Socialt bedrageri - endnu en tråd

132319 skriver:

Jeg kan sagtens følge dig. Sådan et forhold har jeg også levet i og INGEN skulle lige prøve at rynke på næsen af det!

 

Jeg/du er lige så meget alene om ALLE udgifter som andre enlige mødre, eneste forskel er at du har en kæreste! At han er dit barns far er sagen uvedkommende!

 

Det kan ikke være rigtigt at fordi man ikke kan/ønsker at bo sammen, så kan man ikke få økonomisk støtte ligesom alle andre enlige.Skulle man satse forholdet og flytte sammen for at få det hele til at køre rundt økonomisk? Ikke i min verden!

 

Du gør intet galt, så længe I overholder de regler Jeres kommune har foreskrevet! 

Carina1977 skriver:

Jeg er ikke misundelig  

Har i ikke råd til at bo sammen? eller har i bare ikke lyst til at bo sammen?

For os ville det økonomisk være meget bedre at bo sammen, men vi har ikke lyst. Vi boede sammen i kort tid for nogle år siden, men det kunne vi slet ikke finde ud af.

Nu er det blevet sådan at vi er kærester, men vi bor ikke sammen, og vi har ikke planer om nogen sinde at komme til det.

Jeg lever som enhver anden enlig både økonomisk men også på alle mulige andre måder. Vi er ikke i nærheden af at leve i et ægteskabeligt forhold.

Jeg klarer ALT selv!

Loa skriver:

Jeg kan godt lide du siger det ikke er noget at skamme sig over og alligevel er du anonym

Men mon ikke det er fordi personen ikke vil hagles ned offentligt. For det forstår jeg nu godt.

Anonym skriver:

Jeg frostår slet ikke din mening.

Vi har INTET økonomisk sammen, han betaler sit børnebidrag hver måned, og det er det vi har sammen rent økonomisk. Økonomisk er vi jo slet ikke en familie....? Vi har absolut ingen økonomisk fordel ud af at leve som vi gør.

Ja vi har valgt at leve på denne utraditionelle måde, men det har alle jo muligheden for, vi har alle de samme vilkår og rettigheder, så enhver ville kunne gøre det samme, og jeg ser intet problem i det.

Jeg synes problemet opstår når systemet reelet set bliver malket, og det synes jeg det gør i de situationer hvor manden har en etværelses lejlighed, men ikke opholder sig der andet end på papiret.

 

Og jeg forstår ikke din mening... 

I vælger selv at bo hver for sig, men stadig få børn sammen.. 

I skal dog bare lige regne samfundets ydelser ind i det? 

Jeg ved godt at det ikke er det samme som de mænd som har adresse på en 1 værelses lejlighed, men jeg må da også tænke at når i vælger som i gør - så må i også betale for det.. ;-)

Du er jo Reelt ikke enlig - du er bare ikke samboende...

132319 skriver:

Jeg kan sagtens følge dig. Sådan et forhold har jeg også levet i og INGEN skulle lige prøve at rynke på næsen af det!

 

Jeg/du er lige så meget alene om ALLE udgifter som andre enlige mødre, eneste forskel er at du har en kæreste! At han er dit barns far er sagen uvedkommende!

 

Det kan ikke være rigtigt at fordi man ikke kan/ønsker at bo sammen, så kan man ikke få økonomisk støtte ligesom alle andre enlige.Skulle man satse forholdet og flytte sammen for at få det hele til at køre rundt økonomisk? Ikke i min verden!

 

Du gør intet galt, så længe I overholder de regler Jeres kommune har foreskrevet! 

Tak!  

Endleig en mening der er til at forstå.

132319 skriver:

Jeg kan sagtens følge dig. Sådan et forhold har jeg også levet i og INGEN skulle lige prøve at rynke på næsen af det!

 

Jeg/du er lige så meget alene om ALLE udgifter som andre enlige mødre, eneste forskel er at du har en kæreste! At han er dit barns far er sagen uvedkommende!

 

Det kan ikke være rigtigt at fordi man ikke kan/ønsker at bo sammen, så kan man ikke få økonomisk støtte ligesom alle andre enlige.Skulle man satse forholdet og flytte sammen for at få det hele til at køre rundt økonomisk? Ikke i min verden!

 

Du gør intet galt, så længe I overholder de regler Jeres kommune har foreskrevet! 

Haps, er helt enig 

Anonym skriver:

For os ville det økonomisk være meget bedre at bo sammen, men vi har ikke lyst. Vi boede sammen i kort tid for nogle år siden, men det kunne vi slet ikke finde ud af.

Nu er det blevet sådan at vi er kærester, men vi bor ikke sammen, og vi har ikke planer om nogen sinde at komme til det.

Jeg lever som enhver anden enlig både økonomisk men også på alle mulige andre måder. Vi er ikke i nærheden af at leve i et ægteskabeligt forhold.

Jeg klarer ALT selv!

Jamen det er der på sin vis heller intet galt i  du lever jo som enlig

Er der blevet ændret på reglerne? For tidligere var det langt mindre antal nætter man måtte sove sammen, før at man mistede ydelser. Tror det dengang handlede om max 1 overnatning pr. uge.

KaLee skriver:

Og jeg forstår ikke din mening... 

I vælger selv at bo hver for sig, men stadig få børn sammen.. 

I skal dog bare lige regne samfundets ydelser ind i det? 

Jeg ved godt at det ikke er det samme som de mænd som har adresse på en 1 værelses lejlighed, men jeg må da også tænke at når i vælger som i gør - så må i også betale for det.. ;-)

Du er jo Reelt ikke enlig - du er bare ikke samboende...

 

Men andre enlige har også valgt at få børn sammen, de er så bare forblevet hver for sig, men hvad er forskellen?

Vi har intet økonomisk sammen, vi lever ikke i ægteskabeligt forhold, vi ses 1-3 gange om ugen.

Vi gør ikke det her for at snyde nogen, hvis vi snyder nogen så er det da os selv.

Jeg vil ligesom alle andre enlige ikke kunnde klare mig økonomisk uden den hjælp jeg får fra det offentlige, som jeg i øvrigt har fuldt ud ret til. Skal jeg så tvinges til at flytte sammen med en mand som ejg VED jeg ikke ville kunne bo sammen med?

Jeg synes bestemt ikke det er fair, at den måde jeg/vi lever på åbenbart ikke er anerkend ti et moderne samfund som Danmark. Jeg synes det er sørgeligt!

Sof skriver:

Haps, er helt enig 

Tak

Jeg er ligeglad med hvordan i lever Det eneste jeg har "imod" dit indlæg er "jeg har ret til". Bare fordi man har ret til et tilskud, behøver man jo ikke at få det

Herhjemme har vi også ret til boligsikring og hjælp til børnehave, men vi har ikke søgt det - selvom det nogle gange kan være lidt stramt økonomisk. Men det er bare min ydmyge mening