jeg overvejer at forlade ham

Hvordan vil du have det om nogle år, når du har været i et dødt forhold men endnu ikke er blevet gravid?

Hvad er vigtigst?? Et barn, et barn med din nuværende mand, et barn med en ny kærlighed????

Hvad med din egen lykke og dit eget selværd er det virkelig til salg for et barn med din nuværende mand??

JEg har selv børn med 2 forskellige.... med min ex prøvede jeg også at få mere end en, men trods behandling lykkedes det ikke. 2 år som single og jeg bliver gravid i 3 hug og har nu 2 med ham, så det behøver altså ikke at være skidt at have dem med forskellige.

Synes du har set dig helt sort på en løsning og kun en...men kan stadig ikke se at den gavner nogen.

Pøj pøj

Sisse

Anonym skriver:

han ved godt hvordan jeg har det...  har i hvert fald forsøgt at forklare det mange gange! Får bare ikke noget resons på det!

Så han ved godt du forlader ham når du er blevet gravid?

DAs mor skriver:

Du skriver jo du ikke vil være en af "de der" med børn med flere forskellige - så det læser jeg da som en stor grund til du lige vil være gravid inden du forlader ham...

den primære grund er at jeg ønsker at min søn skal have en søskende som har samme mor og far og at det ikke skal gå ret meget længere end der allerede er gået!

Når jeg siger at jeg ikke ønsker at have børn med flere forskellige, så er det KUN fordi jeg tænker på, hvordan det er for børnene.

Det kan uden tvivl godt gå og blive godt. Men i min verden er nummer 1 altså, at have samme mor og far.

 Tænker også, at nu har jeg en alder hvor det bare snart skal til og være - med nummer to.... og jeg har ikke oceaner af tid til at skal finde den rette til nummer to... og hva så hvis HAN så viser sig ikke at være den rette og vi går fra hinanden. Så har jeg TO børn der skal pendle og være skilsmisse børn uden at kan støtte sig op af hinanden - som f.eks. min søster og jeg har gjort det.

For min søn vil det ultimativt bedste være at min mand og jeg får et barn mere sammen. Evt håber på at når 3 års halvvejs depression over barnløshed er over, så kan vi finde lidt gnist at arbejde med?? Det er gigantisk hårdt for et parforhold at være i fertilitets behandling - især når manden ikke vil tale om det og jeg bare har SÅ meget brug for at snakke....

KaLee skriver:

Gå fra ham!

Det er synd for både dig, din mand og ikke mindst jeres barn/børn!

I har ikke godt af at leve sammen, hvis i ikke kan holde hinanden ud, og få for filan da ikke flere børn sammen - det hjælper ikke på problemerne.. tværtimod!!

Søskendeforhold kommer ikke som sådan an på hvor biologiske båndene er.. Det kommer an på hvad man opdrager sine børn til, og hvordan man dyrker sammenholdet i en familie. 

Jeg har en ægte storebror. Jeg taler ikke sammen med min særligt meget den dag i dag.. Ikke fordi vi hader hinanden, men fordi vi bare ikke har sammenholdet... 

Jeg har en søn... EN (!) søn, og jeg er nu alene med ham... Jeg håber på at få et barn mere engang (men kan godt leve uden).. Men det bliver med en ny mand! 
Så længe det barn bliver lavet MED KÆRLIGHED, og jeg lærer mine børn hvad det egentlig er de har i at have en bror/søster, jamen så betyder "ægtheden" intet!

Bryg tryghedssfæren og bryd med ham, og nyd den søn du har...  

tak KaLee.... dine ord gav faktisk stof til eftertanke!

Mange tak

Anonym skriver:

den primære grund er at jeg ønsker at min søn skal have en søskende som har samme mor og far og at det ikke skal gå ret meget længere end der allerede er gået!

Når jeg siger at jeg ikke ønsker at have børn med flere forskellige, så er det KUN fordi jeg tænker på, hvordan det er for børnene.

Det kan uden tvivl godt gå og blive godt. Men i min verden er nummer 1 altså, at have samme mor og far.

 Tænker også, at nu har jeg en alder hvor det bare snart skal til og være - med nummer to.... og jeg har ikke oceaner af tid til at skal finde den rette til nummer to... og hva så hvis HAN så viser sig ikke at være den rette og vi går fra hinanden. Så har jeg TO børn der skal pendle og være skilsmisse børn uden at kan støtte sig op af hinanden - som f.eks. min søster og jeg har gjort det.

For min søn vil det ultimativt bedste være at min mand og jeg får et barn mere sammen. Evt håber på at når 3 års halvvejs depression over barnløshed er over, så kan vi finde lidt gnist at arbejde med?? Det er gigantisk hårdt for et parforhold at være i fertilitets behandling - især når manden ikke vil tale om det og jeg bare har SÅ meget brug for at snakke....

Forstår dig!

Synes det er nogle hårde tilbagemeldinger du får...

Jeg kan sagtens sætte mig ind i din tankegang.

svanen73 skriver:

forstår heller ikke nogen for alt i verden vil have søskende til deres barn. Hvis behov er det der dækkes?.

Jeg er enebarn og har det fint.

Ud fra det du beskriver er din mand bedre tjent med en der elsker ham.

men jeg er ikke tjent med én der elsker mig eller hvad?????

Jeg føler mig virkelig som en stor synder her.... Men helt ærlig så har jeg om nogen  kæmper i det her forhold for at få det til at fungere - for at holde på kærligheden - for at vi begge skulle være glade... alt det midt i et hormon helvede og en psyke der er blevet trukket igennem den ene nedtur efter den anden.... alt i mens min mand nægter at tale om hvordan det hele går!

MinNoah skriver:

Forstår dig!

Synes det er nogle hårde tilbagemeldinger du får...

Jeg kan sagtens sætte mig ind i din tankegang.

tusind tak

KaMa skriver:

det er altså vildt, at man kan være sådan. Han lyder meget introvert. Er han også sådan med andre mennesker?

Synes, at det er flot, at du har holdt ud så længe. En fighter!

ja det er han. Når vi har venner på besøg er han altid stille. folk ser ham som arrogant. men det er han slet ikke. Han ved bare ikke hvad han skal sige.

Når folk spørger ham om noget svare han med ganske få ord og laver slet ikke en samtale ud af det, selvom det tydeligvis er det der fiskes efter.... Han skal være MEGET tryg ved et andet menneske før han kan snik snakke.....

Anonym skriver:

men jeg er ikke tjent med én der elsker mig eller hvad?????

Jeg føler mig virkelig som en stor synder her.... Men helt ærlig så har jeg om nogen  kæmper i det her forhold for at få det til at fungere - for at holde på kærligheden - for at vi begge skulle være glade... alt det midt i et hormon helvede og en psyke der er blevet trukket igennem den ene nedtur efter den anden.... alt i mens min mand nægter at tale om hvordan det hele går!

 

Jo selvfølgelig...

Men jeg læser gnisten meget hurtig gik fløjten fra din side af, så jeg forstår du har kæmpet for et forhold for at få et barn mere...for din søns skyld og jeg er slet ikke med på at folk får flere børn, for dem de har i forvejens skyld. Jeg begriber det ikke.

Sorry...men jeg kan ikke rigtig få sympatien frem. Jeg syns det er forkert.

ladydan1 skriver:

Hvordan vil du have det om nogle år, når du har været i et dødt forhold men endnu ikke er blevet gravid?

Hvad er vigtigst?? Et barn, et barn med din nuværende mand, et barn med en ny kærlighed????

Hvad med din egen lykke og dit eget selværd er det virkelig til salg for et barn med din nuværende mand??

JEg har selv børn med 2 forskellige.... med min ex prøvede jeg også at få mere end en, men trods behandling lykkedes det ikke. 2 år som single og jeg bliver gravid i 3 hug og har nu 2 med ham, så det behøver altså ikke at være skidt at have dem med forskellige.

Synes du har set dig helt sort på en løsning og kun en...men kan stadig ikke se at den gavner nogen.

Pøj pøj

Sisse

tak sisse...

Ja, det var også derfor jeg startede tråden. er ikke normalt en der skriver, så private ting i et forum af denne slags - men jeg føler mig stirret helt blind på det hele her.

Jeg er bare et meget pligtopfyldende mennekske og tænker også meget på, hvordan vores familier vil reagere. Selvfølgelig skal det ikke holde mig tilbage - men... åh - ja - der er bare så mange tanker der flyver rundt, og jeg tror bare jeg trængte til at få nogle som ikke er mine tætte veninder til at se på sagen.

Vil lige tilføje at mine veninder støtter mig rigtig godt i det her.