Skuffet over kønnet

Christine skriver:

Noget helt andet er hvad folk kommer med af kommentarer! Det er bare IKEK okay, ligemeget hvad man havde ønsket sig eller om man var ligeglad. Har da hørt "nåh så må i jo prøve igen, så i har begge køn" eller "så må vi da håbe den næste er en pige" eller "hahaha NÅÅÅH så får du jo TO drenge". Øh... prøv med at jeg får to ønskebørn. Folk er satme flabede nogle gange.

En veninde havde to søstre og da de fik en efternøler lillebror sagde folk "så kom drengen endelig!". Det fatter jeg ikke. Det er SÅ latterligt at sige den slags.

 Er så meget enig med dig..

Ditte_Marie skriver:

tillykke med lillemanden

tak søde du :-)

Ditte_Marie skriver:

Hvordan havde i det efter i havde fået afvide hvilket køn i bar rundt på?

Havde i f.eks. et brændende ønske om at få et bestemt køn, men blev "skuffet" over at det ikke var det som i havde håbet?
Hvordan tacklede i det?

Eller fik i jeres ønske opfyldt?



Jeg spørger fordi jeg er rigtig rigtig bange for selv at blive skuffet, og ikke vil kunne "styre" mine følelser, fordi mit ønske er så stort - og det synes jeg ikke helt er i orden..
men lad venligst vær med at "skæld mig ud" over det - for det hjælper sgu ikke.

I sidste ende blir du glad lige meget hvad kønnet er. Jeg synes det er helt okay at man brændende ønsker sig enten det ene eller det andet køn. Man blir bare nødt til at fortælle sig selv at dette har man ikke selv indflydelse på og at det selvf er det vigtigste at barnet er sund og rask ;)

Det er heller ikke nogen hemmelighed at jeg inderligt ønsker mig en pige - specielt nu hvor jeg har en dreng i forvejen. Jeg vil bare så gerne have en datter, men jeg ved også med sikkerhed at jeg blir lykkelig hvis det igen blir en dreng. Det er bare ikke alt her i livet vi selv kan få lov at bestemme ;)

før jeg blev gavid havde vi ønsket at det blev en pige vi skulle have først, men det blev en dreng og vi var ikke det mindste skuffede. faktisk da vi så ham hoppe rundt da vi var til scanning første gang, var vi ligeglade med hvad køn det var for vi elskede vores lille spir, som i dag er en super dejlig dreng der snart bliver 1 år og vi elsker ham over al på jorden.

Jeg har læst at det faktisk er MEGET mere udbredt end man tror det med at ønske sig et bestemt køn. Men det er så tabubelagt at alle siger: bare det er sundt og rask. Mens man så indvendigt håber det ene eller det andet.

men som andre også skriver, så tror jeg at lige så snart man står med barnet i sine arme. Så kan man ikke forestille sig, at skulle have haft andet.

tinasmor skriver:

Jeg har læst at det faktisk er MEGET mere udbredt end man tror det med at ønske sig et bestemt køn. Men det er så tabubelagt at alle siger: bare det er sundt og rask. Mens man så indvendigt håber det ene eller det andet.

men som andre også skriver, så tror jeg at lige så snart man står med barnet i sine arme. Så kan man ikke forestille sig, at skulle have haft andet.

 

 Jeg tror du har ret.

Jeg ønskede mig en pige og jeg græd også lidt da vi fandt ud af til scanningen at det var en dreng, min mand kunne fornemme på mig at det havde gjort lidt ondt at finde ud af og så omfavnede han mig og sagde at det er okay at have det sådan og inden vi gik ud af porten smilede vi med tanke om at det blev vores lille søn, der kom til verden

Og skænkede det heller ikke en tanke sidenhen at jeg havde ønsket mig det anderledes, for Elias er så vidunderlig om nogen at .. ja ham skulle det bare være  

Og måske bliver det en pige næste gang, HVIS vi beslutter os for at blive gravide igen

Og bliver det ikke det, så får vi endnu en dejlig dreng til hulen

Ps. Tror at gemalen var godt tilfreds med at det blev en dreng

Det er nok det at kunne spejle sig i sit barn, manden med sønnen og kvinden med datteren. Har altid drømt om hvordan min datter ville se ud hvis jeg fik een

Mor til Elias 13.01.10 skriver:

 Jeg tror du har ret.

Jeg ønskede mig en pige og jeg græd også lidt da vi fandt ud af til scanningen at det var en dreng, min mand kunne fornemme på mig at det havde gjort lidt ondt at finde ud af og så omfavnede han mig og sagde at det er okay at have det sådan og inden vi gik ud af porten smilede vi med tanke om at det blev vores lille søn, der kom til verden

Og skænkede det heller ikke en tanke sidenhen at jeg havde ønsket mig det anderledes, for Elias er så vidunderlig om nogen at .. ja ham skulle det bare være  

Og måske bliver det en pige næste gang, HVIS vi beslutter os for at blive gravide igen

Og bliver det ikke det, så får vi endnu en dejlig dreng til hulen

Ps. Tror at gemalen var godt tilfreds med at det blev en dreng

Det er nok det at kunne spejle sig i sit barn, manden med sønnen og kvinden med datteren. Har altid drømt om hvordan min datter ville se ud hvis jeg fik een

1. gang vidste jeg det ikke.... 2. gang ville vi vide det...kom ind til en rigtig sød sygepl. som scannede længe. Langt om længe fortalte hun, at vi skulle have en dreng mere.

Jeg blev så skuffet, og ked af det. Begyndte at græde, for ønskede mig brændende en lille pige...ønskede at reproducere mig selv  men hun scannede så videre i lang lang tid...til sidst sagde hun, hun ville hente en læge, da det så ud somom, at vores lille dreng havde vand i hovedet.

Min skuffelse over kønnet blev MED DET SAMME manet (stave) til jorden. Jeg nåede at tænke en milliard tanker fra sygepl. gik, og indtil lægen kom ind. Tænkte bla, om det nu endte med abort, om jeg nu skulle miste min lille søn. Jeg græd og græd, og var bare så ulykkelig.

Lægen kom ind, og kunne efter ganske kort tid, konstatere at min søn IKKE havde vand i hovedet. Så græd jeg igen....var bare lykkelig, og tanken om et bestemt køn strejfede ikke mine tanker igen.

Jeg elsker mine to drenge MEGET HØJT, men indimellem sniger tanken sig om en nr 3, sig ind  

Jeg  blev ikke skuffet men jeg fik et chok!
Jeg var bare så inkarneret pige-mor at jeg slet slet ikke kunne forestille mig at det kunne blive en dreng. For mig var der 100% sandsynlighed for en pige og 0% for en dreng.

Da scanningsdamen så sagde at det var en dreng, jamen så kunne hun lige så godt have sagt "neeej, det er en kanin!". Jeg ville ikke have været mere overrasket!

Derfor var både kæreste og jeg sådan ret meget i chok bagefter. Vi var ikke skuffede, vi var bare... undrende! En dreng!!! Hvordan i al verden kunne det være en dreng, og hvordan skulle vi dog kunne bære os ad med at være gode forældre for en dreng, når vi nu var "pige-specialister".

Det tog mig faktisk lang tid til at vænne mig til at det blev en dreng!Jeg var meget bange for at jeg ikke ville kunne finde ud af at elske en dreng og være en god drenge mor. Men som graviditeten skred frem og jeg fik forberedt det hele til baby'en så var det SELVFØLGELIG en dreng, og jeg elskede ham allerede inden han kom ud, og var blevet VILDT skuffet hvis de havde scannet forkert og det var en pige istedet, for hvor var min lille dreng så blevet af?

Knus Ditte, der nu er BÅDE drenge og pige mor og som kan garantere at begge dele er præcist lige pragtfuldt! 

DK skriver:

Jeg  blev ikke skuffet men jeg fik et chok!
Jeg var bare så inkarneret pige-mor at jeg slet slet ikke kunne forestille mig at det kunne blive en dreng. For mig var der 100% sandsynlighed for en pige og 0% for en dreng.

Da scanningsdamen så sagde at det var en dreng, jamen så kunne hun lige så godt have sagt "neeej, det er en kanin!". Jeg ville ikke have været mere overrasket!

Derfor var både kæreste og jeg sådan ret meget i chok bagefter. Vi var ikke skuffede, vi var bare... undrende! En dreng!!! Hvordan i al verden kunne det være en dreng, og hvordan skulle vi dog kunne bære os ad med at være gode forældre for en dreng, når vi nu var "pige-specialister".

Det tog mig faktisk lang tid til at vænne mig til at det blev en dreng!Jeg var meget bange for at jeg ikke ville kunne finde ud af at elske en dreng og være en god drenge mor. Men som graviditeten skred frem og jeg fik forberedt det hele til baby'en så var det SELVFØLGELIG en dreng, og jeg elskede ham allerede inden han kom ud, og var blevet VILDT skuffet hvis de havde scannet forkert og det var en pige istedet, for hvor var min lille dreng så blevet af?

Knus Ditte, der nu er BÅDE drenge og pige mor og som kan garantere at begge dele er præcist lige pragtfuldt!