jeg overvejer at forlade ham

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

22. maj 2011

Anonym trådstarter

svanen73 skriver:



Jo selvfølgelig...

Men jeg læser gnisten meget hurtig gik fløjten fra din side af, så jeg forstår du har kæmpet for et forhold for at få et barn mere...for din søns skyld og jeg er slet ikke med på at folk får flere børn, for dem de har i forvejens skyld. Jeg begriber det ikke.

Sorry...men jeg kan ikke rigtig få sympatien frem. Jeg syns det er forkert.



Det er også helt okay. Vi er jo ikke alle ens... heldigvis for det

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

22. maj 2011

Vial

Anonym skriver:



ja det er han. Når vi har venner på besøg er han altid stille. folk ser ham som arrogant. men det er han slet ikke. Han ved bare ikke hvad han skal sige.

Når folk spørger ham om noget svare han med ganske få ord og laver slet ikke en samtale ud af det, selvom det tydeligvis er det der fiskes efter.... Han skal være MEGET tryg ved et andet menneske før han kan snik snakke.....

 



Pyha, det lyder hårdt.

Læste lige, at du håbede, at finde en lille bitte gnist, når du bliver gravid - hvis det lykkes. Plus at du skriver, at det er hårdt at være i barnløshedsbehandling, og du har brug for at snakke om det.

Når du skriver det, så synes jeg faktisk, at du er endnu længere fra, hvad du omrindelig tænker måske er lidt egoistisk.

Jeg ser bare en kvinde, der kæmper med næb og klør for at få den rigtige familie. Du har heldigvis din sunde fornuft, så du godt ved, at løbet nok er kørt. Alligevel blier du, prøver at lave "arbejdet færdig" og håber det bedste!

Støtter dig helt. Din mand ved jo nok godt, hvordan de står til. Han laver bare "strudsen". Man har selv et ansvar for ikke bat live "røvrendt".

Du skal bare passe rigtig godt på dig selv. Man kan godt blive depri og evt få en efterfødselsreaktion, hvis man venter barn med den helt forkerte mand. Fremtiden er usikker osv. Igen, jeg taler af erfaring (dog ikke mine egne).

Når du en en dag går fra ham, har fundet dig selv igen, så vil du nok være rystet over, hvad du har kunne klare!

Anmeld

22. maj 2011

Anonym trådstarter

DAs mor skriver:



Så han ved godt du forlader ham når du er blevet gravid?



nej og det ved jeg heller ikke selv om jeg gør.

Som sagt har vi været i fertilitetsbehandling. Ved ikke om du kender til det. Men det er rigtig hårdt. Psykisk og fysisk og det sætter ethvert parhold på prøve- Det allervigtigste i den situation er at man kan tale sammen og det har vi IKKE kunnet.... Mit håb er naturligvis at vi bliver stærke sammen og finder gnisten frem igen, hvis/når det lykkes os at blive gravide. Jeg aner ikke hvordan mine tanker er UDEN baby tankerne oveni - så jeg vil da naturligvis give det en chance.....

Anmeld

22. maj 2011

Anonym trådstarter

KaMa skriver:



Pyha, det lyder hårdt.

Læste lige, at du håbede, at finde en lille bitte gnist, når du bliver gravid - hvis det lykkes. Plus at du skriver, at det er hårdt at være i barnløshedsbehandling, og du har brug for at snakke om det.

Når du skriver det, så synes jeg faktisk, at du er endnu længere fra, hvad du omrindelig tænker måske er lidt egoistisk.

Jeg ser bare en kvinde, der kæmper med næb og klør for at få den rigtige familie. Du har heldigvis din sunde fornuft, så du godt ved, at løbet nok er kørt. Alligevel blier du, prøver at lave "arbejdet færdig" og håber det bedste!

Støtter dig helt. Din mand ved jo nok godt, hvordan de står til. Han laver bare "strudsen". Man har selv et ansvar for ikke bat live "røvrendt".

Du skal bare passe rigtig godt på dig selv. Man kan godt blive depri og evt få en efterfødselsreaktion, hvis man venter barn med den helt forkerte mand. Fremtiden er usikker osv. Igen, jeg taler af erfaring (dog ikke mine egne).

Når du en en dag går fra ham, har fundet dig selv igen, så vil du nok være rystet over, hvad du har kunne klare!



tusind tak....

Det er faktisk en meget god betegnelse "at lave strudsen". Det forklare ham meget godt.

Før vi fandt sammen havde han hus med en eks.... kort efter de var flyttet ind fandt han ud af, at han ikke ønskede det liv med hende alligevel. I stedet for at arbejde på det - snakke med hende - ja what ever.... ja så valgte han at tage i byen og helt bevist være sammen med en anden for at få kæresten til at gøre det fordi.... fordi han ikke selv "turde"

Han er MEGET konflikt sky! 

Anmeld

22. maj 2011

H+S Skjolgborg.

DAs mor skriver:

Jeg er så "en af de der piger der har børn med flere forskellige"!

Det vil jeg sgu ærligt talt hellere end at blive sammen med een bare for at mine børn har samme far! - det kan jeg overhovedet ikke sætte mig ind i...

Stakkels mand...



 det samme må jeg sige.Heller et lykkelig liv en et liv sådan der.

Henriette som også har børn med flere ind en mand.De er mit liv og deres far ville altid være mig nær på hver sin måde.

Anmeld

22. maj 2011

Musen5

DAs mor skriver:

Jeg er så "en af de der piger der har børn med flere forskellige"!

Det vil jeg sgu ærligt talt hellere end at blive sammen med een bare for at mine børn har samme far! - det kan jeg overhovedet ikke sætte mig ind i...

Stakkels mand...



Ja det er jeg så oxo...

Har 3 børn med min x som jeg valgte at sparke ud efter 9 år bla fordi han var en vatp*k af format.

 

Nu venter jeg nr 4 med min nye kæreste. og jeg er lykkelig for at jeg gik fra en drengerøv til en rigtig mand. En mand der oxo er der for mine 3 andre børn.

En mand som mine 3 andre unger ser som mere far end deres egen, da manden aldrig er der for dem.

Ville ikke drømme om at være sammen med min x bare for ungernes skyld.... Been there, Done that. Gør det absolut ikk igen.

Din mand/kæreste fortjener ikke at du blive v ham "bare" for at dine børn har samme far.... Det bliver kun noget ged i længden.... Trust me

 

/Mette 31+0

Anmeld

22. maj 2011

LinLin

Anonym skriver:



nej og det ved jeg heller ikke selv om jeg gør.

Som sagt har vi været i fertilitetsbehandling. Ved ikke om du kender til det. Men det er rigtig hårdt. Psykisk og fysisk og det sætter ethvert parhold på prøve- Det allervigtigste i den situation er at man kan tale sammen og det har vi IKKE kunnet.... Mit håb er naturligvis at vi bliver stærke sammen og finder gnisten frem igen, hvis/når det lykkes os at blive gravide. Jeg aner ikke hvordan mine tanker er UDEN baby tankerne oveni - så jeg vil da naturligvis give det en chance.....



Nej det gør jeg ikke - har nærmere haft det modsatte problem

Jeg kan bare ikke forstå at biologisk hele søskende er SÅ vigtigt! Jeg havde da også en drøm engang om at jeg skulle have en 2-3 børn med den samme mand og vi skulle leve lykkeligt til vores dages ende Men sådan blev det ikke - og det er også helt fint. Jeg har to dejlige drenge der er meget glade for hinanden og selvom de ikke har samme far, så fungerer det rigtigt godt 

Jeg har da også tænkt på hvad der ville ske hvis Adams far og jeg engang gik fra hinanden (det der med alene med to børn der ikke havde samme far)- men hvorfor tage sorgerne på forskud

Anmeld

22. maj 2011

Vial

Anonym skriver:



tusind tak....

Det er faktisk en meget god betegnelse "at lave strudsen". Det forklare ham meget godt.

Før vi fandt sammen havde han hus med en eks.... kort efter de var flyttet ind fandt han ud af, at han ikke ønskede det liv med hende alligevel. I stedet for at arbejde på det - snakke med hende - ja what ever.... ja så valgte han at tage i byen og helt bevist være sammen med en anden for at få kæresten til at gøre det fordi.... fordi han ikke selv "turde"

Han er MEGET konflikt sky! 



Ja, man kommer til at såre dobbelt så meget, når man er konfliktsky. Synes som sagt, at du ingen skrupler skal have.. Det kunne måske være et wakeup call, at han fik lov at mærke, hvad det gør ved hans nærmeste, at han er som han er. Han skulle måske få noget hjælp!

Anmeld

22. maj 2011

H+S Skjolgborg.

 

Gå fra ham!

Det er synd for både dig, din mand og ikke mindst jeres barn/børn!

I har ikke godt af at leve sammen, hvis i ikke kan holde hinanden ud, og få for filan da ikke flere børn sammen - det hjælper ikke på problemerne.. tværtimod!!

Søskendeforhold kommer ikke som sådan an på hvor biologiske båndene er.. Det kommer an på hvad man opdrager sine børn til, og hvordan man dyrker sammenholdet i en familie. 

Jeg har en ægte storebror. Jeg taler ikke sammen med min særligt meget den dag i dag.. Ikke fordi vi hader hinanden, men fordi vi bare ikke har sammenholdet... 

Jeg har en søn... EN (!) søn, og jeg er nu alene med ham... Jeg håber på at få et barn mere engang (men kan godt leve uden).. Men det bliver med en ny mand! 
Så længe det barn bliver lavet MED KÆRLIGHED, og jeg lærer mine børn hvad det egentlig er de har i at have en bror/søster, jamen så betyder "ægtheden" intet!

Bryg tryghedssfæren og bryd med ham, og nyd den søn du har...  



 ja nemlig hvordan man opdrager dem...min søn og min bonus søn går bare så godt i spænd helt vildt der er 3½ år i mellem dem hvor min datter er 5 år og min søn 10 et H med de to når de leger osv.

Henriette

Anmeld

22. maj 2011

Anonym trådstarter

DAs mor skriver:



Nej det gør jeg ikke - har nærmere haft det modsatte problem

Jeg kan bare ikke forstå at biologisk hele søskende er SÅ vigtigt! Jeg havde da også en drøm engang om at jeg skulle have en 2-3 børn med den samme mand og vi skulle leve lykkeligt til vores dages ende Men sådan blev det ikke - og det er også helt fint. Jeg har to dejlige drenge der er meget glade for hinanden og selvom de ikke har samme far, så fungerer det rigtigt godt 

Jeg har da også tænkt på hvad der ville ske hvis Adams far og jeg engang gik fra hinanden (det der med alene med to børn der ikke havde samme far)- men hvorfor tage sorgerne på forskud



jamen du har helt ret. Og egentlig er det jo nok også din tankegang jeg rigtig gerne vil have bare LIDT af... for guderne må vide at jeg ønsker mig et glad og lykkeligt liv.... ikke et hvor jeg er sur og trist og ked hele tiden og ikke får den kærlighed og omsorg som jeg har brug for!

Jeg er nok bare meget fastlåst i min ide om hvordan jeg ønskede tingene skulle være, og det er meget svært for mig at se mig ud af det...

Men jeg håber da, at jeg kan komme dertil....

Jeg føler bare alderen indhenter mig. Føler lidt årene flyver forbi uden at give mig noget som helst - ud over de oplevelser jeg har med min fantastisk søn, som jeg jo elsker mere end noget andet i verden. Det er overvældende og det er hårdt. Jeg føler jo lig edet var igår jeg var ung og vil og havde masser af tid. Og pludselig føler jeg mig lidt i panik over at have rundet de 30 og ikke føle at jeg har styr på en skid - ej heller lykken!

Jeg er glad for dine synspunkter. Det er jo dem jeg har brug for i denne debat - så jeg måske kan rykke mine tanker lidt.....

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.