jeg overvejer at forlade ham

sismofutten skriver:

Jeg er, desværre, helt enige med de andre - synes faktisk ikke det er ok, at du bliver sammen med ham, bare for at få et barn - kan godt være at jeg har misforstået noget, men det lyder som om at du bare venter på at blive gravid med ham, så du kan forlade ham..

Er virkelig ked af at høre at du har det sådan, for det må da ikke være rart at være i et forhold, hvor man ikke er glad..

Hvad med at sætte dig ned, og smide kortene på bordet - fortælle PRÆCIS hvordan du har det, og hvad du gerne vil have fra ham - mere eller mindre hvad du faktisk har skrevet her..
Bar husk på at du ikke må angribe ham, men tag en stille og rolig snak med ham..

Håber at I kan finde en god løsning, så alle parter er glade..

Det er forsøgt... han enten blir sur og skælder ud for så at gå og derefter at lade somom alt er glemt..... eller også siger han bare jaja og lover at han nok skal forsøg at give lidt mere - hvorefter alt er det samme igen. Han forsøger ikke engang.

Som jeg har skrevet til andre så er det her ene og alene for min søns skyld. IKKE for min!!!

Anonym skriver:

Han har det jo på samme måde som jeg har. Ikke at han har fortalt mig det. Men han viser mig ingen kærlighed. Er sur og tvær hele tiden og får mig til at føle at jeg bare er i vejen. Jeg tror bare ikke han har rygrad nok til selv at tage skridtet. Og ønsket om at gøre vores søn til storebror har han jo også.

Jeg trækker ikke noget ned overhovedet på ham.

Og ærlig talt så føler jeg mig ALT andet end egoistisk... hvis jeg var egoistisk så forlod jeg ham da bare... jeg blir for vores søns skyld...i hvert fald indtil jeg er afklaret med, hvad der skal ske.

jeg kan følge dig på nogle punkter men andre syntes jeg er forkerte... men hver sin mening

celkt skriver:

først en

 

jeg syntes, du skal tage din krops tegn for gode varer... - du er ikke blevet gravid med ham, selvom i har prøvet i 1½ år. Ok, så vil jeg sige, at din krop allerede har taget beslutningen. Den er ikke interesseret i at få flere børn med en den ikke finder 'mand' nok... Ej, det er selvfølgeligt bare en teori...

Men jeg ved at jeg i hvert fald ikke blev gravid med nummer tre i mit ægteskab med min ex-mand selvom vi dyrkede ubeskyttet sex i to år... Og der var jeg også led og ked af det hele og virkeligt i tvivl om hans evner til at sørge for os som familie.

 

Jeg syntes du skal være rimelig over for alle parter, - mest af alt dig selv, og se at komme videre med dit liv...

 

kærligst

charlotte

tusind tak charlotte.

Den tanke har jeg også selv. Aner ikke om det kan have noget på sig. Men Det kunne sagtens være en forklaring.

Men samtidig så virker det også urealistisk i mit hoved hvis det er derfor.... hmmmm!

Tak for dig svar

KaMa skriver:

Verden er ikke sort og hvid.. Sådan kan det godt se ud, når man læser noget herinde.

Jeg kender et ekseml som ligner lidt. Så jeg kan godt forestille mig, at der er mange ting i det. Du har uden tvivl også forsøgt at få forholdet til at fungere, prøvet at tale med ham osv.

Det ville være den største gave at give ham en søskende - specielt, hvis faren er lidt speciel.

synes jeg har forsøgt alt.... det er bare ikke let når manden ikke kan eller vil snakke....!

Og sådan er det generelt. Hvis vi f.eks. er udeo g spise eller på weekend ophold. Hvis ikke jeg siger noget - så er der tavst. HELE tiden. Udover små kommentare om maden, vejret, fjernsynet eller måske et spørgsmål om, om jeg gider række ham vandet eller lignende!

Gå fra ham!

Det er synd for både dig, din mand og ikke mindst jeres barn/børn!

I har ikke godt af at leve sammen, hvis i ikke kan holde hinanden ud, og få for filan da ikke flere børn sammen - det hjælper ikke på problemerne.. tværtimod!!

Søskendeforhold kommer ikke som sådan an på hvor biologiske båndene er.. Det kommer an på hvad man opdrager sine børn til, og hvordan man dyrker sammenholdet i en familie. 

Jeg har en ægte storebror. Jeg taler ikke sammen med min særligt meget den dag i dag.. Ikke fordi vi hader hinanden, men fordi vi bare ikke har sammenholdet... 

Jeg har en søn... EN (!) søn, og jeg er nu alene med ham... Jeg håber på at få et barn mere engang (men kan godt leve uden).. Men det bliver med en ny mand! 
Så længe det barn bliver lavet MED KÆRLIGHED, og jeg lærer mine børn hvad det egentlig er de har i at have en bror/søster, jamen så betyder "ægtheden" intet!

Bryg tryghedssfæren og bryd med ham, og nyd den søn du har...  

forstår heller ikke nogen for alt i verden vil have søskende til deres barn. Hvis behov er det der dækkes?.

Jeg er enebarn og har det fint.

Ud fra det du beskriver er din mand bedre tjent med en der elsker ham.

Anonym skriver:

Det er forsøgt... han enten blir sur og skælder ud for så at gå og derefter at lade somom alt er glemt..... eller også siger han bare jaja og lover at han nok skal forsøg at give lidt mere - hvorefter alt er det samme igen. Han forsøger ikke engang.

Som jeg har skrevet til andre så er det her ene og alene for min søns skyld. IKKE for min!!!

Du skriver jo du ikke vil være en af "de der" med børn med flere forskellige - så det læser jeg da som en stor grund til du lige vil være gravid inden du forlader ham...

DAs mor skriver:

stakkels fordi det lyder som om du udnytter ham og han ikke har nogen anelse om hvad du tænker/planlægger!

han ved godt hvordan jeg har det...  har i hvert fald forsøgt at forklare det mange gange! Får bare ikke noget resons på det!

Anonym skriver:

synes jeg har forsøgt alt.... det er bare ikke let når manden ikke kan eller vil snakke....!

Og sådan er det generelt. Hvis vi f.eks. er udeo g spise eller på weekend ophold. Hvis ikke jeg siger noget - så er der tavst. HELE tiden. Udover små kommentare om maden, vejret, fjernsynet eller måske et spørgsmål om, om jeg gider række ham vandet eller lignende!

 

det er altså vildt, at man kan være sådan. Han lyder meget introvert. Er han også sådan med andre mennesker?

Synes, at det er flot, at du har holdt ud så længe. En fighter!

KaLee skriver:

Gå fra ham!

Det er synd for både dig, din mand og ikke mindst jeres barn/børn!

I har ikke godt af at leve sammen, hvis i ikke kan holde hinanden ud, og få for filan da ikke flere børn sammen - det hjælper ikke på problemerne.. tværtimod!!

Søskendeforhold kommer ikke som sådan an på hvor biologiske båndene er.. Det kommer an på hvad man opdrager sine børn til, og hvordan man dyrker sammenholdet i en familie. 

Jeg har en ægte storebror. Jeg taler ikke sammen med min særligt meget den dag i dag.. Ikke fordi vi hader hinanden, men fordi vi bare ikke har sammenholdet... 

Jeg har en søn... EN (!) søn, og jeg er nu alene med ham... Jeg håber på at få et barn mere engang (men kan godt leve uden).. Men det bliver med en ny mand! 
Så længe det barn bliver lavet MED KÆRLIGHED, og jeg lærer mine børn hvad det egentlig er de har i at have en bror/søster, jamen så betyder "ægtheden" intet!

Bryg tryghedssfæren og bryd med ham, og nyd den søn du har...  

ENIG!

David og Adam er BRØDRE selvom de ikke har samme far! Der er intet "halvt" her - og det bliver der heller ikke når Davids far engang får flere børn!