jeg overvejer at forlade ham

KaMa skriver:

Ja, man kommer til at såre dobbelt så meget, når man er konfliktsky. Synes som sagt, at du ingen skrupler skal have.. Det kunne måske være et wakeup call, at han fik lov at mærke, hvad det gør ved hans nærmeste, at han er som han er. Han skulle måske få noget hjælp!

er slet ikke i tvivl om han ha burde få noget proff. hjælp.... både til at hjælpe hans selvværd men også til at tackle hans sygdom....Men det får jeg ham ALDRIG overtalt til.....

Jeg er jo ikke kold og ligeglad. jeg er bare kommet dertil hvor jeg ikke orker at kæmpe mere. og ikke orker at hjælpe en der ikke ønsker at blive hjulpet!

Anonym skriver:

jamen du har helt ret. Og egentlig er det jo nok også din tankegang jeg rigtig gerne vil have bare LIDT af... for guderne må vide at jeg ønsker mig et glad og lykkeligt liv.... ikke et hvor jeg er sur og trist og ked hele tiden og ikke får den kærlighed og omsorg som jeg har brug for!

Jeg er nok bare meget fastlåst i min ide om hvordan jeg ønskede tingene skulle være, og det er meget svært for mig at se mig ud af det...

Men jeg håber da, at jeg kan komme dertil....

Jeg føler bare alderen indhenter mig. Føler lidt årene flyver forbi uden at give mig noget som helst - ud over de oplevelser jeg har med min fantastisk søn, som jeg jo elsker mere end noget andet i verden. Det er overvældende og det er hårdt. Jeg føler jo lig edet var igår jeg var ung og vil og havde masser af tid. Og pludselig føler jeg mig lidt i panik over at have rundet de 30 og ikke føle at jeg har styr på en skid - ej heller lykken!

Jeg er glad for dine synspunkter. Det er jo dem jeg har brug for i denne debat - så jeg måske kan rykke mine tanker lidt.....

Held & lykke! - det skal nok gå det hele

DAs mor skriver:

Nej det gør jeg ikke - har nærmere haft det modsatte problem

Jeg kan bare ikke forstå at biologisk hele søskende er SÅ vigtigt! Jeg havde da også en drøm engang om at jeg skulle have en 2-3 børn med den samme mand og vi skulle leve lykkeligt til vores dages ende Men sådan blev det ikke - og det er også helt fint. Jeg har to dejlige drenge der er meget glade for hinanden og selvom de ikke har samme far, så fungerer det rigtigt godt 

Jeg har da også tænkt på hvad der ville ske hvis Adams far og jeg engang gik fra hinanden (det der med alene med to børn der ikke havde samme far)- men hvorfor tage sorgerne på forskud

Henriette1976 skriver:

Anonym skriver:

jamen du har helt ret. Og egentlig er det jo nok også din tankegang jeg rigtig gerne vil have bare LIDT af... for guderne må vide at jeg ønsker mig et glad og lykkeligt liv.... ikke et hvor jeg er sur og trist og ked hele tiden og ikke får den kærlighed og omsorg som jeg har brug for!

Jeg er nok bare meget fastlåst i min ide om hvordan jeg ønskede tingene skulle være, og det er meget svært for mig at se mig ud af det...

Men jeg håber da, at jeg kan komme dertil....

Jeg føler bare alderen indhenter mig. Føler lidt årene flyver forbi uden at give mig noget som helst - ud over de oplevelser jeg har med min fantastisk søn, som jeg jo elsker mere end noget andet i verden. Det er overvældende og det er hårdt. Jeg føler jo lig edet var igår jeg var ung og vil og havde masser af tid. Og pludselig føler jeg mig lidt i panik over at have rundet de 30 og ikke føle at jeg har styr på en skid - ej heller lykken!

Jeg er glad for dine synspunkter. Det er jo dem jeg har brug for i denne debat - så jeg måske kan rykke mine tanker lidt.....

Jeg syns det er meget sigende det her...og jeg tror inderst inde du selv godt ved hvad der ville være bedst

Kender selv til at tiden pludselig går alt for hurtigt. Jeg står samme sted nu som da jeg flyttede hjemmefra  kunne det virkelig passe...

Jeg har 2 piger fra et tidligere forhold, de blir 18 år her om 3 måneder. 
Efter 2 års singletilværelse tænkte jeg bare jeg måtte acceptere jeg skulle være alene og ikke få flere børn. Jeg forsøgte oz at få en mere med ex, men lykkedes ikke.

Men pludselig var min nye kæreste der, jeg er 38 og venter en søn indenfor 3 uger

svanen73 skriver:

Jeg syns det er meget sigende det her...og jeg tror inderst inde du selv godt ved hvad der ville være bedst

 

Kender selv til at tiden pludselig går alt for hurtigt. Jeg står samme sted nu som da jeg flyttede hjemmefra  kunne det virkelig passe...

Jeg har 2 piger fra et tidligere forhold, de blir 18 år her om 3 måneder. 
Efter 2 års singletilværelse tænkte jeg bare jeg måtte acceptere jeg skulle være alene og ikke få flere børn. Jeg forsøgte oz at få en mere med ex, men lykkedes ikke.

Men pludselig var min nye kæreste der, jeg er 38 og venter en søn indenfor 3 uger

tak

Ja og jeg ved jo også godt at jeg sagtens kan nå at finde en sød fyr som kan gøre mig glad og lykkelig. Mere end jeg  har været længe.....!

Tillykke med at du fandt lykken og nu skal være mor igen  Det må være fantastisk!

Håber jeg finder modet og vejen frem. Tak for dine svar

Anonym skriver:

ja det er han. Når vi har venner på besøg er han altid stille. folk ser ham som arrogant. men det er han slet ikke. Han ved bare ikke hvad han skal sige.

Når folk spørger ham om noget svare han med ganske få ord og laver slet ikke en samtale ud af det, selvom det tydeligvis er det der fiskes efter.... Han skal være MEGET tryg ved et andet menneske før han kan snik snakke.....

 

Kunne det tænkes, at han er meget genert? Han lyder nemlig som en beskrivelse af mig for ca. 10 år siden. Jeg vidste heller ikke, hvad jeg skulle sige, og folk så nok på mig, som værende en meget underlig person, fordi jeg var af ganske få ord. Var jeg sammen med min familie, kunne jeg slappe mere af, og der fejlede mundtøjet bestemt ikke noget

Idag er jeg mere afslappet og kan sagtens deltage i samtaler, omend jeg ikke er den frembrusende type. Jeg lytter med hvad andre har at sige, og blander mig så, hvis jeg synes jeg har noget fornuftigt at sige.

Men det kunne godt lyde som om at din mand er genert/indesluttet.

Ang. dit dilemma, så vil jeg absolut ikke hakke på dig  men vil godt give dig et råd med på vejen. Det lyder til at dine følelser for ham er forsvundet. Du kan gøre 2 ting:

- få snakket det hele 100 % igennem med ham, få evt. en par-terapeut med indover

- Gå fra ham og find dig en mand, som kan give dig de følelser, som du virkelig fortjener

Jeg ønsker dig alt det bedste

OMG...... Stakkels mand...... En anden herinde skriver, at det ikke er så dårlig en idé så længe din søn ikke lider under, at i ikke er i et lykkeligt forhold........ MEN HVAD MED MANDEN?????? Tænker du slet ikke om at jo længere tid du "bare" er sammen med ham, frarøver du ham muligheden for at møde en der rent faktisk elsker ham for den han er...... Livet er simpelthen for kort, for jer begge til at være sammen med en som ikke elsker en/du ikke elsker........ 

Min søn som er 10½ år endelig nu.

Hans far og jeg var sammen og i 7 år stod ligesom dig nu skal skal ikke med ham blev smutte grave mig ned vi prøve gang på gang og så en baby mere så ikke og midste 4 gang efter min søn fra han var 11 mdr første sa derefter 3mere fra til sidste i 2003.

Hved du hva jeg tro jeg tro det var fordi vi skulle bare ikke være samme eller have flere børn sammen og sommer 2004 slå jeg op og flytte med min søn efter næsten 7 år sammen med hans far.

Selvom jeg altid har sagt siden jeg var 9-10 år en far til mine børn ikke 5 børn med tre mænd som min mor.

Fat så min ungdoms kæreste som kom ud til min veninde og vi snakke og snakke og endte så sammen igen vi kunne have haft en fra 96 sammen men have en ma i uge 10 og vi blev så gravid igen midste igen i uge 7+0. 4 dage før så vi hjerteblink også gik der 10 mdr så gravid igen. Under graviditen var han pykisk led osv mod mig tit var han væk 15 timer på job eller mere osv jeg endte helt ned og tæt på af død pga ham jeg tog mit liv op sidste i maj 2007 efter mit selvmodrsforsøg  var jeg indlagt i 6 uger så min datter så ti jeg kunne hos sin farmor jeg tog sagen op mod ham i af han skulle ikke styr mig osv vi slå op i jan 2007 men stadig sammen fik en medinick abort den 11 april derefter gik jeg jo så mere ned indtil jeg selv tog sagen op og min datter og søn møde den 26 juli 2007  steen min livkærlighed det siger man nok om alle man er sammen med men efter 4 år siger jeg det stadig JEG SULLE IKKE HAVE FLERE BØRN..... Men Menså blev jeg gravid efter 3 mdr forsøg eller 3 men. Ja også fik vi tobias den 23 dec 2009 min lille tykkebisse unge og jeg fortryder ingen ting.eller Jo fortryder jeg ikke mødte steen før allle andre mænd i mit liv underligt nok har vi rent samme med de sammen i karise hårlev osv da vi var små hihi..

Men tro mig hvis han ikke er manden nok og manden i dit liv så kom fri af det og ud og find ham.

Menge forholde i dag er jo meget med delbørn.

Din,mine og vores sådan er dagens dk nu søde. 

Held og lykke men hva du end gør.

Henriette

Forresten tænker jeg. Vil du ikke hellere have en søn du måske skal dele med en anden, og så et eller flere børn som du har full time, fordi du måske finder manden i dit liv, efter ham du er sammen med nu? Da hellere det, en to børn på deltid?