Anonym skriver:
Hej MOR!
Kender det alt for godt. Jeg er selv bonus mor til min kærestes datter som er 4½ år nu. Da jeg var gravid var det som det plejede, vi havde kæreste tid i den uge hvor hun var hos moren, og i den uge hun var hos os, ja så gik vi jo og glædede os til lillesøster kom. Da hun så kom, var der jalousi på højt plan fra st. søster, da fokus fløj hen til lillesøster. Moren mente det var fordi vi ikk gav hende opmærksomhed, og vi glemte hende. Det hoppede farmand på, og mente det var min skyld hun rendte og skabte sig kom med vilde reaktioner, begyndte at tisse i sengen, stjal i børnehaven, sagde nej til alt, og var vild og ond mod de andre i bh. Det var rigtigt hårdt at få afvide det var MIG der var skyld i det, fordi jeg ikke ku give hende den opmærksomhed hun var vant til. . (skal siges at hun altd har været møg forkælet og været i centrum for alt) - men jeg mente at det var farmand der var problemet, at hun ikke ku li at dele sin far med en anden pige ligepludselig, da jeglod mærke til at hvergang farmand sad med lillesøster ja så kom den store og skule være med, og hvis vi sagde til hende at nu skulle far lige gi hende mad, eller sidde med hende alene, så flejnede hun fuldstændig ud, og ku finde på hvad som helst. 
Vi kæmper stadig med jalousi herhjemme, og hun er nu begyndt på ikke at ville spise, og vi skal made hende ligesom lillesøster og hun er trodsig. Vi er self godt klar over alderen spiller et spil, meeeeeen det er svært at være en sammenbragt famlie nogengang, og hvad der tilhører at jalousi, mor-rolle, stedmor-rolle. Ligeledes er parforholdet også på prøve, det er hverdag og der er ting der skal ordnes, og aftensmaden skal helst på bordet inden 18 da det blir for sent, for så er der bad osv, der er bare mere at se til når vi har den store i den uge, der er mere far mor og børn over det, og det skal man vænne sig til, og vænne sig til at man ikk længere er 1 priotet men faktisk er nummer chock.... men hvis man bare husker de dage man har overskud selvf at være kærlige over for hinanden og lege kærester igen så kan man faktisk levet højt på det i et par dage 
Der er mange udfordringer ved at være bonus mor. Både når man ikke har børn og har børn. Så jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det kan være rigtig svært! Samtidig er det selvfølgelig også rigtig berigende! Jeg har et rigtig godt forhold til min bonusdatter, og vi er rigtig glade for hinanden.
Her har der ikke været en snert af jalousi, men dermed ikke sagt, at det ikke har været svært for Lucca at blive storesøster. Dét at jeg pludselig blev mor - og hvad var jeg så lige for hende? Samtidig var det også svært for Lucca, at hendes far blev far for en anden, og at den anden skulle blive hos far og mig. Og hvad med mor, var hun så stadig hendes mor. Der kører så meget rundt i de små hoveder, og det vigtigste er at lytte til dem og forsøge at hjælpe dem så godt, som man kan. Alle børn vil miste opmærksomhed, når der kommer andre søskende til, for nogle børn er det svære for end andre. Lucca har også ville behandles som en baby, og har flere gange sagt "gid jeg var lillebror". Jeg tror det hænger sammen med den opmærksomhed og omsorg de ser lillebror eller lillesøster får, og hvem ville ikke gerne have den positive kontakt, der altid er til en lille baby. Der sættes ingen krav, som der gør til en fireårig - snart femårig.
Jeg ville synes det ville være svært, hvis ikke der var enighed mellem min kæreste og jeg. At vi ikke var et team. Som i din situation, hvor du oplever at han kører med på ekskærestens meninger og holdninger. Det gør ondt og jeg kan godt forstå at du bliver ked af det!
Hvordan er jeres samarbejde? Kan I snakke samme alle tre?
