Skuffet over kønnet

Jeg var lidt skuffet da jeg fik at vide at jeg skulle have en dreng sidst...Og fik skyldfølelse da min mand blev glad. Jeg har en tanken at nu havde jeg købt pigetøj i 3½ år og kunne ikke få det ind at nu skulle jeg købe drengetøj....

Nu er min søn snart 2 år, og jeg venter mit 3 barn..og denne gang ønsker jeg en pige, men skulle det blive en dreng, så bliver jeg også glad

Mulleunge skriver:

Jaaa jeg kender det alt for godt (; .. 

Men sandsynligheden for en søn er vidst lidt større da der bliver født flere drenge end piger, jeg håber for dig at du får hvad du ønsker søde. 

Nadia&Daniel skriver:

Jeg har altid ønsket mig en pige (lyserøde babydrømme) - da mange så sagde at jeg havde en drengemave - vendte jeg mig til tanken om en lille bølle, og som folk siger, bare det er sund og rask, det er det vigtigste.. Da vi så fik en pige (vi kendte ikke kønnet før hun kom til verden), havde jeg en lidt mærkelig følelse, for jeg havde forberedet mig på en dreng.. Men elsker min datter af hele mit , og dette vil jeg også have gjort vist hun havde været en lille dreng..

Ditte_Marie skriver:

når man har dem i armene, så kan alt andet jo også være ligegyldigt

Det er da i  orden at ønske sig noget, men skuffet over et sundt og raskt lille barn, tror jeg ikke man kan blive på sigt. Forhåbentlig.. Det er dog godt at man erkender overfor sig selv om man umiddelbart vil blive lidt skuffet frem for man bider det i sig og lader som om. Det er jo menneskeligt nok. Ka nu ikke selv forestille mig at blive skuffet og venter lige nu dreng nr. 2. For bare det at kunne få børn er jo fantastisk nok i sig selv. 

jeg ville have hvad som helst..troede jeg, men blev bare skuffet da jeg fik af vide det var en dreng...eller både skuffet og lidt bange, for tænkte jeg absolut intet vidste om drenge og deres ønsker og vhad ville jeg have der var godt til en dreng osv osv . En million tanker kom snigende, men synes ikke det tog ret lang tid før jeg havde vænnet mig til tanken.

Og da han endelig kom var han bare MIN dreng, min guldklump go havde slet ikke lyst til at lægge ham fra mig:-)

Var SÅ stolt og forelsket i ham og alle mine tanker blev gjort til skamme.

Jeg kan da godt se han slægter sin far på og elsker nijasværd, legepistoler og alt det håndværksmæssige som at hamre og banke og save.

Me det gør ikke noget, for jeg smelter stadig når han kommer og kysser og krammer mig og han bliver snart 4:-)

Ingen tvivl om at jeg elsker begge mine børn utroligt højt. Men for mig har det også været noget særligt at få en pige...rigtigt hyggeligt og vi hygger og nusser rigtigt meget.

Så min søn er noget særligt fordi han er den første guldklump og giver det bedste krammere:-), og min datter fordi hun er en dejlig pige med stor personlighed og giver gode flyvemøssere

Ved min den første, blev jeg vildt skuffet, for havde forstillet mig det blev en pige, så da det uden tvivl viste sig en dreng på skærmen blev jeg seriøst skuffet, og var det i et par dage, så købte jeg en lyseblå heldragt og vi fandt navnet Oliver, og siden dag og resten af graviditeten, varjeg lykkelig.

2.gang fik jeg en pige og var lykkelig så havde jeg en af hver....

Nu er jeg ligeglad med kønnet, men inderst inde håber jeg på en dreng, men bliver ikk skuffet denne gang hvis det er en pige, for har joo en af hver...

så bliver du skuffet, så ændre det sig senest når bebs kommer ud

Jeg har altid ønsket mig en pige så inderligt! Jeg har i mange år vidst hvad hun skulle hedde, havde et billede af hende i mit hoved, hvad vi skulle lave sammen osv!

Men et stykke henne i graviditeten vidste jeg at det var en dreng, det kunne jeg bare mærke tydeligt! Og det blev også bekræftet til en kønsscanning (var jo selvfølgelig i tvivl om om jeg følte forkert). Jeg blev rigtig rigtig glad til scanningen og samme aften, for vi havde lige set vores elskede barn i 3D og havde fået køn på = en smule mere personlighed! Men i den efterfølgende uge sørgede jeg lidt - ikke fordi jeg ikke var glad for den dreng jeg havde i maven, men fordi jeg på en måde skulle sige farvel til den pige jeg ikke fik. Så det var egentlig blandet glæde og sorg. For jeg vidste jo ikke om jeg nogensinde ville få en pige.

Derefter fortog de nagative følelser sig, og jeg var bare så lykkelig, og nu hvor Thias er her kunne jeg slet slet ikke forestille mig et andet barn, hverken en pige eller en dreng. Men jeg føler helt bestemt, at vi er meget heldige at have fået en dreng - han er helt og aldeles fantastisk!! Nu ved jeg faktisk ikke om jeg har lyst til at have en pige, hehe. Men ved jo også af erfaring, at uanset køn vil jeg elske et eventuelt barn nr. 2

Så jeg tror bestemt ikke at du skal være nervøs! Og elsker du ikke barnet lige når det kommer ud til dig, så kommer du til det senere - det lover jeg

Ditte_Marie skriver:

Mit ønske om en søn er også helt enormt og har været det i maaange år. Så det er underligt at vænne sig til tanken om andet..

Men har lidt på fornemmelsen at det er en dreng - men er alt for bange for, at jeg tager fejl og bare bliver mere skuffet, så siger hele tiden til mig selv at det nok er en pige..

Ja kan sagtens følge dig og syntes det er SÅ fedt at du har oprettet denne tråd med fare for at blive haglet ned har du været voldsomt ærlig..

Når det så er sagt så tro mig hvis du bliver skuffet til scanningen så har du noget tid til at vænne dig til tanken om en evt. pige og når først i har barnet i armene er det fuldstændig ligemeget om det er en dreng eller pige det vigtigste er at det er et sundt og rask barn og at i begge har det godt.

Held og lykke skal nok krydse fingre for dig.

PS: det er FANTASTISK med en lille pige...

Ditte_Marie skriver:

og du skal endda have to af slagsen
det er sejt

hehe... jaah, min mand var også pavestolt..