Skuffet over kønnet

Første gang blev jeg ikke direkte skuffet men jeg indrømmer gerne at jeg blev sådan lidt "Hmm, ok..." da jeg fik at vide at jeg ventede mig en dreng

Og så indrømmer jeg også blankt at jeg hoppede og dansede af glæde da jeg fik at vide at jeg skulle have en datter anden gang. Jeg vil ikke have flere børn, så det er fantastisk at være blevet beriget med at få en af hver

I dag ryster jeg selv på hovedet af min reaktion da jeg fik at vide af min første var en dreng. Det er fantastisk at have en dreng som den første, det er jeg ret sikker på kommer lillesøster til gavn, når de bliver større. Jeg syntes i hvert fald selv at det var det sejeste i verden at have en storebror, da jeg var barn

Ditte_Marie skriver:

Jo, når alt kommer til alt, så er det jo ligegyldigt..
det kan jeg bare ikke rigtig få ind i mit hoved

Jeg forstår dig godt tror jeg. Men måske er skuffelse ikke et rigtige ord. Jeg har altid troet jeg kun skulle have piger og jeg tror måske nogle ting i mit liv har gjort at jeg følte sådan. Men første gang fik jeg en dreng og elskede ham fra første sekund. Anden gang kunne det jo ligesom ikke andet end være en pige, så det var jeg helt sikker på. Derfor følte jeg næsten at jeg mistede en pige da der var en tydelig tap til MD scanning! Så jeg blev ked af det, ikke over at få en dejlig dreng, men over at "miste" en pige. Det tog mig lang tid at vænne mig til tanken, men da vi tog til en super 3d scanning og så det smukkeste lille babyansigt og en fin lile tissemand (så var al tvivl jo ligesom væk, derfor er 3d så skønt) blev jeg helt forelsket. Og sådan ville jeg også have det til fødslen, men jeg er glad for jeg har "set" ham inden, så jeg føler mig knyttet til ham allerede, når jeg nu troede han var en anden.

Det er altså ikke rationelt hvordan man har det og man bestemmer ikke selv hvad man føler, så dårlig samvittighed er spild af tid. Jeg ved bare nu at når man ser sin baby, så er det helt ligemeget hvad der er mellem benene (eller ikke er) og jeg har et super forhold til min søn og det kunne ikke have været bedre hvis han havde været en pige, selv om jeg troede jeg kun kunne få piger. En del af mig håber da på at få en pige engang, men dreng nummer 3 ville være lige så velkommen som en pige. Det ved jeg heldigvis nu. Men ja, jeg blev ked af det i starten, jeg følte jeg mistede en datter. Nu ved jeg at det bare er noget pjat og jeg glæder mig meget til at møde min anden søn.

Noget helt andet er hvad folk kommer med af kommentarer! Det er bare IKEK okay, ligemeget hvad man havde ønsket sig eller om man var ligeglad. Har da hørt "nåh så må i jo prøve igen, så i har begge køn" eller "så må vi da håbe den næste er en pige" eller "hahaha NÅÅÅH så får du jo TO drenge". Øh... prøv med at jeg får to ønskebørn. Folk er satme flabede nogle gange.

En veninde havde to søstre og da de fik en efternøler lillebror sagde folk "så kom drengen endelig!". Det fatter jeg ikke. Det er SÅ latterligt at sige den slags.

For mig betød kønnet intet, ønskede mig bare et sund og velskabt barn. Og det fik vi 

Jeg kendte ikke kønnet før til fødslen, men var dog ret sikker på det var en lille dreng. og det var det så også. Du kan jo evt. vente med at kende kønnet til din fødsel, så bliver du helt sikkert ikke skuffet over kønnet, fordi det er så vildt og lykkeligt et øjeblik når du får dit barn op til dig, så er du helt sikkert ovenud lykkelig uanset kønnet.

Jeg vil dog tilføje, at jeg er lidt "bange" for at blive skuffet, hvis jeg også får en dreng næste gang, en dreng vil være hundrede procent ønsket og elsket, men jeg vil bare gerne have en pige også - må jeg indrømme!

ESV skriver:

Ja kan sagtens følge dig og syntes det er SÅ fedt at du har oprettet denne tråd med fare for at blive haglet ned har du været voldsomt ærlig..

Når det så er sagt så tro mig hvis du bliver skuffet til scanningen så har du noget tid til at vænne dig til tanken om en evt. pige og når først i har barnet i armene er det fuldstændig ligemeget om det er en dreng eller pige det vigtigste er at det er et sundt og rask barn og at i begge har det godt.

 

Held og lykke skal nok krydse fingre for dig.

 

PS: det er FANTASTISK med en lille pige...

Tak for ros'en

Og jeg er slet ikke i tvivl om at det er fantastisk med en datter, for jeg har to dejlige niecer

channie-g skriver:

kan sq godt forstå dig lidt hvis man virkelig ønsker sig noget så brændende at det næsten gør ondt, men jeg er sikker på du nok skal blive glad uanset hvad det bliver...

jeg selv fik dog mit ønske opfyldt med en lille dreng... (er 17+2)... men havde det været en pige var jeg sikkert blevet ligeså glad for så tager vi da bare det modsatte køn næste gang hehe :-)

uanset hvad det bliver, skal du nok blive tilfreds i sidste ende.. held og lykke med det...

tillykke med lillemanden

Jeg kan sagtens huske da vi var til scanningen.. ALLE sagde at det blev sikkert en pige sådan som jeg bar maven, og alle sagde det og det gør man ligesom bliver vendt over, jamen så bliver det sikkert en pige.. og vi havde fundet pige navn og det hele og man er faktisk overbevist ikk?

Scanningen viste så en dreng.... det var lidt underligt for os begge, da vi jo egentlig troede det var en pige.....

Men man vænner sig hurtigt til det bare det at kunne kalde blop for han eller hun er jo fantastisk i sig selv

Sofia skriver:

Jeg kendte ikke kønnet før til fødslen, men var dog ret sikker på det var en lille dreng. og det var det så også. Du kan jo evt. vente med at kende kønnet til din fødsel, så bliver du helt sikkert ikke skuffet over kønnet, fordi det er så vildt og lykkeligt et øjeblik når du får dit barn op til dig, så er du helt sikkert ovenud lykkelig uanset kønnet.

Jeg vil dog tilføje, at jeg er lidt "bange" for at blive skuffet, hvis jeg også får en dreng næste gang, en dreng vil være hundrede procent ønsket og elsket, men jeg vil bare gerne have en pige også - må jeg indrømme!

puha.. jeg vil slet ikke kunne vente til fødslen med at få kønnet af vide.. så kan jeg jo heller ikke shoppe

Jeg ønsker mig en dreng næste gang jeg bliver gravid - og den eneste grund til det er at så ved jeg at det barn ikke fejler det samme som min datter, da kun piger rammes af det syndrom. Får jeg at vide at det bliver pige bliver jeg mega bange, da man ikke ved om syndromet er arveligt. Men jeg håber nu på at få lavet en moderkagebiopsi som kan give mig svar hurtigt.