Hvornår er KS okay??

Flodkilling skriver:

hvis du mister dit barn under fødselsen er jeg ret sikker på du via en psykolog vil få en diagnose som f.eks. PTSD (chok) og har man den, så vil min mening være at man skal guide den fødende kvinde og have samtaler med hende, f.eks. vil hun komme på en blå journal med ekstra omsorg. Hvis du har en diagnose og fødselen er til farer for moderen eller barnet så skal hun selvfølgelig have kejsersnit! -og det vil jeg personligt betale for hvis det var. Men her kan jeg se et problem, f.eks. hvorfor døde barnet? var det uheld, problemer med barnet eller var det fødselen.

Personligt så var jeg 26år og rask da jeg stod i min akut kejsersnit og da jeg tabte så meget blod (4.l) betød det også at jeg blev scannet fra top til tå af hospitalet: havde jeg en blødersygdom (for så SKULLE jeg ha pks næste gang), var mit bækkent for skævt og lavede rod (for så SKULLE jeg ha pks næste gang) eller var jeg bare uheldig og min livmoder træt efter 37 timers veedrop på 100pct. det viste sig at det var det sidste. Men ærligt, fødselen var total traumatisk! og overlæger på hospitaler siger at jeg bare skal knipse med fingerene så får jeg pks næste gang. Men jeg kan bare ikke se jeg har en grund til at få det. Jeg var jo bare skide uheldig! -tilgengæld hvis jeg havde en blødersygdom var der ingen tvivl om at jeg ville få lavet pks!

Forstår sagtens hvad du mener, men den angst jeg sidder med vil der ikke kunne gøres noget ved, da det var i slut fasen det gik galt for mig, og skulle have blod og mange andre ting, og var tæt på at ryge i koma, da mit blodtryk var meget lav. Ville aldrig turde føde selv igen af angst for mit helbred.

Månsson skriver:

Er helt med på at det er din mening osv men nøj hvor blev jeg ked af at læse det..

Altså hvis man har noget psykisk, så er min mening at man enten burde søge hjælp for sin angst/fryst, eller vælge slet ikke at få børn.

Jeg havde fået lov til et pks men fik det godt nok ikke men det var pga af angst og det er helt sikkert at min næste fødsel kommer til at blive ved pks, min angst gør mig jo ikke til en dårligere mor så hvorfor sku jeg ikke ha lov til at få børn og få den hjælp jeg evt ku ha behov for? Tro mig har prøvet alle former for hjælp..

Du skal da slet ikke læse det SÅ hårdt

Altså hvem har i dagens danmark ikke været til psykolog - jeg kan godt være den første der siger jeg har.

Hvem har ikke haft eller har angst på en eller andet level - jeg kan godt melde mig igen på banen som den første.

Jeg vil gerne være den første der står frem og fortæller at jeg har PTSD og har både været depri, haft angst (og vi taler om den ekstreme type). fra jeg var 15 til jeg var 23, -hvor jeg fik tilbudt førtidspension i stedet for psykolog hjælp.

Jeg har været angst fri, depri fri og minder mest om en evigglad hippie. Folk der møder mig vil aldrig forstå hvad jeg har været igennem, de fleste tror jeg er født med en guldske i røven og ikke set hvordan virkelighedens verden ser ud - men det har jeg.

Men... man kan godt komme ud på den anden side, altså hvis JEG kan, så kan alle!!! og jeg er helt klart fortaler (og måske siger jeg det på en hård måde, men jeg føler det er nødvendigt) for at man bliver glad og lykkelig og ud af sin angst! men det gør man altså ikke ved at lytte til en angst

KLN skriver:

Jeg toede ikke man selv kunne bestemme, at man vil have kejsersnit?

-altså selvfølgelig medmindre der var noget som hindrede en vaginal fødsel...

Hvis du har dine argumenter i orden kan du sagtens.

Pernille84 skriver:

Forstår sagtens hvad du mener, men den angst jeg sidder med vil der ikke kunne gøres noget ved, da det var i slut fasen det gik galt for mig, og skulle have blod og mange andre ting, og var tæt på at ryge i koma, da mit blodtryk var meget lav. Ville aldrig turde føde selv igen af angst for mit helbred.

Åh jeg forstå dig godt. Jeg var også ved at dø -mens min mand sad ved siden af med vores datter i armene. Men vi er bare forskellige og vi overlever på forskellige måder.

Jeg er typen der tror på man skal "op på hesten igen" - med mindre det er fordi du bare ikke kan føde normalt, selvfølgelig.

Og det er den mentalitet der har holdt mig oppe og lykkelig trods flere traumatiske hændelser.

Månsson skriver:

Ikke alt angst nej

Hvilken angst kan man ikke gøre noget ved?

Flodkilling skriver:

Åh jeg forstå dig godt. Jeg var også ved at dø -mens min mand sad ved siden af med vores datter i armene. Men vi er bare forskellige og vi overlever på forskellige måder.

Jeg er typen der tror på man skal "op på hesten igen" - med mindre det er fordi du bare ikke kan føde normalt, selvfølgelig.

Og det er den mentalitet der har holdt mig oppe og lykkelig trods flere traumatiske hændelser.

Der er vi bare forskellige  Men thrumps up for at du gør det, men jeg mistede mit barn, og vil ikke risikere at dette sker igen, derfor vælger jeg at få et pks. Hvis der ikke var sket mit barn noget havde jeg født naturligt uden tvivl.

Pernille84 skriver:

Der er vi bare forskellige  Men thrumps up for at du gør det, men jeg mistede mit barn, og vil ikke risikere at dette sker igen, derfor vælger jeg at få et pks. Hvis der ikke var sket mit barn noget havde jeg født naturligt uden tvivl.

Og ved du hvad... jeg forstår dig godt... det gør jeg virkelig, og folk der mister (når man taber liv af at føde) så er der vist ingen bedre grund til et pks!... Jeg kan slet ikke forstille mig at stå i din situation, og jeg er ked af hvis jeg har forulempet dig på nogen måde. men min mening går på folk der bare ikke tør, fordi de er bange for smerten. At miste et barn er ikke bare noget psykisk, det er noget fysisk.

 du har alt min empati her

Jeg skal have KS hvis vi skal have flere børn. Da jeg fødte vores datter fik jeg er svær bristning og var tæt på at blive kørt på operationsbordet. Men der er som sådan intet i vejen for at jeg føder vaginalt igen, tværtimod siger de jo at jeg ikke burde gå lige så meget i stykker anden gang da det hele har være udviddet (og lidt til). Men jeg tør ikke!! Sidstegang lå jeg i sengen i over en måned fordi nogle af sygningerne gik op og det vil jeg ikke udsætte mig selv for igen. Dertil kommer at je ikke vil kunne byde min datter at jeg ikke kan tage mig a hende hvis je skulle være rigtig uheldig og det samme skulle ske igen.

Flodkilling skriver:

Og ved du hvad... jeg forstår dig godt... det gør jeg virkelig, og folk der mister (når man taber liv af at føde) så er der vist ingen bedre grund til et pks!... Jeg kan slet ikke forstille mig at stå i din situation, og jeg er ked af hvis jeg har forulempet dig på nogen måde. men min mening går på folk der bare ikke tør, fordi de er bange for smerten. At miste et barn er ikke bare noget psykisk, det er noget fysisk.

 du har alt min empati her

Kan dog godt forstå at du mener at det angår disse folk der er bange for at føde.

Du har ikke forulempet mig på nogen måde, tager det ikke så tungt, for jeg er blevet anbefalet pks af både læger og jordemødre.

Det kan godt være jeg er lidt blå-øjet, men jeg tror simpelthen ikke, at der er nogen der vælger pks, bare fordi de synes det kunne være rart at slippe for fødsels smerterne..

Og hvis lægerne og jordemoren har sagt god for det, så kan jeg ikke se, hvorfor vi andre skal stille os til dommere over, hvem der har en "gyldig" grund, og hvem der ikke har en "gyldig" grund. Tit så er der flere aspekter, end de uinviede kan se. Der er mange andre ting i verden at se sig sur over, end at naboen får et kejsersnit..