men ja det er bare lidt af de tanker, jeg gør mig inden for det her emne.

 

Men vil også pointere, at jeg godt kan forstå det er møgsvært, at skulle træffe en beslutning, der gør at man ikke kan få sit højeste ønske opfyldt. Som sagt tænkte jeg slet ikke i de baner, da jeg selv stod og ikke vidste om jeg kunne blive gravid eller ej.

 

Og til slut vil jeg bare sige - rigtig godt emne, at debattere!

Uha.. Kan jo fortælle en lille historie omkring et familie medlem. 

Min mors tante kunne ikke få barn naturligt og fik nogle piller til hjælp for godt 35 år siden. Så fik hun en datter. Denne datter ville så gerne have børn. Men havde samme problem som sin mor. Her krævede det bare noget mere. Hun var i behandling i 4 år og fik til sidst en pige efter flere spontane aborter mm. Nu har de så fået at vide at denne pige, som nu er 8 år, aldrig kan få børn. Det "gen" eller "sygdom" (som de ikke helt har kortlagt endnu)som bedstemoderen og moderen havde ,har denne lille pige arvet. Men det er blevet værre så at sige. Hendes livmoder er ikke "færdig udviklet". Hun vil aldrig kunne bære et barn.

Synes det er så skrækkeligt. Hendes mor skal engang fortælle hende at hun aldrig kan få barn naturligt. Self kan hun adobtere, men alligevel. At se denne tøs rende rundt og lege med dukker gør helt ondt i mit hjerte. 

Så synes det er så synd at der kommer børn til verden som aldrig kan få børn selv. Men at få hjælp til at få børn er jo ikke altid ligesom i dette tilfælde. Man kan vælge andres æg eller sæd og derigennem styrke barnets gener. Men er virkelig en svær debat. Jeg fik at vide at jeg nok ikke kunne få barn naturligt pga mistanke om PCO. Men blev gravid naturligt og har ikke PCO (fandt man ud af med prøver). Min største frygt inden jeg fandt ud af det, var om jeg ville vidergive det til en datter. Men heldigvis blev dette ikke en realitet eller virkelig bekymring. 

Har virkellg medfølelse for dem der står og skal tage beslutningen om et barn pga. ufrivillig barnløshed. Men er bare så vigtigt at man får snakket med læger og familie om det. 

 

Uha.. Kan jo fortælle en lille historie omkring et familie medlem. 

Min mors tante kunne ikke få barn naturligt og fik nogle piller til hjælp for godt 35 år siden. Så fik hun en datter. Denne datter ville så gerne have børn. Men havde samme problem som sin mor. Her krævede det bare noget mere. Hun var i behandling i 4 år og fik til sidst en pige efter flere spontane aborter mm. Nu har de så fået at vide at denne pige, som nu er 8 år, aldrig kan få børn. Det "gen" eller "sygdom" (som de ikke helt har kortlagt endnu)som bedstemoderen og moderen havde ,har denne lille pige arvet. Men det er blevet værre så at sige. Hendes livmoder er ikke "færdig udviklet". Hun vil aldrig kunne bære et barn.

Synes det er så skrækkeligt. Hendes mor skal engang fortælle hende at hun aldrig kan få barn naturligt. Self kan hun adobtere, men alligevel. At se denne tøs rende rundt og lege med dukker gør helt ondt i mit hjerte. 

Så synes det er så synd at der kommer børn til verden som aldrig kan få børn selv. Men at få hjælp til at få børn er jo ikke altid ligesom i dette tilfælde. Man kan vælge andres æg eller sæd og derigennem styrke barnets gener. Men er virkelig en svær debat. Jeg fik at vide at jeg nok ikke kunne få barn naturligt pga mistanke om PCO. Men blev gravid naturligt og har ikke PCO (fandt man ud af med prøver). Min største frygt inden jeg fandt ud af det, var om jeg ville vidergive det til en datter. Men heldigvis blev dette ikke en realitet eller virkelig bekymring. 

Har virkellg medfølelse for dem der står og skal tage beslutningen om et barn pga. ufrivillig barnløshed. Men er bare så vigtigt at man får snakket med læger og familie om det. 

 

Tror du at den lille pige ville vælge ikke at være blevet født? Jeg ved godt at det er et hypotetisk spørgsmål og at jeg sætter tingene på spidsen. Og det er ikke for at forklejne den sorg det må være ikke selv at kunne bære et barn. Jeg har selv været gennem IVF behandling p.g.a. komplikationer efter en underlivsbetændelse og jeg havde gjort det klart for mig selv at jeg ville have det helt fint med at adoptere. 

Netop fordi jeg selv har gennemgået behandlingen, ved jeg også hvor hurtigt udviklingen på dette område bevæger sig. Om ikke så forfærdeligt lang tid, vil man kunne gå ind og fravælge fostre der er bærere af de infertile gener (f.eks ved mænds lave sædkvalitet) og derved vil skræmmescenariet som en anden har skrevet på samme side her i tråden - at en fremtidig verden vil være fyldt med infertile mennesker - ikke blive en realitet. Tværtimod vil det sandsynligvis blive muligt stort set at udrydde de "dårlige" gener. Og deraf kommer så en helt anden debat...

PCO er ikke arveligt.

Pikku Myy skriver:

Dette er et debatindlæg. Jeg ved godt at der er mange mennesker der har mange følelser involveret i dette emne, så jeg vil gerne understrege at dette ikke er ment som en hetz. Jeg har tænkt over det her i en del år, og vil meget gerne høre andres mening.

Som jeg ser det er der 2 forskellige typer af ufrivillig barnløshed. Den ene skyldes det miljø vi lever i. Ydre faktorer der har indflydelse på fertiliteten. Den anden skyldes arv. Mutationer i generne der resulterer i at sandsynligheden for at få børn på naturlig vis reduceres. Det er behandlingen af denne sidste form for ufrivillig barnløshed jeg stiller spørgsmålstegn ved, og vil høre jeres mening om.

Jeg havde en forelæser på et tidspunkt som fortalte at frekvensen af børn der bliver født som resultat af fertilitetsbehandling vil stige støt de næste mange år. Selvfølgelig fordi mulighederne for fx ægsortering bliver bedre, men i høj grad også fordi vi som samfund ikke forholder os til hvorfor nogle mennesker ikke kan få børn på naturlig vis.

Hvis det fx er et dominerende/styrende gen hos manden der gør at han ikke kan få børn på naturlig vis, vil dette med 50% sandsynlighed nedarves til barnet. Hvis parret får en søn vil der være 50% sandsynlighed for at denne dreng heller ikke vil kunne få børn når han en gang bliver en voksen mand.

Dybt inde i min logiske hjerne, tænker jeg tanken at disse gener ikke skal have lov til at blive ført videre. Der er en grund til at naturen har sagt hertil og ikke længere, og kan vi tillade os at ændre på dette bare fordi vi kan? Det er nemt at tænke disse tanker når man kun forholder sig til generne og ikke til mennesker, men jeg kan heller ikke lade være med at tænke på de børn der kommer ud af det. Tænk en gang at være født bevidst ind i ufrivillig barnløshed. Fordi forældrene så gerne ville have børn, skal disse børn nu igennem det samme helvede. Er det egoistisk? Sendes lorten bare videre?

Hvad tænker I?

Puha, det er en svær debat. Det er så nemt for os mennesker, som ikke har været i behandling at sige at dårlige gener ikke bør føres videre, men jeg er ret sikker på, at hvis jeg selv havde stået i den situation, at jeg ikke kunne få børn, så ville jeg være egoistisk og tænke at jeg selvfølgelig skulle i behandling.

Jeg synes det er hårdt at sige, at børn, som ikke selv kan få børn, ikke har et lige så værdigt liv som os andre. Altså de har jo ikke ret til at være her, hvis dets gener er dårlige. Sådan synes jeg ikke verden skal være.

Vi må prise os lykkelige for at muligheden for hjælp er her, og så gribe den mulighed