Er ved at miste modet :(

MaleneS2011baby<3 skriver:

Puha skulle lige skrive..

Maja havde Kolik fra hun var et par uger gammel, inden da var alt perfekt, men det er bare hårdt og have en baby der er svær og trøste og mætte.. Jeg var stærkt opsat på og amme, og amme fuldt ud, men sådan blev det ikke.. Jeg følte et nederlag i og skulle bede om hjælp ude fra og bare tanken om og stoppe med og amme, følte jeg mig som en dårlig mor.. Netop pga det er det der er bedst for baby og nærværet og alt det halløj.. Og jeg følte en kamp uden ende og skulle amme, hun skreg og vred sig, og når hun endelig tog fat, tog hun et par slurke og skreg videre.. Til sidst frygtede jeg hver gang hun blev sulten.. Men jeg ville bare ikke give op, for jeg kunne godt det her.. Da hun så var 2 mdr ca havde jeg gået en hel dag og kæmpet med og få hende til og spise, hvor hun bare skreg og skreg, først når jeg tog hende fra brystet og sad med hende var hun stille.. Men hun sprang mange måltider over i den tid.. Og jeg var ulykkelig..
Sp kom så og det passede med hun kom op til et måltid så hun så kampen jeg tog med hende og hvor meget jeg prøvede, vi snakkede lidt og fik Maja trøstet og vejet og hun havde altså tabt sig.. Sp sagde at det lignede hun faktisk sultede sig.. Min mor kom så på besøg og sp spurgte hvad jeg ville sige til flaske for vores begges skyld, den gik jeg med på med stor lettelse.. Min mor købte en flaske og noget mælk, og det slugte hun i sig som om hun ikke havde fået mad i flere uger.. Vi blev så enige i det ar sådan jeg gjorde frem over for amningenn var åbenbart bare ikke hende, vi havde også bøvl med det fra start pga mine brystvorter og hendes høje gane.. Men hold op hvor den flaske gjorde en stor lettelse, det hele blev meget bedre, hun havde stadig kolik, men nu spiste hun da.. Og var svært, men rart og kunne give Mike lov lige og give hende mad, og mig få en pause.. Men jeg følte et savn fordi det overhovedt ikke er samme nærvær man har med en flaske som når man ammer, men alt derud over var dejligt..

Har stadig mine forbehold overfor hvem der skal give hende flaske da jeg føler det er min ting, det er det jeg skal.. Men Mike og min mor for lov, ellers har andre ikke gjort det..

Bare lige min historie.. Ved ikke om det var helt forståeligt og om det kunne bruges, men ved hvad du går igennem.. Og den periode gjorde at jeg fik opdaget en mange årig dep.
Men gør som du for det bedst med og føler for, det er kun dig der kan sige hvad dig og jeres søn har bedst af, for han kan jo som sagt mærke når mor er frustreret og ked, og selvom man siger man ikke er det, så er panikken derinde for næste måltid.. Men flasken var vores redning, fik meget bedre bånd med hende fordi hun var gladere og bekymringen for hun sultede ikke var der længere..

Det blev lidt langt og sikkert meget rodet, men håber det kunne bruges..

- Malene&Maja

Jo, det er til rigtig meget hjælp! Det er mange af de tanker jeg netop går med! Jeg frygter virkelig hver gang han skal spise, og hvis jeg tænker på det, kan jeg mærke tårerne presse på
Nu har han ikke kolik, så jeg er nok langt fra lige så frustreret som du må have været.
Fedt at du har fået den opbakning både af SP og dine nærmeste - det tror jeg er vigtigt, når man tager det spring, når man ellers føler man gør alt for at undgå det!

Tusind tak

MaleneS2011baby<3 skriver:

Puha skulle lige skrive..

Maja havde Kolik fra hun var et par uger gammel, inden da var alt perfekt, men det er bare hårdt og have en baby der er svær og trøste og mætte.. Jeg var stærkt opsat på og amme, og amme fuldt ud, men sådan blev det ikke.. Jeg følte et nederlag i og skulle bede om hjælp ude fra og bare tanken om og stoppe med og amme, følte jeg mig som en dårlig mor.. Netop pga det er det der er bedst for baby og nærværet og alt det halløj.. Og jeg følte en kamp uden ende og skulle amme, hun skreg og vred sig, og når hun endelig tog fat, tog hun et par slurke og skreg videre.. Til sidst frygtede jeg hver gang hun blev sulten.. Men jeg ville bare ikke give op, for jeg kunne godt det her.. Da hun så var 2 mdr ca havde jeg gået en hel dag og kæmpet med og få hende til og spise, hvor hun bare skreg og skreg, først når jeg tog hende fra brystet og sad med hende var hun stille.. Men hun sprang mange måltider over i den tid.. Og jeg var ulykkelig..
Sp kom så og det passede med hun kom op til et måltid så hun så kampen jeg tog med hende og hvor meget jeg prøvede, vi snakkede lidt og fik Maja trøstet og vejet og hun havde altså tabt sig.. Sp sagde at det lignede hun faktisk sultede sig.. Min mor kom så på besøg og sp spurgte hvad jeg ville sige til flaske for vores begges skyld, den gik jeg med på med stor lettelse.. Min mor købte en flaske og noget mælk, og det slugte hun i sig som om hun ikke havde fået mad i flere uger.. Vi blev så enige i det ar sådan jeg gjorde frem over for amningenn var åbenbart bare ikke hende, vi havde også bøvl med det fra start pga mine brystvorter og hendes høje gane.. Men hold op hvor den flaske gjorde en stor lettelse, det hele blev meget bedre, hun havde stadig kolik, men nu spiste hun da.. Og var svært, men rart og kunne give Mike lov lige og give hende mad, og mig få en pause.. Men jeg følte et savn fordi det overhovedt ikke er samme nærvær man har med en flaske som når man ammer, men alt derud over var dejligt..

Har stadig mine forbehold overfor hvem der skal give hende flaske da jeg føler det er min ting, det er det jeg skal.. Men Mike og min mor for lov, ellers har andre ikke gjort det..

Bare lige min historie.. Ved ikke om det var helt forståeligt og om det kunne bruges, men ved hvad du går igennem.. Og den periode gjorde at jeg fik opdaget en mange årig dep.
Men gør som du for det bedst med og føler for, det er kun dig der kan sige hvad dig og jeres søn har bedst af, for han kan jo som sagt mærke når mor er frustreret og ked, og selvom man siger man ikke er det, så er panikken derinde for næste måltid.. Men flasken var vores redning, fik meget bedre bånd med hende fordi hun var gladere og bekymringen for hun sultede ikke var der længere..

Det blev lidt langt og sikkert meget rodet, men håber det kunne bruges..

- Malene&Maja

Jo, det er til rigtig meget hjælp! Det er mange af de tanker jeg netop går med! Jeg frygter virkelig hver gang han skal spise, og hvis jeg tænker på det, kan jeg mærke tårerne presse på
Nu har han ikke kolik, så jeg er nok langt fra lige så frustreret som du må have været.
Fedt at du har fået den opbakning både af SP og dine nærmeste - det tror jeg er vigtigt, når man tager det spring, når man ellers føler man gør alt for at undgå det!

Tusind tak

Lukasmor skriver:

Selvfølgelig skal du ikke amme for hver en pris og det skal folk slet ikke blande sig i! Hvis du mener at du vil have mere overskud til dit barn hvis du ikke skal gå og være frustreret over amningen så skift stille og roligt til flaske. Kombiner bryst og flaske hvis det hjælper... Håber du finder en god løsning

Tak for din støtte

NadiaSK skriver:

Jo, det er til rigtig meget hjælp! Det er mange af de tanker jeg netop går med! Jeg frygter virkelig hver gang han skal spise, og hvis jeg tænker på det, kan jeg mærke tårerne presse på
Nu har han ikke kolik, så jeg er nok langt fra lige så frustreret som du må have været.
Fedt at du har fået den opbakning både af SP og dine nærmeste - det tror jeg er vigtigt, når man tager det spring, når man ellers føler man gør alt for at undgå det!

Tusind tak

Jeg er glad for og kunne hjælpe, og man skal jo bare huske og tænke (nemt nok og sige nu) at jo gladere du er jo gladere er din lille prins..  Er du sikker på der ikke er kolik?

Tulle28 skriver:

Jeg tror 9 ud af 10 er parat til at smide håndklædet (babserne?) i ringen efter 2-3 uger og stikke baby en flaske i stedet - men HOLD UD! Det tog omkring 5-6 uger før amningen for alvor kørte for mig og jeg døjede også meget med sår og smerter. Men jeg synes virkelig det var det hele værd og 1.000 gange nemmere end at stå der og rode med flasker - og når du er ude har du altid maden ved hånden, til den rette temperatur 

Jeg havde meget glæde af ammenet.dk, der brugte jeg tiiiiimevis på at læse om andre møder i samme båd som jeg, suttebrikker og en flaske snaps fra fryseren til at tage toppen af smerterne, inden min datter blev lagt til (jeg drak det altså ikke - men det hjalp at lægge den på brystvorten for at bedøve lidt).

Held og lykke og du er altid velkommen til at skrive hvis du vil have lidt opbakning til at fortsætte amningen.

Knus Tulle, der lige er stoppet med at amme efter 17 mdr.

 

Lækkert at høre - og det er jo lige præcis derfor jeg prøver at hænge i - det er bare nemmere at have maden ved hånden

Men ja, det er virkelig fristende at smide håndklædet i ringen, for hvor er det bare pinefuldt at gå igennem!

Tak for tippet om ammenet.dk - havde jeg slet ikke overvejet! Hvis jeg kommer helt ned i kulkælderen kan det godt være, at jeg skriver til dig for at få lidt moralsk støtte til at klare mig igennem de næste par uger, indtil det forhåbentlig bliver en fornøjelse

Undskyld hvis det her allerede er blevet skrevet, jeg har ikke læst hele tråden.

Men den måde du beskriver at det stikker i brystet, så må jeg lige spørge om du er tjekket for svamp?? Ellers så spørg lige din læge!!

Det lyder hårdt med ømme bryster, appetitspring og måske et tigerspring? Nu du fortæller din søn er meget urolig så tænker jeg på tigerspring!

Kun du ved hvad der er rigtigt for dig, følg din mavefornemmelse, og forsøg så godt du kan at forklare din kæreste hvordan du har det!

Jeg håber det hele snart bliver bedre!

 

Er ked af hvis jeg gentager noget, men har kun lige skimmet de første 2 sider

Men har du overvejet, om du har svamp i brystvorterne? Det kan nemlig give de der stikkende jag der kommer, når du ammer? Det er selvfølgelig nemmest at finde ud af, hvis han har en hvid belægning på tungen, for så har han sikkert smittet dig på den måde (trøske), og det er ret nemt at behandle.. Jeg fik af vide dengang, at det kun måtte gøre ondt de første 14 dage, og hvis det gjorde ondt i længere tid end det, så skulle vi en tur forbi lægen.. Jeg havde ingen problemer med at starte op på amningen denne gang, ingen sår eller noget, som den første gang, men efter 3 uger, startede de stikkende jag at komme. I mit tilfælde, var det faktisk svamp, og efter en kort behandling, gjorde det ikke længere ondt..

 

birthee skriver:

For det første et stort kram til dig !!! Hvis du gerne vil amme, så kan der godt være en periode hvor det føles rigtig træls, når det lige er mælke-produktionen osv skal øges... Så giv det en chance, men som mange andre siger - det skal ikke være for enhver pris!!!

Med hensyn til din sp, så synes jeg på ingen måde det er acceptabelt at du kan sende en sms til hende, og at der så går op til 2 dage før hun kontakter dig... Har de ikke tlf-tid??? Ellers ville jeg ringe på hovednummeret til din sp-afdeling, og bede om at snakke med en sundhedsplejerske!!! Lige gyldigt hvem, bare du kan få et godt råd eller 10!!!

Knus Birthe

 

Ja, vi undrede os også lidt, men vi måtte ikke bare ringe - det fik vi besked på - hun skulle også have mulighed for privatliv osv. Og ja, det skal hun da, men formiddag og eftermiddag burde man næsten have lov...

Men ja, der må være et sted jeg kan ringe hen - det må jeg lige undersøge

Tak

Jeg kæmpede i 3 uger for at få ammningen til at køre. Og det lykkedes, i 3 uger! Der to manden til Grønland for at arbejde. Og Samtigdig med jeg skulle pakke hele vores liv i kasser og i en continer og sende det mod Grønland gik det langsomt i stå og jeg KÆMPEDE seriøst for at få det op igen, men det kunne jeg ikke og jeg gik over til flaske ikke af lyst men af nød!! Min hjerne var sat ind på jeg skulle amme, men da jeg gik over til flaske fik jeg et roligt barn der var glad og fik en dags rytme... Og jeg fik overskud til vores den store datter som ellers var over lagt til svigerforældren hvor vi boede.. Den dårlige samvittighed over ikke og amme forsvant med jeg fik energi og to glade børn ud af det!!! Jeg har fortrudt at jeg kæmpede efter det gik ned af bakke igen for jeg var kun ikke dårlig mor for en, men to.. Næste gang prøver jeg igen, og håber virkelig det går, hvis ikke tager vi den der fra.. Op med humøret og lige et kram til dig

NadiaSK skriver:

Lyder slet ikke så tosset - må jeg vist hellere overveje

jeg vil sige at det kan da godt være svært, men vi kvinder bliver nødt til det, for vi kan jo ikke blive hjemme de næste 9 måned.

håber det lykkes for dig.