down syndrom

Carina1977 skriver:

Den tanke gør også ondt på mig

Som jeg skrev i mit første svar i tråden, har jeg en søster der er udviklingshæmmet, og jeg har derfor haft meget kontakt til både børn og voksne med downs. når man først har oplevet dem og haft dem tæt inde på livet, så tror jeg mange ville få svært ved at vælge et sådan barn fra  og hvis man kan magte det ansvar, så ser jeg ingen grund til at vælge dem fra

Lyder som en god ide....så må du have en god tur, den dag du tager derhen  

tak er npk nød til at havde kæresten med... har lige sidet og snakket med ham og børn med downs... for da vi snakkede sidst ville han bestemt ik få et barn fjernet... men da vi snakkede nu her... ved han egentlig ik hvad det er... så det ,å han hellere se at finde ud af så afsted på cafe glad med os... måske i morgen

hilma skriver:

As står for autisme syndrom, noget man jo ikke kan se i nogle scanninger, men først ser når barnet er ca 3 år... 

der findes mange sygdomme, som er kroniske og evt. fatale, men det ser man som regel først efter fødselen.. 

synes bare det er lidt vagt.. fordi i dagens samfund kan man jo rumme disse børn, mange børn med DS har virkelig et fantastisk liv, dog bliver de stadig meget gemt væk. 

som sagt du har ret til at ytre din mening, men jeg synes at det er et postulat der ikke rigtig har noget i sig.

hvad et værdigt liv er iflg. børnekonventionen kan jo altid diskuteres, men det hører en anden debat til...man skal som mor altid gøre op med sig selv om man selv og familien kan leve op til opgaven, for de børn kræver jo en del ekstra, ligesom et barn med ADHD gør.. 

men igen, der er mange sygdomme et menneske kan have, men man ser den først efter fødselen.. men den debat hører som sagt et andet sted henne..

DS og andre syndromer som Patau og Edwards kan påvises allerede når barnet er i maven.

Det kan de andre ting du nævner ikke, så for mig kan de slet ikke sammenlignes.

Hvis mit barn blev sygt eller var medfødt en sygdom som ikke kunne påvises ved scanninger og prøver, ville jeg naturligvis tage mig af det. Men igen, når muligheden for at fravælge et barn der -efter min mening- ikke vil få det jeg synes er et værdigt liv, så priser jeg mig blot lykkelig for at muligheden er der.

For mig er der masser i det og jeg holder ved min holdning, uanset om du synes det er vagt eller ej.

Synes det er svært at vurdere når man ikke har stået i situationen, men tænkte da en del på det op til NF scanningen og jeg tror ikke at jeg ville kunne vælge det fra pga høj risiko.

/Fenja

Kay skriver:

tak er npk nød til at havde kæresten med... har lige sidet og snakket med ham og børn med downs... for da vi snakkede sidst ville han bestemt ik få et barn fjernet... men da vi snakkede nu her... ved han egentlig ik hvad det er... så det ,å han hellere se at finde ud af så afsted på cafe glad med os... måske i morgen

Jeg tror også det må være svært at forholde sig til, når man ikke rigtig kender til det.

Super ide  

Carina1977 skriver:

Jeg tror også det må være svært at forholde sig til, når man ikke rigtig kender til det.

Super ide  

det tror jeg også det er... så nu må vi se hvad han siger... efter en tur på cafe...

Jeg arbejder med udviklingshæmmede og ville til enhver tid vælge en abort hvis jeg var 100 på at det havde down!

Ja der er nogen der får det som "morten & peter" men det er langt fra de fleste... Jeg har oplevet langt flere der intet sprog har, hjertefejl samt har så mange følgesygdomme, at de er indlagt konstant, eller bare er forhindret i så mange ting.

Jeg oplever desuden også de pårørende. Hvor hårdt de har det, og hvor meget de må sætte alt andet til side for derers voksne børn. Jeg oplever at søskende bliver sat i 2. række, selv om forældrene vil deres bedste.

Så nej, det vil jeg bestemt ikke "byde" de andre børn jeg har planlagt at få... Ja, der er nogen som trives og har det godt. Men det er jo ikke til at vide graden ad, før barnet er kommet til verden.

Men ja de er skønne mennesker, og har fuld respekt for dem som vælger at beholde dem! 

132319 skriver:

DS og andre syndromer som Patau og Edwards kan påvises allerede når barnet er i maven.

Det kan de andre ting du nævner ikke, så for mig kan de slet ikke sammenlignes.

Hvis mit barn blev sygt eller var medfødt en sygdom som ikke kunne påvises ved scanninger og prøver, ville jeg naturligvis tage mig af det. Men igen, når muligheden for at fravælge et barn der -efter min mening- ikke vil få det jeg synes er et værdigt liv, så priser jeg mig blot lykkelig for at muligheden er der.

For mig er der masser i det og jeg holder ved min holdning, uanset om du synes det er vagt eller ej.

som sagt du må ytre det du vil. Men as f.eks. er genetisk betinget og kan ikke påvises i fosterstadiet...

jeg synes det er vagt og det er min holdning ikke fordi jeg skal komme og sige at min holdning er den rigtige eller at din er.. folk er forskellige og det skal der være plads til...

Nej, jeg ville ikke kunne vælge det fra, jeg syntes det er frygteligt at man kan tage stilling til sådan noget, her ville barnet være velkommen om det så var nr. 3 i rækken, det ville være et kærlighedsbarn og en del af mig - så svaret er klart nej, jeg ville beholde barnet og elske det fra dag 1 af!

Carina1977 skriver:

Åhh nu er jeg med...glem det

Det er selvfølgelig de med Down Syndrom, der har sagt det. Og de andre handicappede, som f.eks. sidder i rullestol, og som intet kan foretage sig, uden at skulle have hjælp, har også udtrykt det, og det vil jeg simpelthen ikke udsætte mit barn for. Så vil jeg hellere vente til jeg bliver gravid med et raskt barn, som jeg er mere sikker på, at jeg kan give et godt liv og en god tilværelse. Selvfølgelig kan det gå galt ved fødslen (selvfølgelig ikke lige med Down Syndrom), og så er der jo intet andet for, end at tage imod det. Men kan jeg undgå det, så gør jeg det. Det er helt og holdent det bedste for alle parter, i min optik.

Happiness skriver:

Jeg arbejder med udviklingshæmmede og ville til enhver tid vælge en abort hvis jeg var 100 på at det havde down!

Ja der er nogen der får det som "morten & peter" men det er langt fra de fleste... Jeg har oplevet langt flere der intet sprog har, hjertefejl samt har så mange følgesygdomme, at de er indlagt konstant, eller bare er forhindret i så mange ting.

Jeg oplever desuden også de pårørende. Hvor hårdt de har det, og hvor meget de må sætte alt andet til side for derers voksne børn. Jeg oplever at søskende bliver sat i 2. række, selv om forældrene vil deres bedste.

Så nej, det vil jeg bestemt ikke "byde" de andre børn jeg har planlagt at få... Ja, der er nogen som trives og har det godt. Men det er jo ikke til at vide graden ad, før barnet er kommet til verden.

Men ja de er skønne mennesker, og har fuld respekt for dem som vælger at beholde dem! 

Lige mine ord  (ud over, at jeg ikke arbejder med udviklingshæmmede ).