barn passet

Höör skriver:

I love it!!!!! Stor respekt herfra

Hehe jamen mange tak...

Syntes nu bare ikke det er specielt - men kan da godt se der er stor forskel og næsten forargelse ind imellem.

Jeg ELSKER min datter over alt på hele jorden og sønnemand med - men derfor kan andre også godt passe dem (næsten) lige så godt som mig

annec skriver:

Hej alle sammen

Vil lige hører om hvornår i fik jeres barn passet først gang?

Sebastian er i dag 8uger, og min svigermor forstår slet ikke hvorfor jeg ikke vil have ham passet endu. Men bare tanken gøre mig utilpads.

Jeg havde det lidt ligesom dig. Julia blev passet hos min mor da hun var omkring 2 måneder i et par timer. Ugen efter blev hun passet et par timer igen af min mor mens min kæreste og jeg var ude og spise. Jeg havde egentlig sagt fra starten at jeg har ikke fået barn for at hun skal passes. Men vi havde bare virkelig brug for noget kærestetid sammen, og Julia er rigtig tryg ved min mor, da hun ser hende mindst 1 gang om ugen. Men min mor er også den eneste der får lov til at passe hende lige i øjeblikket fordi hun er tryg ved hende

Men der er intet galt i at du ikke vil have dit barn passet så tidligt

annec skriver:

Hej alle sammen

Vil lige hører om hvornår i fik jeres barn passet først gang?

Sebastian er i dag 8uger, og min svigermor forstår slet ikke hvorfor jeg ikke vil have ham passet endu. Men bare tanken gøre mig utilpads.

forstår dig ganske godt ..

Melikka er højst blevet passet af min mor eller søster når jeg er løbet i brugsen .. (hun er 5 mdr. nu)

og har da heller ikke i tankerne hun skal passes ude før tidligst januar, da jeg har en ide om at holde 20 års fødselsdag for mig selv der..  ellers holder jeg hende 'for mig selv' så længe jeg kan. 

Alle andre venner og andet forstår heller ikke jeg ikke bare 'efterlader' hende ved mine forældre osv..

annec skriver:

Hej alle sammen

Vil lige hører om hvornår i fik jeres barn passet først gang?

Sebastian er i dag 8uger, og min svigermor forstår slet ikke hvorfor jeg ikke vil have ham passet endu. Men bare tanken gøre mig utilpads.

Min mor kom og "stjal" Silas da han var to uger... Det havde jeg det virkelig dårligt med, så jeg bad dem efter en time om at komme med ham igen.... Han er siden blevet passet to gange, én gang af mor og én gang af svigermor... Kun i 2½ til 3 timer dog.... Jeg har det bestemt ikke godt med at efterlade ham til andre end hans far...

JeNoVa skriver:

Jeg skulle tilbage på arbejde, da min førstfødte var 3 måneder gammel, og igen da mine tvillinger var 4 måneder gamle. De blev så passet derhjemme af en barnepige. Jeg tror, at det gjorde mere ondt på mig, end det gjorde på dem.

Hej. Jeg bliver simpelthen nød til lige at spørge dig om nogle ting

Jeg er selvstændig og skal selv starte op efter ca 2 måneder, men bliver faktisk lidt ked af folks rektioner, allerede inde barnet er ude føler jeg mig faktisk stemplet som dårlig mor. Mange har ikke helt forståelsen for at vi ikke alle er lige godt stillet under barsel.

Hvordan gjorde du vedr amning ovs???

Jeg har enlig valgt amningen fra fra starten da jeg aldrig har ønsket det, og fordi det er vigtigt for mig i form af mit arbejde at min kæreste og famile kan tage meget over, for at få en bare lidt stabil hverdag, uden at føle sig som en ko der skal malkes hver morgen. 2% af mig ønsker sig måske at give amningen et forsøg, men at roen til det ikke vil være der.

Håber ikke det blev for langt 

cnmigo skriver:

Hehe jamen mange tak...

Syntes nu bare ikke det er specielt - men kan da godt se der er stor forskel og næsten forargelse ind imellem.

Jeg ELSKER min datter over alt på hele jorden og sønnemand med - men derfor kan andre også godt passe dem (næsten) lige så godt som mig

Höör skriver:

Jeg har ikke født endnu men jeg er meget pylret som så mange andre og jeg tror det er ekstrem usundt at være pylret derfor har jeg bestemt at jeg inden for de første to uger vil have min mod til at passe ham bare i 10-15 min mens kæresten og jeg går med hunden... Han kommer så til fra ca 2 mdr at blive passet 1 dag om ugen af min mor her menes der at hun er sammen med ham hos os mens vi f.eks handler ind træner ìg går med hunden ogaå hjem også spiser vi alle 4 sammen den ene dag om ugen men det er kun hvis tingene kører som de skal og angående hende lola lagkage der som en anden nævner så følg dit hjerte jeg er pædagog og jeg brækker mig af pædagogiske retninger og er sikker på man lever lykkeligere og bedre hvis man følger sin sunde fornuft og hjerte

 At være "pylret" lyder så negativt i mine ører, når det drejer sig om spædbørn - jeg vil snarere kalde det at være naturligt omsorgsfuld og at reagere sundt på sine instinkter. Det er først, når børnene bliver ældre, at man med rette kan tale om at være FOR pylret og have for svært ved at give slip - det tjener jo ikke i sig selv noget formål at være adskilt fra sit lille barn bare for at være det, for barnet har intet behov for det, og det er ikke i stand til at drage erfaringer omkring adskillelse endnu - og jeg tror heller ikke på, det ændrer noget hos/i moderen, da hun er biologisk og mentalt "programmeret" til at være sammen med sit lille barn.

Jeg har intet at indvende over for dine planer, og dit barn kommer ikke til at lide nød af det, men jeg synes slet ikke, det giver mening at opfatte det som usundt at være helt igennem dedikeret til sit spæde barn de første måneder - og jeg tror ikke, man kan tvinge sig selv til at være mindre "pylret", selv om man fysisk fjerner sig fra sit barn nogle timer i den alder.

Mor og meget mere skriver:

 At være "pylret" lyder så negativt i mine ører, når det drejer sig om spædbørn - jeg vil snarere kalde det at være naturligt omsorgsfuld og at reagere sundt på sine instinkter. Det er først, når børnene bliver ældre, at man med rette kan tale om at være FOR pylret og have for svært ved at give slip - det tjener jo ikke i sig selv noget formål at være adskilt fra sit lille barn bare for at være det, for barnet har intet behov for det, og det er ikke i stand til at drage erfaringer omkring adskillelse endnu - og jeg tror heller ikke på, det ændrer noget hos/i moderen, da hun er biologisk og mentalt "programmeret" til at være sammen med sit lille barn.

Jeg har intet at indvende over for dine planer, og dit barn kommer ikke til at lide nød af det, men jeg synes slet ikke, det giver mening at opfatte det som usundt at være helt igennem dedikeret til sit spæde barn de første måneder - og jeg tror ikke, man kan tvinge sig selv til at være mindre "pylret", selv om man fysisk fjerner sig fra sit barn nogle timer i den alder.

Höör skriver:

Gider simpelthen ikke bruge en fredag på en diskussion så kort og godt du har din holdning jeg har min og for mig tolker du for meget på det jeg skrev men ha' en skøn weekend mange gode weekend tanker herfra

Det er ok - jeg vidste jo ikke, du var på vej væk, da jeg skrev mit indlæg.

Vores datter er blevet passet 3 gange og hun er 4 mdr nu

hun blev passet første gang som 4 uger gammel da vi skulle til indflytterfest så det vaar kun 2½ time, anden gang skulle vi til tyskland og handle ind til barnedåb så der blev hun passet 7 timer og tredje gang fordi vi tog en kærestetur i biffen..

Vores datter har fra starten været ekstremt nem så hun har været nem at passe for dem der har gjort det.. men nøj det gjorde ondt første gang hun skulle passes..