Jeg har været i gang med at vaske gulv og støvsuge idag
Det er skruen uden ende. Vi bor i et stort hus på knap 190 kvm, på en stor grund og der er meget der skal vedligeholdes. Vi har selv sat hele huset i stand og jeg orker ikke mere vedligeholdelsesarbejde. Vi bor dejligt, i en lille landsby, men vores børn går i skole i den nærliggende større by, hvor de fleste af deres venner også bor. Så vi kører meget, og det vil kun blive mere, jo ældre børnene bliver.
I mine drømme bygger vi et nyt vedligholdelses venlig hus på en mindre grund inde i det nye kvarter ved skolen. Så er vi tæt på det hele, men vi har ikke råd, min mand har ikke lyst og jeg er jo også glad for den by vi bor i.
Måske ville jeg hellere at vi var sådan nogle overskudsmennesker som altid var igang med at hygge og ordne i vores hjem. Men det er vi ikke, og sådan er det jo bare.
Hvordan bor du? Ønsker du at ændre dine boligforhold og hvad er fordelene og ulemperne ved den måde du bor på?
Marianne
www.stjerneleg.dk
Anmeld