Den største udfordring ved at blive/være forælder

Mamalou skriver:

Det må også være hårdt til tider, at man ikke har en far, man kan dele "slæbet" med. 

Samtidig tænker jeg, at I må være utrolig knyttet. Ikke at jeg ikke er det med min søn - tværtimod - men I har jo "kun" hinanden, hvis du forstår mig?

Jamen jeg ved ikke hvad det vil sige at være 2 om det, da jeg jo ikke har prøvet det.... Og heldigvis kan jeg låne hende ud en gang imellem, så man lige får en pause fra det hele og tror også det er sundt for os begge. Silje er hos nogen der synes hun er guld (synes jeg nu også...) og jeg får lov til enten at være helt mig selv og gøre lige hvad der passer mig og sove længe eller komme ud og vifte lidt med ørerne og samtidig savne hende helt vildt.

Altså selvom jeg stadig har mit at slås med, harSilje helt klart en gladere mor ved at jeg er alene fremfor at skulle bruge kræfter på et fjols.... Og på den konto tror jeg også at vi er tættere knyttet.

Mamalou skriver:

Selvom jeg ikke er alene med min søn, så kan jeg også drømme om at sove uafbrudt liiige til jeg vågnede... Eller bare kunne ligge på sofaen og kværne serier en hel eftermiddag. Men når jeg har haft muligheden, hvis min søn har været passet, så har jeg stået tidligt op og hentet ham, for min samvittighed ikke kunne bærer det. Så selvom det er hårdt så vil vi - som du også beskriver - ikke bytte det med noget i verden

dorthemus skriver:

I de tyve måneder jeg har været mor har Runa været passet tre gange én nat. Det har været fordi jeg skulle noget...tænker jeg vil prøve at få hende passet UDEN jeg skal noget...tror faktisk jeg vil nyde det

Jeg tror det er meget sundt... Hvis du kan "finde ud af" at nyde tiden

Vi har også et ret nemt barn!

For mig er den største udfordring helt sikkert den dårlige samvittighed! Selve ansvaret og tvivlen om, hvorvidt man altid gør det rigtige osv.

Som så mange andre synes jeg manglen på alenetid og partid virkelig har været en stor udfording. Især i det lange løb.

Nu hvor hun er lidt ældre (21 måneder) og vi venter nummer to synes jeg det at være langt fra vores familier og netværk er det sværeste. Vi har haft mange sygedage i vinter. Jeg er nærmest aldrig på arbejde en hel uge ad gangen (noget der bare fører til mere stress og opgaver, der hober sig op) og livet er blevet lidt af et puslespil med hvem der har mindst travlt og selv ikke er syg, som kan blive hjemme.

Ansemusen skriver:

Vi har også et ret nemt barn!

For mig er den største udfordring helt sikkert den dårlige samvittighed! Selve ansvaret og tvivlen om, hvorvidt man altid gør det rigtige osv.

Åhh hvor jeg kender det fra mig selv! For mig var det især svært i starten, og gud hvor jeg bare ikke havde forudset alle de bekymringer, der opstod... Og samtidig kunne jeg også blive overvældet af dårlig samvittighed, f.eks. da min søn kom i sin egen vugge at sove, fremfor hos os i dobbeltsengen. Jeg ville jo bare gerne gøre tingene rigtigt. 

Nu ved jeg ikke med dig, men jeg synes det er blevet bedre med tiden... Jeg er sikker på, at dét at man sætter spørgsmålstegn (til en vis grænse selvfølgelig), er med til at gøre os til bedre forældre... 

God aften 

MariaJ skriver:

Som så mange andre synes jeg manglen på alenetid og partid virkelig har været en stor udfording. Især i det lange løb.

Nu hvor hun er lidt ældre (21 måneder) og vi venter nummer to synes jeg det at være langt fra vores familier og netværk er det sværeste. Vi har haft mange sygedage i vinter. Jeg er nærmest aldrig på arbejde en hel uge ad gangen (noget der bare fører til mere stress og opgaver, der hober sig op) og livet er blevet lidt af et puslespil med hvem der har mindst travlt og selv ikke er syg, som kan blive hjemme.

Vi bor også langt væk fra vores familier. Nu er jeg ikke startet på job endnu, så jeg har ikke mærket det store i forhold til syge dage, men synes alligevel det er svært, at de ikke lige kan komme impulsivt over - eller kommet et par timer som nu, hvor vi står i flytterod og bettemanden har ikke mindre end fire tænder på vej... 

Hvad stiller I op, når hun bliver syg? Har I ingen, der kan hjælpe til? Venner eller lign?

God lørdag aften! 

Mamalou skriver:

Vi bor også langt væk fra vores familier. Nu er jeg ikke startet på job endnu, så jeg har ikke mærket det store i forhold til syge dage, men synes alligevel det er svært, at de ikke lige kan komme impulsivt over - eller kommet et par timer som nu, hvor vi står i flytterod og bettemanden har ikke mindre end fire tænder på vej... 

Hvad stiller I op, når hun bliver syg? Har I ingen, der kan hjælpe til? Venner eller lign?

God lørdag aften! 

Vi har heldigvis en dame vi regelmæssigt bruger som barnepige, men hun har jo selvfølgelig også andre ting i sit liv, så det er ikke altid hun kan træde til (og så koster det jo også). For det meste cirkulerer vi mellem selv at være hjemme, og så betale os fra noget pasning, men det bliver alligevel mange halve arbejdsdage og stressende løsninger. Jeg undrer mig tit over, hvad andre gør i samme situation, for vi er jo ikke de eneste, der ikke har familien lige om hjørnet.

Vi har lige haft tre uger med omgangssyge, så jeg ser også lidt mørkere på situationen lige nu, end på så mange andre tidspunkter. I denne uge har vi heldigvis min mor på besøg, så nu kan vi puste lettet ud i et par dage.

Hej alle,

Jeg har ikke læst alle de kommentarer der er kommet. Med ved bare at læse de første sider kan jeg se at alenetid og parfolholdet bliver meget udsat. Jeg er endnu ikke selv mor (i 13. uge), men vil alligevel gerne komme med et lille indspark.

Jeg vil gerne anbefale et PREP-kursus som afholdes af bl.a. center for familieudvikling, nogle kirker o.l. afholder det også (dog intet kristens budskab). Se dette link:

http://www.familieudvikling.dk/prep-kurser/

Min mand og jeg har selv været på det og selvom man på ingen måde er skilsmisse e.l. nær, er det rigtig godt at være opmærksom på hinanden og hvordan man lytter effektivt, tager diskutioner, finder løsninger og finder tid til hinanden. Det er noget af det jeg syntes kurset giver.

Det varer som oftest en weekend. Og som jeg husker det er det ikke specielt dyrt. Og hvem vil ikke gerne give 500-1000 kr. til et bedre parforhold? Det ser også ud som om, at familiestyrelsen giver støtte til par med børn under 18 år.

Måske det er noget for nogen af jer?

Mamalou skriver:

Det kniber lidt med impulsiviteten, når man har børn, ihvertfald hvis der er tale om lørdag aften  

Jeg har af og til gerne ville være sammen med en veninde lørdag aften, men det dur bare ikke, når der ikke er nogen til at passe Laura