Hvordan er dit forhold til din mor?

morethanperfect skriver:

Ja , men jeg er her stadig 

hun var narkoman , psykisk syg osv..

Ja heldigvis for det da!

Anonym skriver:

Mit forhold til min mor er rigtig dårligt og har faktisk altid været det.

Hun er dominerende, grænsende til det ondskabsfulde, bedrevidende og totalt falsk. Hun har gjort sig uvenner med min mand, hans mor og det meste af familien synes hun virker arrogant.

Synes det er utrolig svært at stå imellem min mor og min mand. Holder af min mor, men hvor kan hun såre mig og ydmyge mig. Det holder jeg ikke til og har sagt fra. Nu bebrejder hun mig og siger jeg straffer hende. Hun siger jeg ikke vil lade hende se hendes børnebørn og at jeg ikke behandler andre mennesker ordentligt. Vi er ikke på talefod i øjeblikket.

Hvordan har i det med jeres mødre?

hold da helt op. jamen er det mon min mor du beskriver der????

jeg har selv et meget slem forhold til min mor.. jeg har været  led og ked af at være i familie med hende. jeg elsker IKKE min mor men ser hende som en man er i familie med.. hun har ødelagt så meget for mig, såret mig så meget og belæret mig så meget..

jeg kan misunde dem som har et vidunderlig forgold til deres mor..

maimik skriver:

hold da helt op. jamen er det mon min mor du beskriver der????

jeg har selv et meget slem forhold til min mor.. jeg har været  led og ked af at være i familie med hende. jeg elsker IKKE min mor men ser hende som en man er i familie med.. hun har ødelagt så meget for mig, såret mig så meget og belæret mig så meget..

jeg kan misunde dem som har et vidunderlig forgold til deres mor..

Sådan har jeg det også med min.... Hun er et "nødvendigt onde"

Jeg elsker min mor (og ej at forglemme min skønne far) over alt, vi har et fantastisk forhold, den dag i dag, men jeg var meeeeget strid som teenager og flyttede hjemmefra i egen lejlighed som 16 årig og jeg er ret overbevist om at det er derfor vi er så knyttet den dag i dag, at vi dengang fik et pusterum fra hinanden.

Ville for alt i verden ikke undvære mine "de gamle", de betyder alt og er også derfor vi har bosat os kun 5 km fra dem og snakker/ser dem flere gange om ugen

Har slet ikke noget forhold til min mor mere, ihvertfald ikke på samme måde, jeg har ikke set hende i et år, og har ikke snakket med hende, andet end over nettet.
- hun har altid holdt mig indespæret og ikke givet mig mulighed for at lave "dumme" fejl som man til tider gør.... så har ikke rigtig fået lov til noget, så fik nok til sidst, og har ja så siden ikke set hende..

Secrets skriver:

Jeg kan slet ikke forestille mig hvor hårdt det må være for dig! Ville ønske jeg havde et gyldent løsningsforslag, men desværre Så du må nøjes med en krammer 

Jeg elsker min mor. Hun er nærmest mit et og alt, min bedste veninde. Vi kan tale sammen om hvad som helst i hele verden, og der er intet jeg skjuler for hende. Vi har en dyb forbindelse, og vi ved altid, når der er noget galt med den anden, selvom vi ikke lige er sammen. Vi taler sammen hver dag, og ses så oftest som muligt, og kunne simpelthen ikke undvære hende. Igennem min opvækst har vi heller aldrig skændes for alvor. Kun sådanne små tåbelige teenage-skænderier, som har været overstået 5 min. senere.. Hun har opdraget mig helt fantastisk, og jeg stræber efter at blive så god en mor som hende!

Man skulle tro det var mig der havde skrevet dette. Dog er min søster med i det også og vi er absolut et trekløver man aldrig vil opleve stærkere. Vi er gået gennem ild og vand sammen og jeg kunne slet ikke forestille mig et liv uden min mor og søster.

Bedst af alt, så bor vi 2 opgange fra hinanden, så vi ses næsten dagligt og jeg elsker det

Elsker min mor meget højt og har et super godt forhold til hende, ville slet ikke kunne undvære hende. hun var også med til fødslen af vores søn.

Åh hvor er det da hårdt  Jeg syntes at jeg har rigtig meget brug for min mor, nu hvor jeg selv har børn, og vores forhold er ikke længere sådan et mor/barn forhold, vi er ligestillede. Ikke ligefrem veninder for der er ting som jeg ikke deler med mor, og hun siger også at en mor ikke skal vide alt  Men vi har et meget tæt forhold. Har du en svigermor du kan læne dig op ad i stedet?

Sådan en har jeg ikke - hun døde for 11,5 år siden. 

Hun døde i mit teenage"oprør" eller hvad man kan kalde det... Jeg havde været igennem en periode hvor jeg var forvirret og frustreret over at finde mig selv og et dårligt forløb med en tidl. skole samt lav selvtillid.

Så forholdet... Der kunne gå høje bølger imellem os, og jeg var virkelig en "møgunge" uden lige. Ingen tegn på respekt i mange tilfælde (og i andre tilfælde for meget respekt). Men jeg opdagede først for sent at hun egentlig havde det ligesom mig dybest inde, og at det var årsagen til at hun døde. 

Men jeg har ikke oplevet svigt fra hende på måder som mange andre har. Blot at jeg kæmpede med nogle ting, men at jeg følte at jeg ikke havde nogle at tale med... ikke engang hende.

Jeg har tilgengæld en rimelig godt forhold til min far, som vi ser en gang om ugen og ringer sammen med næsten hver dag. Vi er blevet tættere siden jeg blev gravid og jeg så fik hans første (og nok også eneste) barnebarn. 
Så selvom jeg kan ærge mig over nogle ting, f.eks. at min søn ikke har så mange bedsteforældre og at min mor ikke får set ham, jamen... Det lyder hårdt, for selvom jeg elskede hende, så har savnet ikke været så stort som jeg har frygtet.  

det blev sgu mere personligt end jeg havde tænkt mig.... 

ELSKER min mor, hun er den bedste i verden.

Har altid hygget om mig, gjort skønne ting, kysset og krammet mig hver dag..også nu hver gang vi ses, så skal vi da kramme:-)

Elsker hende for hendes hjemmelavede rabarbergrød jeg fik som barn, for de ture vi gik i skoven, for hele dengode barndom hun har givet mig og alle mine gode minder.

Elsker at hun elsker mine børn og syr og strikker til dem, bager kage med dem og hygger som da jeg var barn, da endda lidt mere tror jeg:-)