Socialt bedrageri - endnu en tråd

Mor og meget mere skriver:

Som udgangspunkt mener jeg kun, at man skal modtage offentlige ydelser, fordi man sidder i en økonomisk belastet situation, som man så at sige ikke selv "kan gøre for". Et brudt forhold/ægteskab eller en ukendt/ikke tilstedeværende "medforælder", typisk.

Hvis man selv som udgangspunkt vælger at stifte familie sammen, vel vidende, at man ikke vil leve sammen og dermed kommer til at stå med to forskellige husholdninger, dobbelt husleje osv. osv., så mener jeg grundlæggende, at man også selv må finansiere den ordning - som man altså selv har valgt.

Det handler bestemt ikke om manglende "tolerance" eller accept af andre måder at leve på end den traditionelle kernefamilie - det handler om, hvorvidt det er samfundets (= andre skatteborgeres) opgave at være medforsørger, når to mennesker beslutter at få et barn sammen uden at leve sammen.

Jeg ønsker ikke at moralisere, men kan egentlig bare ikke se, hvorfor andre skal være med til at finansiere jeres "model" - det er jo ikke nogen hemmelighed, at den offentlige pengekasse er hårdt belastet, og er det så rimeligt at basere sin families økonomi på diverse tilskud - som et bevidst valg?  

Mor og meget mere skriver:

Som udgangspunkt mener jeg kun, at man skal modtage offentlige ydelser, fordi man sidder i en økonomisk belastet situation, som man så at sige ikke selv "kan gøre for". Et brudt forhold/ægteskab eller en ukendt/ikke tilstedeværende "medforælder", typisk.

Hvis man selv som udgangspunkt vælger at stifte familie sammen, vel vidende, at man ikke vil leve sammen og dermed kommer til at stå med to forskellige husholdninger, dobbelt husleje osv. osv., så mener jeg grundlæggende, at man også selv må finansiere den ordning - som man altså selv har valgt.

Det handler bestemt ikke om manglende "tolerance" eller accept af andre måder at leve på end den traditionelle kernefamilie - det handler om, hvorvidt det er samfundets (= andre skatteborgeres) opgave at være medforsørger, når to mennesker beslutter at få et barn sammen uden at leve sammen.

Jeg ønsker ikke at moralisere, men kan egentlig bare ikke se, hvorfor andre skal være med til at finansiere jeres "model" - det er jo ikke nogen hemmelighed, at den offentlige pengekasse er hårdt belastet, og er det så rimeligt at basere sin families økonomi på diverse tilskud - som et bevidst valg?  

Anonym skriver:

Men andre enlige har også valgt at få børn sammen, de er så bare forblevet hver for sig, men hvad er forskellen?

Vi har intet økonomisk sammen, vi lever ikke i ægteskabeligt forhold, vi ses 1-3 gange om ugen.

Vi gør ikke det her for at snyde nogen, hvis vi snyder nogen så er det da os selv.

Jeg vil ligesom alle andre enlige ikke kunnde klare mig økonomisk uden den hjælp jeg får fra det offentlige, som jeg i øvrigt har fuldt ud ret til. Skal jeg så tvinges til at flytte sammen med en mand som ejg VED jeg ikke ville kunne bo sammen med?

Jeg synes bestemt ikke det er fair, at den måde jeg/vi lever på åbenbart ikke er anerkend ti et moderne samfund som Danmark. Jeg synes det er sørgeligt!

ah men seriøst... hvor underligt lyder det ikke.... i er kærester og i har et barn sammen, men i bor hver for sig ???!!!

hmm.. ja ja...

maria87 skriver:

ah men seriøst... hvor underligt lyder det ikke.... i er kærester og i har et barn sammen, men i bor hver for sig ???!!!

hmm.. ja ja...

Fordi det "lyder forkert" i dine ører, betyder det ikke at det ikke kan være rigtigt for andre.

Hellere to glade forældre der bor hver for sig, end to forældre der bor sammen og ikke kan sammen.

132319 skriver:

Fordi det "lyder forkert" i dine ører, betyder det ikke at det ikke kan være rigtigt for andre.

 

Hellere to glade forældre der bor hver for sig, end to forældre der bor sammen og ikke kan sammen.

maria87 skriver:

Synes virkelig det er ærgerligt at du er så fordømmende.

I øvrigt hører dit første svar ingen steder hen, det er nedladende overfor TS og har intet med emnet at gøre.

FruRafn skriver:

Du er da ikke enlig hvis du har en kæreste?

Er man ikke enlig så snart man har en kæreste? For så har jeg da begået socialt bedrageri flere gange? Hvor lang tid skal man have været sammen med en evt. kæreste, før man ikke er enlig mere efter din mening?

maria87 skriver:

ah men seriøst... hvor underligt lyder det ikke.... i er kærester og i har et barn sammen, men i bor hver for sig ???!!!

hmm.. ja ja...

Ikke for noget, men jeg synes bestemt at der skal pudses et par glorier!! Sikke en gang løftede pegefingre og maglende forståelse!

Jeg forstår vitterligt heller ikke, som mange andre i tråden - hvorfor man vælger at få barn sammen, men at bo hver for sig.. MEN, dét kan jo være at ts og kæresten har fået barn, fundet ud af det ikke fungere når de bor sammen og derfor bor hver for sig i en længere periode, FRED VÆRE MED DET!! Hvorfor skal det være idyl og hvorfor skal man bo sammen fordi man er forældre??! Sikke noget pjat, det er deres levestil og dejligt de trods alt kan få det til at fungere, mon ikk barnet har det dejligt med mor og far der er kærester og glade for hinanden end bor sammen og skændtes??

Og så til TS: Nej, jeg synes bestemt ikke det ligner den typiske socialt bedrageri! - jeg synes du er i din fulde ret til at gøre som I gør! og så selvom din kæreste måske køber aftensmad til Jer den ene dag, så er det stadig OK at du får dé ydelser du bestemt er berretiget til! Hvis I vitterligt ikke kan bo sammen, og derfor ses 1-3 gange om ugen, så er det da bare dejligt, og så er det da kun fint at I finder en måde hvorpå at du får din hjælp - din kæreste kan jo for søren heller ikke både betale til sit eget og dit fordi i skal være kærester, han har jo selv udgifter.. Så så længe I lever i hver Jeres lejlighed men ses som kærester, og han betaler sit månedlige bidrag, så synes jge overhoved ikke det nærmer sig socialt bidrag..

Er lidt 'træt' af pege-fingre mentaliteten, og er lidt træt af "Dét forstår jeg ikke at I kan leve sådan" ... Undskyld, men er virkelig træt af at der ikke er lidt mere 'open-minded' herinde, eller generelt i DK