Jeg har ikke været glad hele tiden, men er sgu blevet det 
Vi bor i et lille hus på 99 kvm i det sydlige Hvidovre. Mht. størrelsen er det lige bette nok, men vi er godt igang med at udvide med 32 kvm, så vi får de to ekstra rum vi går og mangler i vores liv. Vores grund er ikke stor, men vi har en dejlig lille have hvor man fra terrassen kan se det hele, inkl. legehjørne med gynger, sandkasse, tårn og rutchebane.
Vi har fundet en god løsning på at vi gerne ville bo i/ved København, men egentlig også gerne give vores børn en opvækst i et kvarter hvor man kan lege på vejen mv. Vi bor tæt på Valbyparken, og således tæt på Kbh, hvilket betyder meget for os. Men vi bor i en roligt villakvarter, med masser af børnefamilier, og en god folkeskole 300 meter herfra. Vi bor ganske tæt på vandet, og for at vi ikke skal drømme os helt væk i forstadsidyl, kan vi konstant høre motorvejen (der går til Amager og videre til Sverige), og anstrenger vi os, kan vi også se Avedøreværket
Anmeld