modesty skriver:
Det vil sige at du i virkeligheden synes at det skal forbydes for de mennesker at få hjælp til at få børn? Eller hvad mener du ellers med at de ikke skal stå alene med beslutningen? Som jeg har skrevet, så synes jeg at det er fint at det bliver gjort obligatorisk at man bliver oplyst om de konkrete risici af lægen.
Og nej, selvfølgelig vil de vælge at få børn, hvilket jeg også synes er helt OK, da jeg ikke mener at problemet overhovedet er i nærheden af f.eks at blive født med muskelsvind.
Du er meget afvigende i forhold til hvor du mener at grænsen skal gå for hvornår det er i orden og ikke i orden at få børn når man har en genetisk betinget sygdom. Du må vel have gjort dig nogle tanker?
Der er er vinkler hvor arveligt barnløse ikke burde få børn:
*Biologisk (Udvanding er vores genpulje)
*Samfundsøkonomisk (Vi "investerer" penge i at skulle bruge flere penge senere, istedet for at "løse" problemet...)
*Og så er der den med om man kan forsvare overfor det barn der kommer ud af det at der ikke er brugt fx donorsæd/æg istedet. Men det afhænger jo også af om man synes det er "det samme" barn der kommer ud af det... I min optik vil det være "det samme".
Der er sikkert flere, men så er spørgsmålet om vi har lyst til at leve i et samfund hvor vi regulerer hvem der skal have lov til at få børn? Og hvis vi starter her, hvad så hvis vi senere beslutter at det er besværligt og dyrt at folk er fx venstrehåndede. Det er en glidebane der bringer tankerne tilbage til det 3. rige...
Og som du selv 
påpegede, så kan det være det slet ikke vil være et problem om en generation. Så hvis vi bare udskyder det, forsvinder det af sig selv...
Men hvis samfundet har afvejet for og imod, og besluttet at arveligt barnløse skal have lov til at videreføre disse gener, så synes jeg det er lidt krysteragtigt bare at præsentere de kolde fakta for parret, og så sige "det er jeres valg og jeres ansvar". Hvis det er holdningen at alle skal have lov til at få børn der deler forældrenes eget DNA, bør vi gøre alt hvad vi kan for at fjerne skylden. Det var det jeg mente med bemærkningen om om det var iorden de skulle stå alene.
Jeg har startet dette som en teoretisk diskussion, og vil bestemt ikke give mig ud for at være den der har svarene på alle spørgsmålene. Jeg er meget splittet i dette emne - derfor har jeg spurgt jer hvordan I ser på problemstillingen.
Mht den med af jeg er vigende, så svarede jeg på dit spørgsmål:
"Hvor mener du at grænsen skal gå for psykologhjælp til mulige kommende forældre i forhold til arvelige sygdomme? Altså hvor slem skal sygdommen være?"
Hvis det skulle have handlet om hvilke sygdomme det skulle være iorden at "avle" videre på, har jeg ingen anelse om hvor grænsen skulle gå, og det vil jeg altså forbeholde mig ret til uden at skulle klandres for at være undvigene. For mig er det slet ikke det denne debat handler om...
