Skuffet over kønnet

Hvordan havde i det efter i havde fået afvide hvilket køn i bar rundt på?

Havde i f.eks. et brændende ønske om at få et bestemt køn, men blev "skuffet" over at det ikke var det som i havde håbet?
Hvordan tacklede i det?

Eller fik i jeres ønske opfyldt?



Jeg spørger fordi jeg er rigtig rigtig bange for selv at blive skuffet, og ikke vil kunne "styre" mine følelser, fordi mit ønske er så stort - og det synes jeg ikke helt er i orden..
men lad venligst vær med at "skæld mig ud" over det - for det hjælper sgu ikke.

Jeg var død skuffet, da de fortalte mig at jeg ventede en dreng. Jeg græd også ! 

Det varede i 3 timer, og derefter og nu kan jeg SLET ikke forestille mig ikke at få en dreng. Jeg glæder mig til at hilse på ham, og jeg synes det er spændende og skønt at bringe et drengebarn ind i en familie domineret af piger. 

Jeg skammede mig meget, over min reaktion, og talte med mange om det. Konklusionen var at det jo var meget naturligt at "ønske" en pige, når det nu var det jeg kendte fra min familie og alle de babyer jeg kender - min reaktion skyldtes usikkerhed. Så slå ikke dig selv i hovedet, hvis du ikke umiddelbart får dit første ønske opfyldt, for når man har vændet sig til tanken, kunne man slet ikke forestille sig at det var noget andet. 

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Uh det er tidligt vil jeg mene, at få lavet kønsscanning. Er der nogen særlig grund til det? Tænker dårlige tal til NF og så videre tests eller kan i bare ikke vente? 

Ditte_Marie skriver:

Hov.. skrev forkert.. det er faktisk når jeg er 13+6

Men det er fordi vi slet ikke kan vente

Ok, håber det er tydeligt hvad det bliver, for kender et par stykker der har fået forkert svar så tidligt  Ikke dermed sagt at det sker for jer. 

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Ok, håber det er tydeligt hvad det bliver, for kender et par stykker der har fået forkert svar så tidligt  Ikke dermed sagt at det sker for jer. 

Ditte_Marie skriver:

Hun sagde at hvis hun var i tvivl, så får vi en ny tid

Ok, det lyder da godt. Hvor er det henne? 

Ditte_Marie skriver:

Hvordan havde i det efter i havde fået afvide hvilket køn i bar rundt på?

Havde i f.eks. et brændende ønske om at få et bestemt køn, men blev "skuffet" over at det ikke var det som i havde håbet?
Hvordan tacklede i det?

Eller fik i jeres ønske opfyldt?



Jeg spørger fordi jeg er rigtig rigtig bange for selv at blive skuffet, og ikke vil kunne "styre" mine følelser, fordi mit ønske er så stort - og det synes jeg ikke helt er i orden..
men lad venligst vær med at "skæld mig ud" over det - for det hjælper sgu ikke.

Haj

Jeg havde det på samme måde som dig, inden MD scanning, ønskede mig brændende en pige, og havde kun pigenavne i hovedet osv. Da vi kom til MD scanning var det dog tydeligt at vi ventede en dreng, og jeg blev simpelthen så glad, så tror at bare man hører at barnet er sundt og raskt så bliver man så glad, uanset hvilket køn man venter

Nu kan jeg slet ikke vente på at min lille prins kommer ud til os, så tror man bliver glad uanset køn..

Ditte_Marie skriver:

Hvordan havde i det efter i havde fået afvide hvilket køn i bar rundt på?

Havde i f.eks. et brændende ønske om at få et bestemt køn, men blev "skuffet" over at det ikke var det som i havde håbet?
Hvordan tacklede i det?

Eller fik i jeres ønske opfyldt?



Jeg spørger fordi jeg er rigtig rigtig bange for selv at blive skuffet, og ikke vil kunne "styre" mine følelser, fordi mit ønske er så stort - og det synes jeg ikke helt er i orden..
men lad venligst vær med at "skæld mig ud" over det - for det hjælper sgu ikke.

Jeg vil i hvert fald ikke "skælde" ud..  Tror der er virkelig mange der bliver "skuffet"..

Vi var 100 på det var en dreng.. jeg havde fornemmelsen og alle kaldte maven "lille Ole" (min kæreste hedder Ole )
MIn farfar sagde selv lige inden han døde (da jeg var gravid) "Jeg når aldrig se lille ole sprælle".. Da jeg viste billeder af NF scanning sagde alle, ej det er da helt sikkert en dreng osv osv.. Vi havde fundet drenge navn og jeg var begyndt at kigge på indretning til værelset i drenge farver osv osv..
Da jeg var 16+0 tog vi til kænsscanning og hun sagde det var en PIGE..
Hmmmm jeg kan love dig for der var stille hjem i bilen på den time det tog at køre..

Men men men efter nogle uger havde jeg vænnet mig til tanken.. vi fandt navnet Gry i stedet og kalde maven  Og vi tog til 3D scanning og fik endnu engang bekræftet at det var en pige.. Og man eeeeelsker jo bare det lille menneske højere end noget andet når det kommer ud.. også det ligemeget om der er tap eller ej

Jeg har ikke et ønske om et bestemt køn men har en mistanke til at hvis vi får flere (hvilket er planen) så vil disse og være drenge..

Er gravid med vores første som er en dreng og har vidst det var en dreng førend jeg med sikkerhed vidste jeg var gravid...

Tror ikke jeg ville blive skuffet som sådan over et bestemt køn.. nok også fordi pga ting jeg fik af vide som barn...

Er glad for det er en sund og rask baby jeg venter mig

Hvis jeg skulle vælge tror jeg faktisk helst jeg vil have drenge hele vejen...

Jeg forstår simpelthen ikk man kan blive "skuffet" sorry to say..

Man har da måske nogle tanker som også Rosa beskriver, og det havde jeg da også.. Jeg ville gerne ha en af hver HVIS jeg ku vælge, og så få en dreng først der ku passe på den efterfølgende lillesøster, men det nok forbi min storebror altid har passet på mig

Jeg fik en lille pige (som kæresten så inderligt ønsekde sig) og jeg var SÅ glad Bare det at barnet er rask og intet fejler.
Det er nok for mig

Nu er det 4 gang for mig... har en pige og to drenge og ville af praktiske årsager helst have en dreng....

Nu skal vi så tilfældigvis ha en pige og jeg er lige så glad for hende som jeg ville ha været for en dreng. For mig er det ikk kønnet der er det altoverskyggende. For mig har det hele tiden været vigtigst at h*n var sund og rask og havde 10 fingre og 10 tæer.

Min kæreste (der ikke er far til de andre) er lykkelig for at det er en pige... og han ville have været lige så lykkelig havde det været en dreng.

/Mette 31+4