Skuffet over kønnet

Ditte_Marie skriver:

Hvordan havde i det efter i havde fået afvide hvilket køn i bar rundt på?

Havde i f.eks. et brændende ønske om at få et bestemt køn, men blev "skuffet" over at det ikke var det som i havde håbet?
Hvordan tacklede i det?

Eller fik i jeres ønske opfyldt?



Jeg spørger fordi jeg er rigtig rigtig bange for selv at blive skuffet, og ikke vil kunne "styre" mine følelser, fordi mit ønske er så stort - og det synes jeg ikke helt er i orden..
men lad venligst vær med at "skæld mig ud" over det - for det hjælper sgu ikke.

Ja jeg var rigtig meget skuffet over da jeg fandt ud af at min datter var en pige.. Hvade ønsket en dreng og jeg havde tænkt på navn og det hele..

MEN den dag idag er jeg glad for at min datter er en pige og jeg kan ikke undvære hende..

Men skulle godt nok lige sluge den, da jeg fik det afvide.. Men hun er den dejligeste pige den dag idag.

Ditte_Marie skriver:

Hvordan havde i det efter i havde fået afvide hvilket køn i bar rundt på?

Havde i f.eks. et brændende ønske om at få et bestemt køn, men blev "skuffet" over at det ikke var det som i havde håbet?
Hvordan tacklede i det?

Eller fik i jeres ønske opfyldt?



Jeg spørger fordi jeg er rigtig rigtig bange for selv at blive skuffet, og ikke vil kunne "styre" mine følelser, fordi mit ønske er så stort - og det synes jeg ikke helt er i orden..
men lad venligst vær med at "skæld mig ud" over det - for det hjælper sgu ikke.

kan sq godt forstå dig lidt hvis man virkelig ønsker sig noget så brændende at det næsten gør ondt, men jeg er sikker på du nok skal blive glad uanset hvad det bliver...

jeg selv fik dog mit ønske opfyldt med en lille dreng... (er 17+2)... men havde det været en pige var jeg sikkert blevet ligeså glad for så tager vi da bare det modsatte køn næste gang hehe :-)

uanset hvad det bliver, skal du nok blive tilfreds i sidste ende.. held og lykke med det...

Rosa skriver:

Jeg tror det er forskelligt fra person til person hvad man føler sig "bedst rustet" til - drenge eller piger. Nogle er opvokset med brødre og føler sig derfor tryggest ved små drenge, eller nogle ønsker sig en pige for at have mest muligt til fælles med barnet. Det er absolut hverken underligt eller tarveligt. Men jeg lover dig at når først man har baby i armene så spiller det ingen verdens rolle alligevel - det kan man bare ikke vide før man er der selv. 

Jeg fik jo afvide meget tidligt at vi skulle have en lille pige. Vi vænnede os til tanken, og fandt et navn, købte små kjoler m.m. og så til MD-scanningen lå der en lille dreng derinde. Selvom jeg hverken ønskede mig det ene eller det andet fremfor noget, så blev jeg alligevel paf over at skulle "tænke om", og det tog noglle uger at sluge at den datter jeg troede jeg skulle have, og havde drømt om i månedsvis ikke fandtes, og nu lå der en lille dreng som jeg i stedet skulle forholde mig til... Men jeg lover at da han først lå i mine arme så var han bare MIN lille dreng!!!

Min pointe er at man ønsker sig et bestemt køn fordi det gør en en smule tryggere ved moderrollen og det er OK at man bliver lidtskræmt ved tanken om det andet - men når baby er ude så er det DIN søn eller datterog intet andet betyder noget. 

Mvh

Rosa

 Super beskrevet

Ved min første graviditet fik jeg kønnet afvide til scanning (måske lidt imod min vilje) Men blev rigtig glad da jeg fik afvide at det blev en pige... hvilket også var det jeg havde ønske mig aller mest. Vi havde dog instillet os på en dreng, havde fundet drengenavn osv... så var lidt forberedt på begge dele. hvilket jeg tror var en fordel for mig...

Men ønsker i bund og grund bare et sundt og raskt barn, så tror bare det er et spørgsmål om at vænne sig til tanken..

Denne gang får jeg ikke kønnet afvide ved scanning, så håber oplevelsen bliver anderledes, man kan jo ikke blive skuffet over kønnet når man først står med en lille baby i armene

Ditte_Marie skriver:

Scanningsjordmoderen I københavn

Ah, de skulle være gode  Bliver spændende. Held og lykke med det! 

Jeg ønskede mig såååååååå meget en pige, nok fordi jeg selv har en søster og bedst kan forholde mig til at skulle have en pige. Men jeg havde på fornemmelsen inden scanningen at det var en dreng, men håbede fornemmelsen var forkert,... Ved scanningen fik vi af vide at vi skulle have en dreng. Min kæreste var super glad . Jeg gik fra scanningen med en underlig følelse, jeg har længe ønskede at blive mor, og at det så blev en dreng, det var noget jeg lige skulle vænne mig til. Der gik et stykke tid inden jeg vænnede mig til, at skulle have en dreng og kigge efter drengetøj i stedet for alt det søde pige tøj. Nu er min dreng 8 mdr., jeg er super glad for ham, han er bare skøn . Men jeg håber da at vi får en pige næste gang jeg bliver gravid. 1 af hver vil da bare være dejligt ....

 

Ditte_Marie skriver:

Hun sagde at hvis hun var i tvivl, så får vi en ny tid

Vi fik afvide at de overhovedet ikke var i tvivl - det var overlægen på scanningsklinikken på hospitalet - men han TOG fejl - det VAR en dreng... 

hmm jeg var blevet ligeså glad for begge , men min kæreste ønskede sig en lille dreng , fordi vores skulle have en storebror hvis den næste bliver en pige , og hans ønske blev så opfyldt, jeg blev også super glad da vi fik det at vide og efter og stadig, men nogle gange tænker jeg selv lidt hvad så hvis der nu var en pige i maven i stedet for en dreng? men så ville jeg sikkert tænke det omvendte igen. Vi havde fundet navne til både dreng og pige helt inden vi blev gravide faktisk langt inden, og dem står vi stadig ved , og syntes at drenge navnet var lidt fedt så kan være jeg håbede jeg fik en dreng så jeg kunne få navnet brugt  men pige ville også have været ligeså dejligt

Håber du får en af hver så

 

Jeg har aldrig været skuffet over at jeg fik en pige første gang og bliver heller ikke skuffet denne gang over om der skulle gemme sig en dreng eller en pige.. Var så meget igennem med min første der blev taget ved akut kejsersnit og som skulle gennemlives da hun kom ud, så det eneste der betyder noget for mig er at fødslen går super godt og at hun/han bare har det rigtig godt

Ditte_Marie skriver:



Hvordan havde i det efter i havde fået afvide hvilket køn i bar rundt på?

Havde i f.eks. et brændende ønske om at få et bestemt køn, men blev "skuffet" over at det ikke var det som i havde håbet?
Hvordan tacklede i det?

Eller fik i jeres ønske opfyldt?



Jeg spørger fordi jeg er rigtig rigtig bange for selv at blive skuffet, og ikke vil kunne "styre" mine følelser, fordi mit ønske er så stort - og det synes jeg ikke helt er i orden..
men lad venligst vær med at "skæld mig ud" over det - for det hjælper sgu ikke.

Jeg var ret ligeglad bare baby var rask. Var så nervøs til MD da det værste i verdenen ville være, hvis baby ikke havde det godt. Det var heldigvis også kærestens største bekymring - og så vidste jeg, at han rigtig gerne ville have en dreng bare på et eller andet tidspunkt. Så da damen sagde: jeg tror næsten det er en lille pige, og jeg kunne mærke, at jeg blev lidt trist på min kærestes vegne, men var stadig høj over, at hun havde det godt. Men pludselig sagde scanningsdamen: nej vent, der er da noget dér. I skal have en lille dreng. Og så var det, at man kunne se min kæreste holde sin egen private jul. Ja han lavede endda et glædesudbrud i elevatoren! han sagde også i bilen, at han først blev en smule skuffet, da hun sagde pige, men han var bare glad for, at hun havde det godt. Og han nåede lige at tænke pigenavnene igennem, før hun fandt en lille tap så det er okay at blive lidt skuffet, men det ændrer sig så hurtigt, når bare baby har det godt!