down syndrom

Louisiana28 skriver:

Det er selvfølgelig de med Down Syndrom, der har sagt det. Og de andre handicappede, som f.eks. sidder i rullestol, og som intet kan foretage sig, uden at skulle have hjælp, har også udtrykt det, og det vil jeg simpelthen ikke udsætte mit barn for. Så vil jeg hellere vente til jeg bliver gravid med et raskt barn, som jeg er mere sikker på, at jeg kan give et godt liv og en god tilværelse. Selvfølgelig kan det gå galt ved fødslen (selvfølgelig ikke lige med Down Syndrom), og så er der jo intet andet for, end at tage imod det. Men kan jeg undgå det, så gør jeg det. Det er helt og holdent det bedste for alle parter, i min optik.

Jeg har fuldt ud respekt for din holdning  selvom jeg har det på en anden måde end dig. Men jeg kan sagtens forstå de der fravælger, og synes det er godt at gøre op med sig selv, hvad man ville gøre i situationen

Nej kunne ikke drømme om at få det fjernet

Carina1977 skriver:

Jeg har fuldt ud respekt for din holdning  selvom jeg har det på en anden måde end dig. Men jeg kan sagtens forstå de der fravælger, og synes det er godt at gøre op med sig selv, hvad man ville gøre i situationen

Og jeg for din  Og ja, det er virkelig vigtigt at gøre op med sig selv, om man vil det eller ej. Min første tanke, da vi talte om det første gang var 'ja, selvfølgelig', men jo mere jeg tænkte over alle konsekvenserne, for både min kæreste og jeg, for min søn, og for evt senere børn, så synes ingen af os, at det ville være fair overfor hverken nogen af os, eller for barnet med Down Syndrom. Og heller ikke selvom jeg har været med min moster på arbejde flere gange, og været sammen med udviklingshæmmede dagen lang, og slet ikke med alle de følgesygdomme der er osv osv. Det vil jeg bare ikke byde nogen, at leve med, hvis jeg kan forhindre det.

Vi fik dårlige tal til NF, 1:145, har derefter fået taget tripeltest som siger 1:128...

Men vi har valgt moderkage biopsi og fostervandsprøve fra, pågrund af abortrisikoen.

Skal så til nogle ekstra scanninger for at de kan tjekke ekstra om der er misdannelser.

Men kunne aldrig vælge et banr fra, det har jeg ikke samvittighed til... og som jere andre der heller ikke kan vælge fra, så er det fordi jeg også har passet verdens dejligste hjerneskadet lille pige, så tror det er rigtig at folk der kender nogle med handikap har sværere ved at vælge fra når de ved hvor fantastiske handikappet mennesker kan være....

Ville heller ikke have samvittighed til at få et barn fjernet efter en dårlig besked efter en biopsi, for som nogle skriver, så er den 100%... det er den ikke, den er næsten 100% sikker... og hvad så hvis jeg fik et dårligt svar og jeg var den 1 ud af mange som var usikkerheden i testen, og jeg så havde fået fjernet et sundt og raskt barn?? Tror jeg ville tænke over det resten af mit liv, og det ville jeg ikke kunne holde ud

Louisiana28 skriver:

Og jeg for din  Og ja, det er virkelig vigtigt at gøre op med sig selv, om man vil det eller ej. Min første tanke, da vi talte om det første gang var 'ja, selvfølgelig', men jo mere jeg tænkte over alle konsekvenserne, for både min kæreste og jeg, for min søn, og for evt senere børn, så synes ingen af os, at det ville være fair overfor hverken nogen af os, eller for barnet med Down Syndrom. Og heller ikke selvom jeg har været med min moster på arbejde flere gange, og været sammen med udviklingshæmmede dagen lang, og slet ikke med alle de følgesygdomme der er osv osv. Det vil jeg bare ikke byde nogen, at leve med, hvis jeg kan forhindre det.

Jewg kan sagtens forstå din tankegang. Min søster er jo udviklingshæmmet og der er kun 1½ år imellem os. Min mor har fortalt mig at da jeg blev født, var det for hende, nærmest som at have tvillinger. Min søster kunne jo ingenting da hun var 1½ år...det kom først senere. Min søster har også krævet noget ekstra, hvilket helt klart har gjort, at jeg i visse situationer, måske ikke har fået helt så meget opmærksomhed som andre børn. Men stadig har min mor været der for mig og givet mig masse af kærlighed....men der var nogen gange jeg lige måtte klare visse problemer selv. Hun blev jo så også enlig mor til 4 børn, hvoraf min søster så er handicappet. Så jeg kan helt klart godt forstå at det har været hårdt.

Jeg elsker helt klart min søster utrolig højt for den hun er.....ville aldrig nogensinde bytte hende ud for nogen anden, og kunne ikke forestille mig hende anderledes. Hun er bare skøn Men i visse situationer, kunne jeg da godt have ønsket for hende at hun ikke var bagefter. Hun er f.eks. ked af at hun aldrig får børn. Det ville hun gerne have haft, men hendes handicap gør at hun aldrig får muligheden for at blive mor. Det er så kun lige der, at jeg synes det er synd for min søster...ellers har hun jo et godt liv. men hun har så heller ikke downs...men hun kunne jo sagtens have været mere handicappet end en med downs. Forskellen er så bare, at i hendes tilfælde, ville det aldrig kunne blive opdaget ved fostervandsprøve. Hun har højst sandsynlig fået hendes handicap pga. manglende ilt under fødslen, problemer med hjertet/vejrtrækningen efter fødslen og måske det faktum at min mor fik noget medicin, man dengang ikke vidste havde nogen skadelig virkning på et foster.

Det er fordi at downs kan påvises ved en fostervandsprøve, at man nu må gøre op med sig selv, hvad man vil gøre i situationen. Før fandt man først ud af det ved fødslen eller senere, og så måtte man tage den derfra.

Men jeg synes det er godt at folk har et valg

jaah jeg ville fravælge barnet.... Da jeg ikke ville have overskud og ville ikk kunne give mit barn det liv jeg gerne ville have mit barn skulle have...

Anonym skriver:

Hvad ville du gøre hvis du til NF fik a vide at der var en forhøjet risiko? og hvor høj er forhøjet risiko? 

 

ville du vælge barnet fra pga. en formodet forhøjet risiko. `?

det kommer meget an på hvor høj risikoen er, de tager jo ekstra test hvis dne er forhøjet og så ville jeg beslutte jeg beslutte derfra, men var risikoen meget høj, ja så ville jeg måske nok, men dete r svært at sige 100% når man ikke står/har stået i situationen før

man kan ikke altid regne med de tal man får. min søsters veninde fik afvide at hun højest samsyneligt ville få et barn med down syndrom men det gjorde hun ikke. man kan også få rigtig flotte tal men så alligevel et barn med down syndrom. der er aldrig sikkerhed.

LC skriver:

Vi fik dårlige tal til NF, 1:145, har derefter fået taget tripeltest som siger 1:128...

Men vi har valgt moderkage biopsi og fostervandsprøve fra, pågrund af abortrisikoen.

Skal så til nogle ekstra scanninger for at de kan tjekke ekstra om der er misdannelser.

Men kunne aldrig vælge et banr fra, det har jeg ikke samvittighed til... og som jere andre der heller ikke kan vælge fra, så er det fordi jeg også har passet verdens dejligste hjerneskadet lille pige, så tror det er rigtig at folk der kender nogle med handikap har sværere ved at vælge fra når de ved hvor fantastiske handikappet mennesker kan være....

Ville heller ikke have samvittighed til at få et barn fjernet efter en dårlig besked efter en biopsi, for som nogle skriver, så er den 100%... det er den ikke, den er næsten 100% sikker... og hvad så hvis jeg fik et dårligt svar og jeg var den 1 ud af mange som var usikkerheden i testen, og jeg så havde fået fjernet et sundt og raskt barn?? Tror jeg ville tænke over det resten af mit liv, og det ville jeg ikke kunne holde ud

Jeg kender faktisk en der fik at vide ved en fostervandsprøve, at fostret havde downs. Hun havde indstillet sig på at få det fjernet, men den dag hun skulle have det foretaget fortrød hun...hun kunne bare ikke få sig selv til det. Senere fødte hun så en dejlig søn....sund og rask, og han havde ikke downs. Hun var lettet over at hun dengang ombestemte sig