Hvornår er KS okay??

Månsson skriver:

Er angst ikke at være sårbar? og er angst det samme som at være bange tænker jeg?

angst kan man heldigvis gøre noget ved. Tror en sårbar fødende menes som f.eks. dem der har været selvmordstruende, eller har en anden form for diagnose. Tror det er noget med de kan komme på en blå journal så tager man ekstra hensyn. -tror det er det der menes.

komodo skriver:

Hvad er årsagen til dit KS , alt det med Filucca? hvis det er tilfældet synes jeg der er stor forskel på at vælge det fordi man har haft lange smertefulde fødsler og så at vælge det fordi barnet rent faktisk ikke klare skærene, derfor synes jeg du har en fysisk grund 

Jeg vælger mit KS udelukkende pga jeg ikke magter at føde efter denne oplevelse.

Flodkilling skriver:

angst kan man heldigvis gøre noget ved. Tror en sårbar fødende menes som f.eks. dem der har været selvmordstruende, eller har en anden form for diagnose. Tror det er noget med de kan komme på en blå journal så tager man ekstra hensyn. -tror det er det der menes.

ja - rigtigt - sådan helt ekstremt angst....

Ikke bare frygten for at revne eller smerten...

Pernille84 skriver:

Jeg vælger mit KS udelukkende pga jeg ikke magter at føde efter denne oplevelse.

Synes også at den grund er mere tungtvejene end mange af de andre jeg har hørt, netop fordi hun ikke klarede den (må hendes sjæl hvile i fred) og det var jo netop ved hendes fødsel det gik helt galt, synes det er okay, men at der bliver strøet rundt med KS til enhver der synes det er nemmere er i mine øjne ikke ok, Jeg kan godt forstå hende der var bange for at hendes KS ar skulle springe op, jeg har da også haft tanken med mit, men synes ikke det er en legal grund til at vælge naturlig fødsel fra, kunne jeg forøvrigt heller ikke drømme om selvom jeg blev det tilbudt, jeg er skabt til at føde normalt, ikke til KS.. 

Masser af  til dig forøvrigt

jamen hvad så hvis man har mistet sit barn under fødslen, det er jo egentlig "kun" en psykisk grund. Synes altså der er forskel på de enkelte situationer, jeg kan godt føde normalt, men er blevet frarådet det pga de psykiske mén efter dette.

hvis du mister dit barn under fødselsen er jeg ret sikker på du via en psykolog vil få en diagnose som f.eks. PTSD (chok) og har man den, så vil min mening være at man skal guide den fødende kvinde og have samtaler med hende, f.eks. vil hun komme på en blå journal med ekstra omsorg. Hvis du har en diagnose og fødselen er til farer for moderen eller barnet så skal hun selvfølgelig have kejsersnit! -og det vil jeg personligt betale for hvis det var. Men her kan jeg se et problem, f.eks. hvorfor døde barnet? var det uheld, problemer med barnet eller var det fødselen.

Personligt så var jeg 26år og rask da jeg stod i min akut kejsersnit og da jeg tabte så meget blod (4.l) betød det også at jeg blev scannet fra top til tå af hospitalet: havde jeg en blødersygdom (for så SKULLE jeg ha pks næste gang), var mit bækkent for skævt og lavede rod (for så SKULLE jeg ha pks næste gang) eller var jeg bare uheldig og min livmoder træt efter 37 timers veedrop på 100pct. det viste sig at det var det sidste. Men ærligt, fødselen var total traumatisk! og overlæger på hospitaler siger at jeg bare skal knipse med fingerene så får jeg pks næste gang. Men jeg kan bare ikke se jeg har en grund til at få det. Jeg var jo bare skide uheldig! -tilgengæld hvis jeg havde en blødersygdom var der ingen tvivl om at jeg ville få lavet pks!

Flodkilling skriver:

Synes det er en super interessant debat.

Min mening er at hvis du ikke kan føde normalt (fra naturens side ville dø ellers) eller det er til farer for mor og barn. altså det skal være noget fysisk, noget man ikke selv kan rette op på.

Altså hvis man har noget psykisk, så er min mening at man enten burde søge hjælp for sin angst/fryst, eller vælge slet ikke at få børn.

Min mening er på baggrund af både velfærd og hvordan vi vil ha og ha og ha, men ikke vil betale for det. Og jeg tror ikke engang 70 pct af kvinderne der psykisk ville have kejsersnit, ville få det lavet, hvis det kostede dem over 50.000kr. Det er fordi det er en gratis ydelse og gør det nemmere. For mig svare det til at man giver førtidspension til raske unge mennesker der egentlig mest har brug for psykolog hjælp. 

Jeg tror ikke på det gavner hverken samfundet, barnet eller moderen (hvis hun får den rigtige hjlælp, dette inkludere også at hun selv ønsker denne hjælp), at få planlagt kejsersnit

Og som man bliver nød til i trådende idag, så bliver jeg nød til at sige huske:

-Dette er MIN mening, det betyder ikke at jeg har ret, eller tror jeg er dommer

-Dette er et debat forum hvor folk spørger om andres meninger, og man kan ikke forvente at alle svar er : "jeg er på din side søde"

Jeg vil meget gerne diskuteret emnet på et voksent plan, uden at skulle få skudt i skoene at man er grim overfor andre.

Tak...

Er helt med på at det er din mening osv men nøj hvor blev jeg ked af at læse det..

Altså hvis man har noget psykisk, så er min mening at man enten burde søge hjælp for sin angst/fryst, eller vælge slet ikke at få børn.

Jeg havde fået lov til et pks men fik det godt nok ikke men det var pga af angst og det er helt sikkert at min næste fødsel kommer til at blive ved pks, min angst gør mig jo ikke til en dårligere mor så hvorfor sku jeg ikke ha lov til at få børn og få den hjælp jeg evt ku ha behov for? Tro mig har prøvet alle former for hjælp..

Flodkilling skriver:

angst kan man heldigvis gøre noget ved. Tror en sårbar fødende menes som f.eks. dem der har været selvmordstruende, eller har en anden form for diagnose. Tror det er noget med de kan komme på en blå journal så tager man ekstra hensyn. -tror det er det der menes.

Ikke alt angst nej

Jeg syntes rigtig mange skal sætte sig ind i hvilket indgreb det er, som de egentlig snakker om. Hvilke komplikationer osv. som er forbundet med.

Jeg har lige været til undervisning/foredrag med en Ph.D studerende som fremlagde noget omkring Placenta Accreta

Det er en stigende tendens herhjemme, og rimelig skræmmende.

Der står blandt andet ".. Tidligere kejsersnit er en stærkt disponerende faktor for placenta accreta. Det er et af mange argumenter for, at man ikke skal foretage kejsersnit, hvis det ikke er medicinsk nødvendigt. "

Man skal huske på at kvindens krop er skabt til at kunne føde, og man skal gribe det muligheder der er for at få hjælp hvis der evt. er noget som skal tages hånd om. Der findes mange dygtige og professionelle fagfolk derude klar til at hjælpe,- såfremt man selvfølgelig rækker sin hånd frem.

 

 

Pernille84 skriver:

Ja blev inspireret af en anden tråd ang ks, og kan se mange synes at for mange vælger at få KS.

Men hvad er så en gyldig grund for at vælge dette? Hvornår er det iorden at vælge et PKS?

Hold venligst tråden i en sobert tone

Jeg toede ikke man selv kunne bestemme, at man vil have kejsersnit?

-altså selvfølgelig medmindre der var noget som hindrede en vaginal fødsel...

Jeg står i en situation, hvor der er forhøjet risiko for en dødsfødsel - men har snakket med en læge om at lade mig gå i normalt fødsel, og så vil de undervejs opdage den reelle risiko (det kan ikke testes på forhånd) - og evt. ende ud med et aks.

Det synes lægerne er bedst - og jeg læner mig op af deres beslutning (og har først for nyligt opdaget at jeg kan KRÆVE et kejsersnit...).

De er trods alt læger, selvom det da er en virkelig væmmelig udsigt at stå overfor en potentiel sindssyg traumatisk fødsel.