Er ved at miste modet :(

NadiaSK skriver:

Puha - synes godt nok det er hårdt at have en lille nyfødt i hjemmet. Vidste godt det ville blive en omvæltning, så det kommer ikke bag på mig, men al den smerte man skal igennem både fysisk og psykisk tærer godt nok mere på mine kræfter, end jeg lige havde regnet med

Jeg blev mor for 3 uger siden til den dejligste lille prins, men i løbet af det første døgn havde jeg fået de største sår på brystvorterne, da ammestilling/sutteteknik ikke var optimal - og sikke en SMERTE! Ville da tusind gange hellere føde et fodboldhold end at opleve det igen!

Da vi kom hjem fra hospitalet var alt godt, bortset fra mine ømme bryster, og efter 4 dage med konstant tuderi, hver gang jeg skulle amme, investerede jeg i suttebrikker så sårene kunne hele - super investering

Jeg gik over til at amme almindeligt igen efter sårene var helet, men nu sidder smerten bare i det brune område rundt om brystvorten - en stikkende fornemmelse der hiver i hele brystet - AV! Så tuderiet er nu vendt tilbage og oveni det er vi stødt ind i et appetitspring, så lillemanden spiser HELE tiden og samtidig har han svært ved at finde ro, så han græder rigtig meget og jeg har konstant ondt mere eller mindre. Plus - jeg har ikke nok mælk til hans behov før om et par dage, når produktionen forhåbentlig er sat i vejret, så han er jo sulten den lille stakkel

Det hjælper så ikke at manden føler sig overset og ikke helt kan sætte sig ind i, hvordan det er for mig at være herhjemme med den lille, der er så afhængig af mig - jeg kan ikke bare sådan få et frirum, som han kan.

Så alt i alt føler jeg mig enormt utilstrækkelig både som mor og som partner. Det gør mig enormt frustreret og ked af det, og jeg er ved at miste modet med det ammehalløj - er virkelig begyndt at kunne se fordele ved at have et flaskebarn. Jeg holder kun ud, fordi alle siger, at det kun varer en måned til halvanden, så bliver det hele godt, og selvfølgelig fordi mælken fra mig er bedre for ham end erstatning, men synes også der er grænser for, hvor langt man skal gå, og jeg er kun halvvejs, hvis det tager 1½ måned i mit tilfælde...

Puha - er godt nok forvirret og kan ikke lige finde ud af, hvad jeg skal gøre... jeg vil så gerne gøre det, der er bedst for min lille søn...

Ved ikke hvad jeg ville med indlægget - havde bare lige brug for at komme af med det - tak hvis du læste med så langt.

Det der er bedst for din søn, er at han har en glad mor med overskud (så meget overskud man nu en gang kan have med en lille nyfødt) jeg har stået i præcis samme situation, men efter samtale med både læge og sygeplejeske stoppede jeg amningen! Jeg havde kæmpet med mine moralske skrupler i nogle dage, men da jeg først havde taget den endelige beslutning, var det en kæmpe lettelse!!

En god mor sidder ikke i brysterne og det vigtigste er at du kan være der for din lille nye familie og ikke går og er ked af det hele tiden!

Du kan læse min tråd om flaskebørn! Tror den hed: min datter er flaskebarn og jeg er stolt af det!

Lunae skriver:

Det der er bedst for din søn, er at han har en glad mor med overskud (så meget overskud man nu en gang kan have med en lille nyfødt) jeg har stået i præcis samme situation, men efter samtale med både læge og sygeplejeske stoppede jeg amningen! Jeg havde kæmpet med mine moralske skrupler i nogle dage, men da jeg først havde taget den endelige beslutning, var det en kæmpe lettelse!!

En god mor sidder ikke i brysterne og det vigtigste er at du kan være der for din lille nye familie og ikke går og er ked af det hele tiden!

Du kan læse min tråd om flaskebørn! Tror den hed: min datter er flaskebarn og jeg er stolt af det!

Tak, den vil jeg læse

Er glad for at høre at du tog den beslutning der var bedst for dig og din familie

NadiaSK skriver:



Tak, den vil jeg læse

Er glad for at høre at du tog den beslutning der var bedst for dig og din familie

Det er så skide svært og du skal føle efter! Jeg har altid haft en forestilling om at amning var det eneste rigtige og at kvinder der ikke ammede var overfladiske og kun tænkte på at deres krop unægteligt ville forandre sig! Jeg er blevet MEGET klogere! Jeg vidste slet ikke at amning kunne gøre så ondt - jeg tudede også konstant!!

Amning var ikke det rigtige for mig og min datter! Hun bliver et år lige om lidt, har ikke rigtig været syg det første år og ser dejlig ud! Gør hvad du føler er det rigtige for dig og tænk ikke på andres meninger om det - kun du kender din krop og din smerte!

En kæmpe til dig! Jeg håber i finder den rigtige løsning for jer

Lunae skriver:

Det er så skide svært og du skal føle efter! Jeg har altid haft en forestilling om at amning var det eneste rigtige og at kvinder der ikke ammede var overfladiske og kun tænkte på at deres krop unægteligt ville forandre sig! Jeg er blevet MEGET klogere! Jeg vidste slet ikke at amning kunne gøre så ondt - jeg tudede også konstant!!

Amning var ikke det rigtige for mig og min datter! Hun bliver et år lige om lidt, har ikke rigtig været syg det første år og ser dejlig ud! Gør hvad du føler er det rigtige for dig og tænk ikke på andres meninger om det - kun du kender din krop og din smerte!

En kæmpe til dig! Jeg håber i finder den rigtige løsning for jer

Tusind tak

Kæmpe krammer til dig..

jeg havde en søn der kreg hele tiden fik af vide det var luft så måtte ik lægge ham til.. fuck det var hårdt havde problemer med amningen fra start og kæmpede også da alle sagde det var bedst for barnet..2 måneder..og han skreg stadig.. blev indlagt for at finde ud af at jeg ik havde så meget mælk som troede.. jeg skulle give han suplerende flaske.. og hold fast hvor ændrede det bare alt.. vi fik en heeelt anden dreng en glad dreng, og pludselige sov han igennem om natten og så kom overskudet igen.

jeg malkede ud så længe jeg kunne og gav ham det på flaske men kort efter var der  bare ik mere så blev han flaskebarn..

den viden tager jeg med mig til næste barn, og vil ik banke mig selv over at mit andet barn bliver flaskebarn HVIS det er det der er rigtigt for mig/barnet næste gang.. jeg fik ro på mig selv og kunne være en mere nærhedende mor ...

 

glem hvad andre siger. giv det et forsøg men gør det fordi du har overskuddet og selv vil det ik fordi andre siger det bedst.. det er dit barn.. dit valg..

Hej

Har ikke læst de andre svar, så måske gentager jeg noget af det du har hørt før.

Først; Ja det er hårdt at være nybagt mor - især den første gang. Din kæreste bliver nødt til at se lidt ud over sig selv og hjælpe dig gennem den tid. Kan det lade sig gøre at du kommer ud og trave en lille tur hver aften uden barnevogn, bare et kvarters frirum til dig!

Amning, jeg havde også totalt ondt i lang tid første gang, p.gr.a. sår. Hvis dine sår er helet nu, kan det være svamp - det gør også ondt. Brug evt. suttebrikkerne igen så du ikke smitter barnet og holder svampen ved lige, undgå ammeindlæg direkte på brystet - lufttør så meget du kan og lig evt. bomuldsklude imellem ammeindlæg og bryst, så vorterne holder sig mere tørre - skift bomuld hver gang du har ammet. Du kan også få noget salve "brentan" gennem lægen.

Jeg håber at du snart kommer igennem den hårde tid og kan nyde din baby og barslen fuldt ud. Den 1. månede er hård, kroppen er øm, brysterne er ømme, følelserne sidder udenpå tøjet og alt er nyt - søvn er en by i rusland osv.....

Men det bliver bedre - forhåbentligt begynder din kæreste også at tro på det og kan give dig lidt frirum.

jeg havde præcis samme problem med min den mellemste søn, vi kæmpede i næsten 3 måneder hvor han faktisk næsten havde bidt brystvorterne af, eller sådanne føles det i hvertfald, jeg havde store åbne sår på babserne og det gjorde så ondt hver gang han skulle have mad, jeg tudede også hver gang han skulle spise, men jeg vr meget stædig, og ville have det tila t lykkedes da både min mand og jeg har meget allergi så syns jeg det ville være det bedste for vores dreng at få min mælk... 

Jeg kender udemærket din fustration men vil du gerne amme så bliv endelig ved med at bid smerten i dig, hvis man kan sige det sådanne... den gode tid er helt sikkert lige om hjørnet. 

Mht din sp, hun lyder da lidt mystisk... er der så ikke et sted i din by de har sådanne noget åben hus hvor man kan komme og snakke med en sp, det har vi her i kalundborg, 1 gang om ugen, hvor man kan tage hen og snakke med sp hvis man er i tvivl om noget eller bare få vejet sit barn, der er 2 sundhedsplejersker til rådighed der. det er simpelthen super sådanne noget... 

Håber i finder ud af hvad der er bedst for jer mht amning eller ikke amning

NadiaSK skriver:

Det er nemlig lige præcis, det jeg tænker og dilemmaet er, at jeg ikke ved, om "den gode tid" er lige om hjørnet!
Det vigtigste er helt sikkert at jeg opnår overskud både for min, min søns og min mands skyld - jeg synes det er langt fra optimalt, at jeg sidder med tårer i øjnene og kigger på min lille prins, hver gang han tager fat i brystet

Har bare hele tiden været så opsat på at amme - tror det er min stolthed/stædighed, der er i vejen for at stoppe og hoppe over til at bruge flaske i stedet...

Jeg håber ikke jeg tager modet fra dig ved at skrive det næste her, for det er slet ik meningen! Så opfat det endelig ikke sådan  Fortæller bare min version af amningen herhjemme  

Jeg prøvede selv amningen i nogle uger, men kunne desværre ik holde det ud til sidst så jeg stoppede. Havde det på samme måde, det gjorde så ondt og jeg frygtede nærmest når den lille blev sulten næste gang...jeg ville rigtig gerne amningen men kunne desværre ikke holde det ud længere. Og jeg er rigtig glad for at jeg stoppede, for fik bare så meget ekstra overskud og behøvede ikke frygte at have ondt mere. Og så kunne min kæreste hjælpe til med at give mad og det nød/nyder han!

Beslutningen var svær at tage, men da det først var gjort ville jeg ikke vende tilbage igen! Havde det bare så meget bedre og det var sååå dejligt da brysterne endelig helede!

Grunden til at jeg synes beslutningen var svær var, at jeg for det første troede jeg sagtens kunne amme og det var svært at jeg ikke kunne. For det andet følte jeg at alle forventede at jeg ammede, så at skulle "bryde" det var noget jeg virkelig tænkte over.  

Håber sådan du finder ud af hvad du vil, for det er så ubehageligt at gå og have det sådan som du har det lige nu!  Men ligemeget om du holder ud eller stopper så får du lige et  herfra

 

mortilflere skriver:

Har din søn hvid belægning på tungen ?? for det lyder som om du h<r svamp på det brune område 

Ja, det var også det første jeg tænkte på da jeg læste indlægget. Du kan godt han trøske, selvom din dreng ikke har belægningen i munden.

Du har været mor i 3 uger og din mand føler sig overset?! Undskyld mig, men han er sgu' da en nød. Har han ikke øjne i hovedet?