omsorgssvigt??

Maja84 skriver:

Jeg synes ikke det er omsorgssvigt, da mange har arbejde hvor man ud duer arbejdet har transport frem og tilbage. Men hvis man går hjemme forstår jeg ikke at man vælger at lade sit barn være afsted hver dag i 9-10 timer. Hvorfor har man valgt at prioritere at få børn så, giver jo næsten ingen tid tilbage til at se børnene. Jeg ville ikke selv kunne aflevere børnene så mange timer når jeg går hjemme. Men hvis du mener det er det rette for jeres familie er det jo nok også det rette

PT skriver:

Hvor gamle er børnene?

Har de særlige problemer, der måske er ekstra krævende af forældrene?

Har forældrene særlige problemer (som mange rigtig gode forældre kan have), der gør, at de måske ikke altid har det store overskud til børnene?

Er der andre ting i familiens liv, som gør at det hele er lidt svært for tiden, og for at børnene ikke skal mærkes af det, kommer de i institution for at have legekammerater og en hverdag?

Hvad jeg mener er, at der kan være mange sider af en sag, som andre ikke kender til, og som familien måske ikke deler med andre.

Ja, det er lange dage - men som sagt, så kan de have deres grunde til det

Atter enig. Kunne ikke have formuleret det bedre selv..

Anonym skriver:

det kan jeg heller ikke...
det er bare så sørgeligt at forældrene ikke selv kan se det. de er endda træls over de sover længere tid i dagplejen end de gør hjemme i weekenden.
de sover 3 timers tid i dagplejen og 2 derhjemme. der ville forældrene gerne have det var omvendt. det har de sagt til mig!

Jeg synes hele situationen skriger på at der er noget grueligt galt! man kan ikke byde sine børn at være væk hjemmefra så længe, når man selv luller rundt derhjemme... og nu er den der "alenetid" blevet nævnt et par gange... puha.. det er da ikke derfor man får børn! ja det er da træls man ikke lige kan rende rundt og kigge på tøj 3 timer i træk, hygge lidt med far , eller ligge på sofaen og slappe af LIGE NÅR MAN LYSTER DET.... men for mig er det bare en selvfølge at det kan man ikke når man har små børn, og det vidste man da fra det sekund af man valgte at få barn/børn.... men det er jo nok bare mig 

MaybeBaby skriver:

Jeg ved ikke om jeg vil kalde det omsorgssvigt, men ved at jeg personligt ikke kunne have min søn i fx DP i så mange timer, hvis jeg gik derhjemme. Havde jeg fri en dag, og jeg trængte til at få ordnet en masse, hvilket betød, jeg dermed ville få en masse tid til ham, når han så kom hjem, så kunne jeg godt finde på at sende ham afsted nogle timer. Men bestemt ikke noget, der ville ske flere gange om måneden. Og nok heller ikke lige 9-10 timer. Hvis der var så meget der skulle laves hver dag, så ville jeg på en eller anden måde finde pengene et sted til at få en til at hjælpe. 
Man har vel fået børn for at have dem?

Jeg synes der er stor forskel på at lade sit barn være i dagpleje/institution 9-10 timer hver dag, når man selv går hjemme og på at have en fridag og bruge den på sig selv! Jeg holder altså ikke min søn hjemme, når jeg har en fridag, men nyder den i FULDE DRAG! Jeg har hver weekend med ham hele dagen begge dage, men sjældent hele dage til mig selv. Så det synes jeg bare er luksus. Og det er ikke fordi jeg ikke nyder at være sammen med mit barn også!

Uanset om man går hjemme eller ej, tror jeg ikke børn har godt af at være i dagpleje/institution 9-10 timer hver dag. Barnet ved jo ikke om mor/far er hjemme eller ikke. Det handler om den tid de er passet uden for hjemmet.

Hvorvidt det er omsorgssvigt kan jeg ikke svare på på baggrund af oplysning om pasningstid uden for hjemmet. Det kan jo være at moren/faren tilgengæld er rigtig gode til at give barnet masser af positiv opmærksomhed og kvalitetstid, når de så er sammen, hvor mange forældre ellers stresser rundt.

isabellasmor skriver:

Jeg synes hele situationen skriger på at der er noget grueligt galt! man kan ikke byde sine børn at være væk hjemmefra så længe, når man selv luller rundt derhjemme... og nu er den der "alenetid" blevet nævnt et par gange... puha.. det er da ikke derfor man får børn! ja det er da træls man ikke lige kan rende rundt og kigge på tøj 3 timer i træk, hygge lidt med far , eller ligge på sofaen og slappe af LIGE NÅR MAN LYSTER DET.... men for mig er det bare en selvfølge at det kan man ikke når man har små børn, og det vidste man da fra det sekund af man valgte at få barn/børn.... men det er jo nok bare mig 

Selvfølgelig må man da gerne have alenetid UDEN børn engang imellem! Man har fået børn for at være sammen med dem, elsker dem, lære dem en masse ting, se dem udvikle sig og vokse op og meget mere. Men jeg tror de færreste kan holde en sund mental balance, hvis de altid er sammen med deres børn. Jeg elsker både at være sammen med min elskede søn, men også at være alene

Det har min sundhedsplejerske i sin tid KUN omtalt som værende helt helt normalt og sundt!
Alle mennesker (i hvert fald de fleste) har brug for tid til sig selv, eller i hvert fald fritid uden børn (altså ikke kun tid uden børn mens man arbejder, men FRITID).

Det at være en god forælder er både at passe på sit barn OG på sit barns forældre og på sit barns forældres parforhold

Omsorgssvigt er et meget stærkt begreb at bruge og jeg synes bestemt ikke at man kan kalde det for omsorgssvigt..

Jeg kunne aldrig selv finde på at lade mit barn være så længe afsted hvis jeg gik hjemme, men det er jo en prioritering..

Anonym skriver:

er det en form for omsorgssvigt at lade sine børn være i dagpleje i 9-10 timer selv om man selv er hjemme og vasker tøj, ordner have, handler ind osv?

Anton er i dagpleje hver dag fra klokken 09.00 - 15.00, selvom jeg går sygemeldt herhjemme.

Anton har rigtig godt af en fast rytme i hverdagen og han elsker at være sammen med de andre i dagplejen, for der er aktivitet hele dagen

Jeg anser det bestemt ikke som omsorgssvigt - det er jo ikke anderledes end hvis jeg var på arbejde hver dag.

Ansemusen skriver:

Selvfølgelig må man da gerne have alenetid UDEN børn engang imellem! Man har fået børn for at være sammen med dem, elsker dem, lære dem en masse ting, se dem udvikle sig og vokse op og meget mere. Men jeg tror de færreste kan holde en sund mental balance, hvis de altid er sammen med deres børn. Jeg elsker både at være sammen med min elskede søn, men også at være alene

Det har min sundhedsplejerske i sin tid KUN omtalt som værende helt helt normalt og sundt!
Alle mennesker (i hvert fald de fleste) har brug for tid til sig selv, eller i hvert fald fritid uden børn (altså ikke kun tid uden børn mens man arbejder, men FRITID).

Det at være en god forælder er både at passe på sit barn OG på sit barns forældre og på sit barns forældres parforhold

Helt enig