jeg overvejer at forlade ham

DAs mor skriver:

Jeg er så "en af de der piger der har børn med flere forskellige"!

Det vil jeg sgu ærligt talt hellere end at blive sammen med een bare for at mine børn har samme far! - det kan jeg overhovedet ikke sætte mig ind i...

Stakkels mand...

Kunne ikke være mere enig

Anonym skriver:

Hej piger.

Ja. Jeg skal prøve at gøre det kort. Jeg vil RIGTIG gerne høre jeres mening om følgende. Måske mest af alt, fordi jeg ikke selv kan hitte rede i, hvad jeg egentlig føler og tænker om det hele!

Min mand og jeg har været sammen i 6 år. Da vi havde været sammen 10 måneder blev jeg gravid. Allerede dengang begyndte mine følelser at blegne. Jeg fandt måske ud af at han bare ikke er manden for mig.

Han er stille - vi taler aldrig sammen om større ting. Hverken vores parforhold eller store emner AT ALL! Han er heller ikke til at tale med om opdragelse af vores søn eller.... ja noget som helst faktisk. Han har ingen mening. Alt hvad jeg siger det er bare okay. Og når han endelig er uenig, ja så er det sådan: " NEJ, det skal vi altså ikke....." og så går det måske 10 min og så ændre han mening igen. Jeg mangler MODSPIL jeg mangler en MAND!

Han laver INTET handy agtigt herhjemme. Det er mig der hænger lamper op og skifter sikringer.....

Jeg tænder ikke på ham seksuelt mere. Sikkert fordi jeg bare ikke føler at der er den mindste smule mand i ham.....

 

Nå, men ja - vi fik jo så en dreng som idag er 4 år. Vi har siden han var 1½ forsøgt at få en mere, men der vil ikke lykkes. Vi har været igennem IUI, uden held. Jeg ønsker for ALT i verden at ive min søn en søskende som er "ægte" altså med samme mor og far.... Jeg ved hvor meget det har betydet for mig i mit liv at have en "ægte" søskende. Altså biologisk ik os.

Men for fanden altså..... Tiden går bare og jeg hader at være i det her forhold. Men hvad skal jeg gøre?

Hvis jeg forlader ham nu så ender jeg som en af de der piger der har børn med flere forskellige - for jeg vil bare RIGTIG gerne ha flere børn.

Jeg tænker så os at jeg kunne få IUI-D. Men hvad så når det barn lir større. Når min dreng skal være ved sin far - hvad vil nummer 2 der så ingen far har, sige og tænke??????

Samtidig kan jeg godt se at det er TOTAL lamt at tænke: "jeg blir til ham indtil jeg blir gravid med ham igen - og så må jeg gøre det forbi" Det er simplthen så uretfærdig en tanke. Men for søren...... Jeg ved virkelig bare ikke hvad jeg skal gøre og tænke....

 

Kom med jeres mening piger... hvad ville I gøre??????

 

- anonym lige idag....!

DAs mor skriver:

Jeg er så "en af de der piger der har børn med flere forskellige"!

Det vil jeg sgu ærligt talt hellere end at blive sammen med een bare for at mine børn har samme far! - det kan jeg overhovedet ikke sætte mig ind i...

Stakkels mand...

enig...

ej undskyld men det er altså en virkelig egoistisk tanke gang du har TS... du må da også tænke lidt på din mand...

kan da godt forstå du måske mange modspil... MEN SÅ GÅ FRA HAM...!

ik bare leg med ham og udnyt ham... det er synd

Jeg er, desværre, helt enige med de andre - synes faktisk ikke det er ok, at du bliver sammen med ham, bare for at få et barn - kan godt være at jeg har misforstået noget, men det lyder som om at du bare venter på at blive gravid med ham, så du kan forlade ham..

Er virkelig ked af at høre at du har det sådan, for det må da ikke være rart at være i et forhold, hvor man ikke er glad..

Hvad med at sætte dig ned, og smide kortene på bordet - fortælle PRÆCIS hvordan du har det, og hvad du gerne vil have fra ham - mere eller mindre hvad du faktisk har skrevet her..
Bar husk på at du ikke må angribe ham, men tag en stille og rolig snak med ham..

Håber at I kan finde en god løsning, så alle parter er glade..

KaMa skriver:

Jeg kan sagens følge dig. Det ville være fantastisk, hvis sønnen havde en at følges med, når han skulle pendle mellem to "nye" familier.

Jeg kender en anden, som har gjort dit. Var den gang lidt forarget. Talte så med en pædagogisk konsulent (som var min kollaga). Hun sagde, at det faktisk var rigtig fint. Altså vel og mærke, hvis din søn ikke lider under, at forholdet giver dårlig stemning i hjemmet. Det lyder det jo ikke til.

Hvis du selv er indstillet på at have et koldt forhold et stykke tid, så siger jeg go for it. Hvis du vælger at få et donorbarn, så skal du alligevel være alene om det. Her har du da hjælp og en far til dit barn.

Håber, at det lykkes snart at få en lille.

tusind tak.

Jeg er helt klar over at folk kan have svært ved at forstå det.

Hvis jeg forlader ham, så vil jeg alligevel også skulle have min søn (og evt lillebror/søster) alene 99% af tiden. Min mand har en sygdom der gør, at jeg ville ville tillade at han var alene med mit barn/børn i længere tid af gangen. Det er selvfølgelig også med i mine overvejelser. For jeg ønsker for alt i verden ikke at tage min søns far fra ham. Selvom han ikke deltager meget i opdragelse og stimulering og hyggen, så er han trods alt hans far, og de har noget sammen.

Tusind tak for dit svar. Dejligt når nogen forstår. Det er noget der er rigtig svært at forklare og det er ikke sikkert jeg har fået det skrevet så det lyder særlug sympatisk. Jeg er bestemt ikke en kold og kynisk kvinde. Jeg vil bare så gerne gøre det bedste for min søn og evt kommende barn....

DAs mor skriver:

Jeg er så "en af de der piger der har børn med flere forskellige"!

Det vil jeg sgu ærligt talt hellere end at blive sammen med een bare for at mine børn har samme far! - det kan jeg overhovedet ikke sætte mig ind i...

Stakkels mand...

hvorfor er han stakkels?

Han ønsker ligeså meget et barn mere som jeg gør. Og jeg ved... eller.... det har han jo ikke sagt. Men der kommer INTET kærlighed fra ham til mig heller.....

I mit hoved er vi lige stakkels.... jeg ønsker så bare at gøre vores søn den tjeneste at give ham en søskende.

Anonym skriver:

tusind tak.

Jeg er helt klar over at folk kan have svært ved at forstå det.

Hvis jeg forlader ham, så vil jeg alligevel også skulle have min søn (og evt lillebror/søster) alene 99% af tiden. Min mand har en sygdom der gør, at jeg ville ville tillade at han var alene med mit barn/børn i længere tid af gangen. Det er selvfølgelig også med i mine overvejelser. For jeg ønsker for alt i verden ikke at tage min søns far fra ham. Selvom han ikke deltager meget i opdragelse og stimulering og hyggen, så er han trods alt hans far, og de har noget sammen.

Tusind tak for dit svar. Dejligt når nogen forstår. Det er noget der er rigtig svært at forklare og det er ikke sikkert jeg har fået det skrevet så det lyder særlug sympatisk. Jeg er bestemt ikke en kold og kynisk kvinde. Jeg vil bare så gerne gøre det bedste for min søn og evt kommende barn....

Verden er ikke sort og hvid.. Sådan kan det godt se ud, når man læser noget herinde.

Jeg kender et ekseml som ligner lidt. Så jeg kan godt forestille mig, at der er mange ting i det. Du har uden tvivl også forsøgt at få forholdet til at fungere, prøvet at tale med ham osv.

Det ville være den største gave at give ham en søskende - specielt, hvis faren er lidt speciel.

først en

jeg syntes, du skal tage din krops tegn for gode varer... - du er ikke blevet gravid med ham, selvom i har prøvet i 1½ år. Ok, så vil jeg sige, at din krop allerede har taget beslutningen. Den er ikke interesseret i at få flere børn med en den ikke finder 'mand' nok... Ej, det er selvfølgeligt bare en teori...

Men jeg ved at jeg i hvert fald ikke blev gravid med nummer tre i mit ægteskab med min ex-mand selvom vi dyrkede ubeskyttet sex i to år... Og der var jeg også led og ked af det hele og virkeligt i tvivl om hans evner til at sørge for os som familie.

Jeg syntes du skal være rimelig over for alle parter, - mest af alt dig selv, og se at komme videre med dit liv...

kærligst

charlotte

aya-zia skriver:

enig...

ej undskyld men det er altså en virkelig egoistisk tanke gang du har TS... du må da også tænke lidt på din mand...

kan da godt forstå du måske mange modspil... MEN SÅ GÅ FRA HAM...!

ik bare leg med ham og udnyt ham... det er synd

Han har det jo på samme måde som jeg har. Ikke at han har fortalt mig det. Men han viser mig ingen kærlighed. Er sur og tvær hele tiden og får mig til at føle at jeg bare er i vejen. Jeg tror bare ikke han har rygrad nok til selv at tage skridtet. Og ønsket om at gøre vores søn til storebror har han jo også.

Jeg trækker ikke noget ned overhovedet på ham.

Og ærlig talt så føler jeg mig ALT andet end egoistisk... hvis jeg var egoistisk så forlod jeg ham da bare... jeg blir for vores søns skyld...i hvert fald indtil jeg er afklaret med, hvad der skal ske.

Anonym skriver:

hvorfor er han stakkels?

Han ønsker ligeså meget et barn mere som jeg gør. Og jeg ved... eller.... det har han jo ikke sagt. Men der kommer INTET kærlighed fra ham til mig heller.....

I mit hoved er vi lige stakkels.... jeg ønsker så bare at gøre vores søn den tjeneste at give ham en søskende.

stakkels fordi det lyder som om du udnytter ham og han ikke har nogen anelse om hvad du tænker/planlægger!