Hvornår er KS okay??

Frøken Førstegangsmor :D skriver:

Jeg synes det er okay at vælge, hvis en af følgende grunde er til stede:

1. Det bliver anbefalet af læger og jordemødre af forskellige årsager (mor/barn er dårlige, umuligt at føde normalt, svangerskabsforgiftninger og hvad der ellers kan være årsagen).

2. Hvis man vurderes til at være en 'sårbar fødende' af hvilken som helst årsag.

3. Hvis man har haft en ekstremt traumatisk tidligere fødsel (mere end normalt) og decideret frygter for sit liv i den næste fødsel.

.... kan godt være det lige er andre årsager, men kan ikke komme på dem

Jeg synes dog IKKE angst er en 'gyldig' årsag (medmindre det skyldes en af de 3 punkter) - for det er vi vist alle sammen.

Er angst ikke at være sårbar? og er angst det samme som at være bange tænker jeg?

Pernille84 skriver:

Jamen hvad så hvis der er en psykisk grund? For det er på det grundlag jeg skal have det

jeg synes ikke kun din grund er psykisk, det endte rigtig fysisk for dig, men ærligt synes jeg at en naturlig fødsel er langt det bedste for både mor og barn og til dit forsvar vil jeg sige at du har prøvet hvor det gik rigtigt galt, og det vejer for at din beslutning er fair nok.

Men grundlæggende er min holdning at hvis der ikke er en fysisk grund til et KS så skal lægerne ikke smide om sig med dem til alle der ønsker sig det, for mange førstegangsfødende kan det virke som en nem løsning hvilket det bestemt ikke er jo.

raca skriver:

jammen var det så ikke bedre med en række samtaler vedn ogle kompetente folk og evt en fødselskontrakt, så skrækken kom væk eller blev til og leve med.

Det får man også inden et pks bliver besluttet

Månsson skriver:

Er angst ikke at være sårbar? og er angst det samme som at være bange tænker jeg?

jo jo - hvis du er SÅ angst at du er vurderet til at være en 'sårbar fødende', så er det en anden sag...

Men sådan almindelig 'angst' på linje med alle andre (spørg ikke hvordan det kan måles) - det synes jeg ikke helt er årsag 'nok'.

Men det er utroligt svært at sætte sig ind i folk der er SÅ bange for at føde, hvis man ikke selv er lige så bange. Jeg er da f.eks. nervøs og bange - men tror ikke jeg klassificerer som MERE nervøs og bange end alle andre.

komodo skriver:

jeg synes ikke kun din grund er psykisk, det endte rigtig fysisk for dig, men ærligt synes jeg at en naturlig fødsel er langt det bedste for både mor og barn og til dit forsvar vil jeg sige at du har prøvet hvor det gik rigtigt galt, og det vejer for at din beslutning er fair nok.

Men grundlæggende er min holdning at hvis der ikke er en fysisk grund til et KS så skal lægerne ikke smide om sig med dem til alle der ønsker sig det, for mange førstegangsfødende kan det virke som en nem løsning hvilket det bestemt ikke er jo.

Du har ret, men nogle vil nok mene at de ikke synes jeg burde få KS, men jeg har ikke haft problemer med at få det på sygehuset, så det er rart man ikke skal forklare sig.

raca skriver:

jammen var det så ikke bedre med en række samtaler vedn ogle kompetente folk og evt en fødselskontrakt, så skrækken kom væk eller blev til og leve med.

Uden tvivl, men som hun igen sagde; jeg kan jo ikke love dig en god fødsel. Og det jo rigtigt. 

Tænk hvis der blev sat ind med fødselschoach, ekstra samtaler, kontrakt og lign. Det ville da være en stor hjælp på vejen, men har ikke hørt om det på hospitalerne på sjælland

Pernille84 skriver:

Ja blev inspireret af en anden tråd ang ks, og kan se mange synes at for mange vælger at få KS.

Men hvad er så en gyldig grund for at vælge dette? Hvornår er det iorden at vælge et PKS?

Hold venligst tråden i en sobert tone

Synes det er en super interessant debat.

Min mening er at hvis du ikke kan føde normalt (fra naturens side ville dø ellers) eller det er til farer for mor og barn. altså det skal være noget fysisk, noget man ikke selv kan rette op på.

Altså hvis man har noget psykisk, så er min mening at man enten burde søge hjælp for sin angst/fryst, eller vælge slet ikke at få børn.

Min mening er på baggrund af både velfærd og hvordan vi vil ha og ha og ha, men ikke vil betale for det. Og jeg tror ikke engang 70 pct af kvinderne der psykisk ville have kejsersnit, ville få det lavet, hvis det kostede dem over 50.000kr. Det er fordi det er en gratis ydelse og gør det nemmere. For mig svare det til at man giver førtidspension til raske unge mennesker der egentlig mest har brug for psykolog hjælp. 

Jeg tror ikke på det gavner hverken samfundet, barnet eller moderen (hvis hun får den rigtige hjlælp, dette inkludere også at hun selv ønsker denne hjælp), at få planlagt kejsersnit

Og som man bliver nød til i trådende idag, så bliver jeg nød til at sige huske:

-Dette er MIN mening, det betyder ikke at jeg har ret, eller tror jeg er dommer

-Dette er et debat forum hvor folk spørger om andres meninger, og man kan ikke forvente at alle svar er : "jeg er på din side søde"

Jeg vil meget gerne diskuteret emnet på et voksent plan, uden at skulle få skudt i skoene at man er grim overfor andre.

Tak...

Pernille84 skriver:

Du har ret, men nogle vil nok mene at de ikke synes jeg burde få KS, men jeg har ikke haft problemer med at få det på sygehuset, så det er rart man ikke skal forklare sig.

Hvad er årsagen til dit KS , alt det med Filucca? hvis det er tilfældet synes jeg der er stor forskel på at vælge det fordi man har haft lange smertefulde fødsler og så at vælge det fordi barnet rent faktisk ikke klare skærene, derfor synes jeg du har en fysisk grund 

Flodkilling skriver:

Synes det er en super interessant debat.

Min mening er at hvis du ikke kan føde normalt (fra naturens side ville dø ellers) eller det er til farer for mor og barn. altså det skal være noget fysisk, noget man ikke selv kan rette op på.

Altså hvis man har noget psykisk, så er min mening at man enten burde søge hjælp for sin angst/fryst, eller vælge slet ikke at få børn.

Min mening er på baggrund af både velfærd og hvordan vi vil ha og ha og ha, men ikke vil betale for det. Og jeg tror ikke engang 70 pct af kvinderne der psykisk ville have kejsersnit, ville få det lavet, hvis det kostede dem over 50.000kr. Det er fordi det er en gratis ydelse og gør det nemmere. For mig svare det til at man giver førtidspension til raske unge mennesker der egentlig mest har brug for psykolog hjælp. 

Jeg tror ikke på det gavner hverken samfundet, barnet eller moderen (hvis hun får den rigtige hjlælp, dette inkludere også at hun selv ønsker denne hjælp), at få planlagt kejsersnit

Og som man bliver nød til i trådende idag, så bliver jeg nød til at sige huske:

-Dette er MIN mening, det betyder ikke at jeg har ret, eller tror jeg er dommer

-Dette er et debat forum hvor folk spørger om andres meninger, og man kan ikke forvente at alle svar er : "jeg er på din side søde"

Jeg vil meget gerne diskuteret emnet på et voksent plan, uden at skulle få skudt i skoene at man er grim overfor andre.

Tak...

Det er så også min mening, så jeg giver dig gerne ret, det er en kæmpe udgift og MANGE af de penge kunne sagtens bruges bedre

Flodkilling skriver:

Synes det er en super interessant debat.

Min mening er at hvis du ikke kan føde normalt (fra naturens side ville dø ellers) eller det er til farer for mor og barn. altså det skal være noget fysisk, noget man ikke selv kan rette op på.

Altså hvis man har noget psykisk, så er min mening at man enten burde søge hjælp for sin angst/fryst, eller vælge slet ikke at få børn.

Min mening er på baggrund af både velfærd og hvordan vi vil ha og ha og ha, men ikke vil betale for det. Og jeg tror ikke engang 70 pct af kvinderne der psykisk ville have kejsersnit, ville få det lavet, hvis det kostede dem over 50.000kr. Det er fordi det er en gratis ydelse og gør det nemmere. For mig svare det til at man giver førtidspension til raske unge mennesker der egentlig mest har brug for psykolog hjælp. 

Jeg tror ikke på det gavner hverken samfundet, barnet eller moderen (hvis hun får den rigtige hjlælp, dette inkludere også at hun selv ønsker denne hjælp), at få planlagt kejsersnit

Og som man bliver nød til i trådende idag, så bliver jeg nød til at sige huske:

-Dette er MIN mening, det betyder ikke at jeg har ret, eller tror jeg er dommer

-Dette er et debat forum hvor folk spørger om andres meninger, og man kan ikke forvente at alle svar er : "jeg er på din side søde"

Jeg vil meget gerne diskuteret emnet på et voksent plan, uden at skulle få skudt i skoene at man er grim overfor andre.

Tak...

jamen hvad så hvis man har mistet sit barn under fødslen, det er jo egentlig "kun" en psykisk grund. Synes altså der er forskel på de enkelte situationer, jeg kan godt føde normalt, men er blevet frarådet det pga de psykiske mén efter dette.