er du smuk?

isabellamor skriver:

ej hvor er du sød...  

jeg har faktisk altid hadet mit smil. men det er nok pga jeg havde meget skæve tænder engang, det lignede at der var sprunget en håndgranat i munden påå mig, de sad hulter til bulter, og jeg skulle så straffes på den onde klinge med togskinner i over OG undermund. i 3 ÅR. !!!! det var GANSKE forfærdeligt.. 

så følelsen af at jeg ikke skulle smile når der var et kamera er først noget jeg har fået væk nu her fordi at jeg har affundet mig med mit smil og den ene tand der nu er rykket tilbage på sin næsten gamle plads igen.. 

så det har faktisk taget mig lang tid at vende mig til mit smil og er faktisk også selv blevet meget tilfreds med det.. 

men tak hvor var det altså dejligt at høre syntes jeg

Åh, jeg har så mange komplekser omkring mit smil og mine tænder. har altid haft skæve tænder og har egl. også altid været lidt ligeglad, men nu er jeg begyndt at tænke meget mere over det når jeg smiler og er lidt ked af at jeg aldrig fik gjort mere ved det... Og så er mine tænder ikke så hvide som jeg gerne ville have det...og jeg har overbid. Åh ja, der er så meget 

Smiler næsten aldrig med tænder...

Wimmie skriver:

Åh, jeg har så mange komplekser omkring mit smil og mine tænder. har altid haft skæve tænder og har egl. også altid været lidt ligeglad, men nu er jeg begyndt at tænke meget mere over det når jeg smiler og er lidt ked af at jeg aldrig fik gjort mere ved det... Og så er mine tænder ikke så hvide som jeg gerne ville have det...og jeg har overbid. Åh ja, der er så meget 

Smiler næsten aldrig med tænder...

 

det er aldrig for sent at få dem rettet... jeg er glad for i dag at jeg fik dem rettet... selvom det var i mine følsomme år... 14-17 år... puha..  og har overvejet at evt få rettet den sidste igen. evt med ganebøjle, det må da kunne lade sig gøre..

Caroline86 skriver:

Hej piger..

Ja, overskriften er lidt underligt, men jeg skal forsøge at forklare mig

Det her handler om udseende og intet andet! Ingen indre skønhed, for den ved jeg allerede at vi vist alle besidder herinde!

Da jeg var yngre var jeg relativt ombejlet (så siger jeg ikke for meget )... Jeg var slet ikke i tvivl om at jeg var HAMRENDE smuk, for det fik jeg jo at vide hele tiden!

Nu er jeg mor... og i et fast parforhold... jeg ligner mig selv (godt nok lidt ældre), men jeg bliver aldrig kommenteret smuk længere og jeg kan mærke at det lidt er begyndt at påvirke mit syn på mig selv! Egentlig fjollet, og jeg burde være ligeglad. Daniel synes jeg er smuk og jeg har jo egentlig også selv ment jeg var ret ok (måske ikke smuk, men ret ok)...

Synes I selv I er smukke? Og bliver I bekræftet i det af Jeres omgivelser?

Knus Caroline - ikke smuk efter en MEGET lang dag med eksamen, innovations- og semesterprojekt informationsforløb og Q&A session...

Jeg synes ikke jeg er smuk, heller ikke i nærheden.. jeg synes måske pæn lidt bedre kan beskrive mig..

jeg får konstant afvide af venner og især min kæreste at jeg er smuk og al det der ( da alle ved min selvtillid er like notthing)

men jeg tror jeg ville kunne føle mig køn, når mit største ønske i livet, bliver gjord.. og jeg får noget ved mig selv jeg er glad for, som betyder noget for mig..

Godmorgen.

Læste indlægget i går, men det krævede lige lidt gennemtænkning, inden jeg kunne svare.

Om jeg er smuk.... Ja jeg  tror, jeg er smuk, for det har jeg fået at vide hele min ungdom. Men nu... Der ser jeg mere skønhed i mig selv end smuk. Jeg ved ikke om jeg er direkte smuk nu, men jeg tror ubevist, at det er dét jeg går efter. Vi vil vel alle gerne være smukke.

For jeg skal blive smuk igen, er der nogle hængepartier, jeg skal have rettet op på. Og nogle kan jeg slet ikke rette op på og vil heller ikke. Såsom begyndende rynker, hænge bryster, strækmærker osv. Men jeg må sige, at jeg nok går mere efter skønhed nu i min mere modne alder. Og skønhed har jeg (tror jeg i hvert fald selv) Men også dét er individuel.

I mine øjne er naturlig smuk, virkelig smuk. Og self har det indre stor stor indflydelse på om man er smuk og udstråler skønhed.

Da jeg var teenager, tænkte jeg kun på hvordan jeg så ud, når jeg var i byen. Når jeg går i byen nu, tænker jeg mere på, hvad jeg udstråler. Vil jeg udstråle det, jeg gør? Jeg tænker mere på om jeg er et behageligt og venligt menneske og hvad jeg gider ligge øre til.

Jeg tror selv på, i mit forringet fysiske selvsyn, at jeg bliver helt tilfreds med mig selv, når jeg taber mig de 10 kg, jeg har manglet i flere år. Så er jeg tilfreds...

Caroline86 skriver:

Hej piger..

Ja, overskriften er lidt underligt, men jeg skal forsøge at forklare mig

Det her handler om udseende og intet andet! Ingen indre skønhed, for den ved jeg allerede at vi vist alle besidder herinde!

Da jeg var yngre var jeg relativt ombejlet (så siger jeg ikke for meget )... Jeg var slet ikke i tvivl om at jeg var HAMRENDE smuk, for det fik jeg jo at vide hele tiden!

Nu er jeg mor... og i et fast parforhold... jeg ligner mig selv (godt nok lidt ældre), men jeg bliver aldrig kommenteret smuk længere og jeg kan mærke at det lidt er begyndt at påvirke mit syn på mig selv! Egentlig fjollet, og jeg burde være ligeglad. Daniel synes jeg er smuk og jeg har jo egentlig også selv ment jeg var ret ok (måske ikke smuk, men ret ok)...

Synes I selv I er smukke? Og bliver I bekræftet i det af Jeres omgivelser?

Knus Caroline - ikke smuk efter en MEGET lang dag med eksamen, innovations- og semesterprojekt informationsforløb og Q&A session...

Det var noget af et spørgsmål..

Jeg er næsten aldrig blevet kaldet smuk eller køn af andre end min kærste... Det er sket få gange når jeg har skulle noget stort (brudepige,konfimation osv) at jeg der har fået en enkelt kommentar om hvor er du flot/smuk, men ellers er det aldrig noget jeg har hørt/høre..

Har aldrig været en der gik op i min selv og er først begyndt lidt på det efter jeg er blevet mor.

Selv syntes jeg ikke der er noget smukt over mig, prøver at undgå at få taget billeder da jeg altid syntes jeg er såå grim på dem

Vis bare man kunne lave noget om var der en masse jeg gerne selv ville ændre

Jeg tør godt svare lidt modsat af flertallet Ja, jeg er smuk Som barn var jeg totalt kikset, alt for tynd og ranglet, lignede en dreng og havde ret store tænder Men da teenageårerne kom begyndte det at ændre sig, det tog lidt tid inden psyken fulgte med, men jeg begyndte at få rigtig mange komplimenter, og endte med at tro på dem Jeg havde efter en lidt svær periode i mit liv taget 15 kg på, hvor jeg følte mig utiltrækkende, men efter at have tabt dem igen, ser jeg egentlig mig selv som smuk. Også selvom der er et par småting nogle steder, man selv anser som "skønhedsfejl". Alt i alt mener jeg selv at jeg er en smuk pige Og undskyld til dem der synes jeg lyder selvglad - det er jeg ikke, er bare godt tilfreds, og er typen der kan se noget smukt i alle 

Jeg tror jeg er meget normal.

Ikke vidre smuk, men heller ikke grim

Men jo min mand syndes jeg er smuk og bekræfter mig også i det og det er jo dejligt.

Nej. Har aldrig været det og regner aldrig med at blive det.

Bredskuldret, a-cup, platfodet og med str s på overkroppen og str l på underkroppen, så skal det altså godt gøres..... Har heller ikke et specielt fint ansigt, klumpet næse mm, så jeg var ikke gammel, før jeg indså, at det var en tapt kamp.

Jeg samler på de lyspunkter, som findes - ingen rynker og glade øjne må da tælle positivt - og så pynter jeg mig og gør mig umage for at fremstå finest mulig, når der er en anledning.

Bortset fra at min far vist altid har syntes, at jeg var pæn, så tror jeg ikke, at jeg nogensinde har hørt fra nogen, at jeg var pæn/smuk el lign. Det nærmeste, jeg kommer er vel kommentarer af typen: Nej, har du ny kjole? Den er flot!.....

Nej på ingen måde!
Selvom min mand ofte siger det...

Min far og hans familie har vist nået at ødelægger mit selværd så rigeligt at jeg aldrig kommer til at se noget smukt når jeg kigger mig i spejlet....

Men så længe min mand er glad for mig og elsker mig så skal jeg nok overleve

TbCp skriver:

Nej på ingen måde!
Selvom min mand ofte siger det...

Min far og hans familie har vist nået at ødelægger mit selværd så rigeligt at jeg aldrig kommer til at se noget smukt når jeg kigger mig i spejlet....

Men så længe min mand er glad for mig og elsker mig så skal jeg nok overleve

Jeg syndes altså også du er smuk Tina