jeg overvejer at forlade ham

Carina1977 skriver:

Kunne det tænkes, at han er meget genert? Han lyder nemlig som en beskrivelse af mig for ca. 10 år siden. Jeg vidste heller ikke, hvad jeg skulle sige, og folk så nok på mig, som værende en meget underlig person, fordi jeg var af ganske få ord. Var jeg sammen med min familie, kunne jeg slappe mere af, og der fejlede mundtøjet bestemt ikke noget

Idag er jeg mere afslappet og kan sagtens deltage i samtaler, omend jeg ikke er den frembrusende type. Jeg lytter med hvad andre har at sige, og blander mig så, hvis jeg synes jeg har noget fornuftigt at sige.

Men det kunne godt lyde som om at din mand er genert/indesluttet.

Ang. dit dilemma, så vil jeg absolut ikke hakke på dig  men vil godt give dig et råd med på vejen. Det lyder til at dine følelser for ham er forsvundet. Du kan gøre 2 ting:

- få snakket det hele 100 % igennem med ham, få evt. en par-terapeut med indover

- Gå fra ham og find dig en mand, som kan give dig de følelser, som du virkelig fortjener

Jeg ønsker dig alt det bedste

tusind tak...

Ja han er genert men mest af alt handler det om dårligt selvværd. Jeg ved godt hvad grunden er og hvor det stammer fra. men det er en længere historie, som jeg ikke ønsker at komme ind på her i al offentlighed. Men jeg ved - og det kan jeg sige 100% sikkert... at han aldrig blir anderledes.....

Tak fir dine råd. jeg ved jo godt hvilken der lige umiddelbart lyder mest fristende. Men jeg er heller ikke typen der kvitter.... så selvom jeg føler jeg har kæmpet længe - så er jeg nok ikke helt klar ti lat tage springet.

tak for dit svar

Anonym skriver:

tak

Ja og jeg ved jo også godt at jeg sagtens kan nå at finde en sød fyr som kan gøre mig glad og lykkelig. Mere end jeg  har været længe.....!

Tillykke med at du fandt lykken og nu skal være mor igen  Det må være fantastisk!

Håber jeg finder modet og vejen frem. Tak for dine svar

Beklager mine nok lidt hårde første svar men har været øjnevidne til min veninde som havde den samme holdning. Var gået fra sin mand som hun fik et barn med, for at finde sammen med ham igen og få et barn mere...blot for at blive endnu mere ulykkelig.

Men ja...det kræver mod og styrke til at gøre noget ved det. I fortjener begge at være lykkelige, men det kan I nok ik finde sammen. Du kan IKKE kæmpe en envejskamp...du blir slidt op.

Håber du finder mod og styrke til den rette beslutning for dig /jer

Anonym skriver:

tusind tak...

Ja han er genert men mest af alt handler det om dårligt selvværd. Jeg ved godt hvad grunden er og hvor det stammer fra. men det er en længere historie, som jeg ikke ønsker at komme ind på her i al offentlighed. Men jeg ved - og det kan jeg sige 100% sikkert... at han aldrig blir anderledes.....

Tak fir dine råd. jeg ved jo godt hvilken der lige umiddelbart lyder mest fristende. Men jeg er heller ikke typen der kvitter.... så selvom jeg føler jeg har kæmpet længe - så er jeg nok ikke helt klar ti lat tage springet.

tak for dit svar

Nej man skal heller ikke skrive alt herinde

Du lyder i hvert fald som en fighter....så al held og lykke med det

svanen73 skriver:

Jeg syns det er meget sigende det her...og jeg tror inderst inde du selv godt ved hvad der ville være bedst

 

Kender selv til at tiden pludselig går alt for hurtigt. Jeg står samme sted nu som da jeg flyttede hjemmefra  kunne det virkelig passe...

Jeg har 2 piger fra et tidligere forhold, de blir 18 år her om 3 måneder. 
Efter 2 års singletilværelse tænkte jeg bare jeg måtte acceptere jeg skulle være alene og ikke få flere børn. Jeg forsøgte oz at få en mere med ex, men lykkedes ikke.

Men pludselig var min nye kæreste der, jeg er 38 og venter en søn indenfor 3 uger

Syntes bare det er så sejt. 2 stor piger og venter en lille ny.fedt mega tillykke..

igen

Henriette

Henriette1976 skriver:

Syntes bare det er så sejt. 2 stor piger og venter en lille ny.fedt mega tillykke..

igen

Henriette

tak skal du ha

KaMa skriver:

Jeg kan sagens følge dig. Det ville være fantastisk, hvis sønnen havde en at følges med, når han skulle pendle mellem to "nye" familier.

Jeg kender en anden, som har gjort dit. Var den gang lidt forarget. Talte så med en pædagogisk konsulent (som var min kollaga). Hun sagde, at det faktisk var rigtig fint. Altså vel og mærke, hvis din søn ikke lider under, at forholdet giver dårlig stemning i hjemmet. Det lyder det jo ikke til.

Hvis du selv er indstillet på at have et koldt forhold et stykke tid, så siger jeg go for it. Hvis du vælger at få et donorbarn, så skal du alligevel være alene om det. Her har du da hjælp og en far til dit barn.

Håber, at det lykkes snart at få en lille.

Jeg kan sagtens sætte mig ind i det du skriver. Jeg havde de samme tanker inden jeg valgte at få nr. 2 med min daværende kæreste (børnenes far). Jeg vidste at vores forhold aldrig ville komme til at fungere og til sidst kunne jeg slet ikke se en fremtid sammen med ham. Dog valgte jeg alligevel, at få endnu et barn sammen med ham - for ligesom KaMa skriver, tænkte jeg at det ville være rarere for to børn at pendle frem og tilbage. og jeg var klar til at få et barn mere! Og kunne det rede vores forhold, ville det jo bare være godt.

Jeg blev ret hurtigt gravid (testede positiv 1½ mdr. efter at spiralen var taget ud) Og vi fik en fantastisk lille søn  

1½ år efter holdt forholdet ikke længere. Og jeg er idag glad for, at vores to børn ALTID har hinanden at støtte sig op ad!

Nu er jeg så bare begyndt at tænke på noget andet - Hvad nu hvis min nye kæreste og jeg engang vælger at få et barn sammen. Vil det så være synd for "den" at de to andre tager hjem til deres far og han/hun må blive alene tilbage?? Er man så nødt til at få to børn mere??

Der findes alverdens beretning fra det virkelige liv. Nogle der har stået i samme situation som dig, og hvor det er gået 'helt galt' og andre der er endt 'lykkeligt'. En af mine bedste veninder tilhøre den sidste kategori.

De havde et barn sammen og hun ønskede brænende en søskend til deres barn. Han skred fra hende, på den grove måde, kom tilbage et halvt år senere, hun blev gravid (det ønskede han ikke), og han skred igen.

I dag er de begge to lykkelige for at de har fået 'de børn de skal have' med hinanden selvom de ikke er sammen og aldrig finder sammen igen. Både han og hun ønsker nye forhold, men ingen af dem ønsker flere børn (og har efterhånden også nået en alder hvor det ihvertfald for hendes vedkommende snart ikke er aktuelt mere).

De synes at deres liv er lettere sådan her, at de kun har 'vores' børn og ikke dine, mine, vores og x'ens nye børn osv.

Så for dem viste det sig at være godt at have børn sammen (også selvom han ikke ønskede det!) og de er som sagt begge glade for det idag.

Hvordan det vil være for dig og din mand. Tja, det er umuligt at sige noget om. Som Kierkegaard sagde: Så leves livet forlæns og forstås baglæns. Vi bliver nød til at tage nogle beslutninger i dag, som vi på ingen måde kan overskue konsekvenserne af nu, og som vi senere, måske meget senere i vores liv, vil kunne se om det var den rigtige eller forkerte beslutning vi tog.

Mumto3 skriver:

Der findes alverdens beretning fra det virkelige liv. Nogle der har stået i samme situation som dig, og hvor det er gået 'helt galt' og andre der er endt 'lykkeligt'. En af mine bedste veninder tilhøre den sidste kategori.

De havde et barn sammen og hun ønskede brænende en søskend til deres barn. Han skred fra hende, på den grove måde, kom tilbage et halvt år senere, hun blev gravid (det ønskede han ikke), og han skred igen.

I dag er de begge to lykkelige for at de har fået 'de børn de skal have' med hinanden selvom de ikke er sammen og aldrig finder sammen igen. Både han og hun ønsker nye forhold, men ingen af dem ønsker flere børn (og har efterhånden også nået en alder hvor det ihvertfald for hendes vedkommende snart ikke er aktuelt mere).

De synes at deres liv er lettere sådan her, at de kun har 'vores' børn og ikke dine, mine, vores og x'ens nye børn osv.

Så for dem viste det sig at være godt at have børn sammen (også selvom han ikke ønskede det!) og de er som sagt begge glade for det idag.

Hvordan det vil være for dig og din mand. Tja, det er umuligt at sige noget om. Som Kierkegaard sagde: Så leves livet forlæns og forstås baglæns. Vi bliver nød til at tage nogle beslutninger i dag, som vi på ingen måde kan overskue konsekvenserne af nu, og som vi senere, måske meget senere i vores liv, vil kunne se om det var den rigtige eller forkerte beslutning vi tog.

 

tusind tak.

Det din veninde har gået igennem og har nu er præcis sådan jeg tænker det.

Jeg er fri for panikken over at skal hu hej ud og finde mig en mand at få børn med igen, inden det er "for sent". jeg vil kunne leve mere i nuet og have noget stabilitet omkring de børn vi nu engang har fået sammen.....

Men naturligvis ved jeg godt, at det ikke altid kan gå sådan.

Tak for dine vise ord.

svanen73 skriver:

tak skal du ha

Var så lidt.

Henriette