Socialt bedrageri - endnu en tråd

Loa skriver:

Jeg kan godt lide du siger det ikke er noget at skamme sig over og alligevel er du anonym

Loa skriver:

Jeg kan godt lide du siger det ikke er noget at skamme sig over og alligevel er du anonym

Kan godt se din pointe, men jeg fortår virkelig godt ts og den dømmekraft folk har herinde til tider Fred være med det, jeg ville også være ano, hvis jeg var i samme situation, udelukkende fordi folk er så uforstående til tider, og ser meget firkanten fremfor den faktiske situation (af hvad vi ved fra ts selvf. )

Carina1977 skriver:

Er man ikke enlig så snart man har en kæreste? For så har jeg da begået socialt bedrageri flere gange? Hvor lang tid skal man have været sammen med en evt. kæreste, før man ikke er enlig mere efter din mening?

hvis man har et barn sammen med sin kæreste, så er man da ikke enlig, det siger da sig selv

En anden ting er hvis man er enlig mor og får en ny kæreste, fordi den person ikke har forsørgerpligt overfor barnet. Men i dette tilfælde har ts jo et barn med sin kæreste, men de vælger så at leve familielivet ud anderledes end den normale fam. dk, hvilket er fint nok, jeg kan bare ikke se hvorfor mine skattepenge skal betale for det?

Mor og meget mere skriver:

Som udgangspunkt mener jeg kun, at man skal modtage offentlige ydelser, fordi man sidder i en økonomisk belastet situation, som man så at sige ikke selv "kan gøre for". Et brudt forhold/ægteskab eller en ukendt/ikke tilstedeværende "medforælder", typisk.

Hvis man selv som udgangspunkt vælger at stifte familie sammen, vel vidende, at man ikke vil leve sammen og dermed kommer til at stå med to forskellige husholdninger, dobbelt husleje osv. osv., så mener jeg grundlæggende, at man også selv må finansiere den ordning - som man altså selv har valgt.

Det handler bestemt ikke om manglende "tolerance" eller accept af andre måder at leve på end den traditionelle kernefamilie - det handler om, hvorvidt det er samfundets (= andre skatteborgeres) opgave at være medforsørger, når to mennesker beslutter at få et barn sammen uden at leve sammen.

Jeg ønsker ikke at moralisere, men kan egentlig bare ikke se, hvorfor andre skal være med til at finansiere jeres "model" - det er jo ikke nogen hemmelighed, at den offentlige pengekasse er hårdt belastet, og er det så rimeligt at basere sin families økonomi på diverse tilskud - som et bevidst valg?  

Super godt skrevet

jeansmummie skriver:

Min veninde blev meldt for social bedrageri ! De gjorde lige som jer og det var nok ! De måtte sove sammen engang om ugen og ellers måtte deres søn på weekend med faren ! Det er vildt strengt. Jeg personligt syntes socialt bedrageri indebær man har økonomi sammen og bor sammen uden adresse sammen.

min kæreste og jeg kommer aldrig til at have fællesøkonomi, heller ikke når vi bliver gift og får børn, men det er da ikke lig med at vi så ikke ville være sociale bedragere hvis vi påstod jeg var enlig mor.

Og det med at man skal bo sammen, jamen er det ikke også lidt det de gør hvis han sover der 4 gange om ugen? det er mere end 50 % af tiden han så bor der. Mere end f.eks. kvinder med lastbilschaufør-mænd, men de er vel heller ikke enlige mødre af den grund vel?

Hvis I er kærester og har et barn sammen, forstår jeg ikke, hvorfor I ikke sammen forsørger jeres barn - i stedet for at lade staten være forsørger! Dermed ikke sagt at I begår socialtbedrageri!

Da min søn var 1 måned, fandt jeg en ny fyr. Jeg har siden da set mig selv som reelt enlig, selvom han har overnattet nogle nætter her i løbet af en uge. Når vi flytter sammen melder jeg det straks - skal ikke have noget hængende. Forskellen er jo bare, at han ikke er faren til mit barn, ellers ser jeg ingen forskel. At I lever som I gør, har mange nok svært ved at forstå, men hvis det er sådan I er lykkelige som familie, ja så skal I da leve sådan

Anonym skriver:

Jeg kunne ikke lade være med at blive enormt provokeret af den anden tråd omkring socialt bedrageri.

jeg selv lever i et forhold, hvor vi ikke bor sammen men ses og sover sammen 1-3 gange om ugen. Kæresten er min søns far. Vi har intet økonomisk sammen, og vi har ingen planer om at få det.

Jeg modtager økonomisk friplads samt boligsikring m.m., og jeg har intet problem med det.

Min kæreste og jeg har valgt at leve som vi gør, og vi har absolut ingen planer om at flytte sammen.

Vi ser på ingen måde os selv som sociale bedragere, og vi vil kæmpe til det sidste for at bevise at vi ikke bedrager.

Jeg tror at mange råber vagt i gevær af ren og skær misundelse! Selvfølgelig skal man ikke bedrage systemet, men at man modtager havd man har ret til, skal man heller ikke skamme sig over!

Jeg tror ikke at det har noget med misundelse at gøre. Nok næmere retfærdighed!

Er du anonym fordi at det er ulovligt det du gør?

eller er du anonym fordi at du faktisk ikke helt ved stå ved det du gør?

-Det er fint at I har valgt ikke at bo sammen. Men så må I jo tage konsekvensen?

-jeg ved ikke om du har opdaget at landet er i økonomisk krise? Og at der bliver skåret og skåret... fx så kan barnløse ikke længere få hjælp -medmindre de betaler flere tusinde kroner. Suén er også skåret. Ventelisterne på hospitalerne er ikke smukke og boligmarkedet stinker.

Det er nok ikke lige tiden til at opfordre resten af Danmark til at lave socialt bedrageri... eller "at omgåes" reglerne. Bare fordi at man fortæller sig selv at det er OK, så gør det detikke rigtigt....

Så hvorfor er du anonym?