Hvordan er dit forhold til din mor?

Mt forhold til min mor er rigtig godt! Specielt efter jeg ahr fået børn er vi kommet meget tæt på hinanden. Hun blev opreret for en svulst på ryggraden i påsken og jeg så angst for at miste hende!!

Vi bor i hver vores ende af landet og snakker sammen flere gange om ugen, lige fortiden faktisk hver dag!

Secrets skriver:

Jeg kan slet ikke forestille mig hvor hårdt det må være for dig! Ville ønske jeg havde et gyldent løsningsforslag, men desværre Så du må nøjes med en krammer 

Jeg elsker min mor. Hun er nærmest mit et og alt, min bedste veninde. Vi kan tale sammen om hvad som helst i hele verden, og der er intet jeg skjuler for hende. Vi har en dyb forbindelse, og vi ved altid, når der er noget galt med den anden, selvom vi ikke lige er sammen. Vi taler sammen hver dag, og ses så oftest som muligt, og kunne simpelthen ikke undvære hende. Igennem min opvækst har vi heller aldrig skændes for alvor. Kun sådanne små tåbelige teenage-skænderier, som har været overstået 5 min. senere.. Hun har opdraget mig helt fantastisk, og jeg stræber efter at blive så god en mor som hende! 

Det lyder intet mindre end fantastisk! Har altid drømt om at have netop sådan et forhold til min mor. Vi gik i familieterapi da jeg var yngre, men det rykkede ikke rigtig ved noget.

Hun løj engang om at hun havde fundet en knude i sit bryst.... Kun for at give mig dårlig samvittighed over at jeg havde sovet hos en fyr uden at ringe og give besked. Hun har senere indrømmet at det var løgn.

Jeg har et virkelig godt forhold til min mor. Hun er småneurotisk, bedrevidende og umulig at stoppe når hun først kommer i gang - præcis som mig  Og så er hun et fantastisk stærkt menneske med en høj moral og en rank ryg - jeg er STOLT af min mor!

Anonym skriver:

Mit forhold til min mor er rigtig dårligt og har faktisk altid været det.

Hun er dominerende, grænsende til det ondskabsfulde, bedrevidende og totalt falsk. Hun har gjort sig uvenner med min mand, hans mor og det meste af familien synes hun virker arrogant.

Synes det er utrolig svært at stå imellem min mor og min mand. Holder af min mor, men hvor kan hun såre mig og ydmyge mig. Det holder jeg ikke til og har sagt fra. Nu bebrejder hun mig og siger jeg straffer hende. Hun siger jeg ikke vil lade hende se hendes børnebørn og at jeg ikke behandler andre mennesker ordentligt. Vi er ikke på talefod i øjeblikket.

Hvordan har i det med jeres mødre?

Suk...ja det er hårdt når mødre er sådan.
Men det gælder med dem, som med alle andre mennesker:
Man skal ikke bruge sit liv på mennesker, der får en til at græde!
Så enkelt er det.

Jeg har en mangeårig veninde, der også måtte vælge sin mor fra i en ung alder, pga samme opførsel som din mor har, og selvom det var hårdt, så siger hun stadig, at det var nødvendigt for at få fred i sindet og i livet.
Det værste ved det er, at de desværre oftest føler sig som den forurettede part, fordi de ikke har sind til at se egne fejl, og med den slags mennesker, er det håbløst at håbe på, at de nogensinde skal indse, at de er galt på den.
Men held og lykke med det..og så får du lige et stort Sussie-mor-trøsteknus.

Kærligst
Sussie

Anonym skriver:

Mit forhold til min mor er rigtig dårligt og har faktisk altid været det.

Hun er dominerende, grænsende til det ondskabsfulde, bedrevidende og totalt falsk. Hun har gjort sig uvenner med min mand, hans mor og det meste af familien synes hun virker arrogant.

Synes det er utrolig svært at stå imellem min mor og min mand. Holder af min mor, men hvor kan hun såre mig og ydmyge mig. Det holder jeg ikke til og har sagt fra. Nu bebrejder hun mig og siger jeg straffer hende. Hun siger jeg ikke vil lade hende se hendes børnebørn og at jeg ikke behandler andre mennesker ordentligt. Vi er ikke på talefod i øjeblikket.

Hvordan har i det med jeres mødre?

Åhh hvor er det bare trist, når man skal have sådan et forhold til sin mor  husk på at ligegyldigt hvad hun siger, så er det altså ikke dig, der er noget galt med. Det er jo hendes opførsel, der gør, at du får mindre lyst til at være sammen med hende. Selvfølgelig vil du altid holde af din mor.

Jeg har et rigtig godt og tæt forhold til min mor. Hun har altid været der for mig, både i tykt og i tyndt. Jeg vil kalde hende for min klippe. Hun betyder alt for mig, og jeg ved at ligegyldigt hvad der sker, så vil hun være der for mig. Hun er typen der støtter mig i alt hvad jeg gør. Hun har været der for mig SÅ mange gange, at jeg næsten ikke ved, hvad jeg kan gøre for at gengælde det.

Men sådan bør en mor også være, og sådan vil jeg også gerne være....både nu mens min søn er et barn, men også når han bliver voksen.

Din mor lyder meget som min! Hun kan være strid med mange af de ting hun siger, forventer alt for meget og prøver tit og ofte at styre vores liv...

Jeg elsker min mor ufattelig højt og ville for alt i verden ikke bytte hende, men føler mig tit tilside sat.. Selvom vi bor meget tæt på hinanden kommer hun aldrig på besøg, men forventer vi smider alt hvad vi har i hænderne og kommer til dem når hun ringer..

Jeg har en tendens til at bøje mig overfor hende og snakke hende efter munden, og kan godt mærke på manden det ikke huer ham.. Han har intet i mod min familie, tværtimod kommer de rigtig godt ud af det med hinanden og vi nyder de aftner vi er ude at spise ved dem.. men kun når det er os ALENE med dem..

Hvis mine søskende og deres partner er med bliver vi overset og sat til side.. Og hun har en tendens til at holde meget med den ene af mine søskendes partner. Så det ender tit med tåre når vi alle har været samlet.. Hvilket bare er øv!

Men hun er der når det virkelig brænder på og når jeg virkelig har brug hende. Vi er ikke vokset op med kys og kram og aftner hvor vi har snakket om følelser - så meget af det stammer nok derfra...

Vi har et 'stramt' forhold til hinanden, og kan tit godt blive såret af det hun siger, selvom jeg siger til hende jeg synes det er ondt stopper hun ikke.. Ved meget af det hun gør og siger er af bedste mening, men jae.. Ville ønske jeg havde et 'veninde' forhold til min mor, men det har jeg så til min svigermor i stedet

Anonym skriver:

Mit forhold til min mor er rigtig dårligt og har faktisk altid været det.

Hun er dominerende, grænsende til det ondskabsfulde, bedrevidende og totalt falsk. Hun har gjort sig uvenner med min mand, hans mor og det meste af familien synes hun virker arrogant.

Synes det er utrolig svært at stå imellem min mor og min mand. Holder af min mor, men hvor kan hun såre mig og ydmyge mig. Det holder jeg ikke til og har sagt fra. Nu bebrejder hun mig og siger jeg straffer hende. Hun siger jeg ikke vil lade hende se hendes børnebørn og at jeg ikke behandler andre mennesker ordentligt. Vi er ikke på talefod i øjeblikket.

Hvordan har i det med jeres mødre?

Jeg synes, at det er rigtigt synd, at jeres forhold er sådan. 
Men nogle gange, så må man passe på sig selv - og det er det, du er igang med.
Jeg har selv droppet kontakten til min far, da jeg var mere ked af det, end jeg var glad med ham i mit liv. Og det går bare ikke...

Forholdet til min mor?
Jeg elsker min mor! Vi har et super forhold - og det har jeg også til min stedfar, som min mor blev gift med, da jeg var 5-6 år.

Du må ikke lade dig kue og sig fra, når dine grænser overskrides. 

Rosa skriver:

Jeg har et virkelig godt forhold til min mor. Hun er småneurotisk, bedrevidende og umulig at stoppe når hun først kommer i gang - præcis som mig  Og så er hun et fantastisk stærkt menneske med en høj moral og en rank ryg - jeg er STOLT af min mor!

Fantastisk!

Anonym skriver:

Mit forhold til min mor er rigtig dårligt og har faktisk altid været det.

Hun er dominerende, grænsende til det ondskabsfulde, bedrevidende og totalt falsk. Hun har gjort sig uvenner med min mand, hans mor og det meste af familien synes hun virker arrogant.

Synes det er utrolig svært at stå imellem min mor og min mand. Holder af min mor, men hvor kan hun såre mig og ydmyge mig. Det holder jeg ikke til og har sagt fra. Nu bebrejder hun mig og siger jeg straffer hende. Hun siger jeg ikke vil lade hende se hendes børnebørn og at jeg ikke behandler andre mennesker ordentligt. Vi er ikke på talefod i øjeblikket.

Hvordan har i det med jeres mødre?

Jeg har et super skønt forhold til min mor. Og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skulle gøre uden.

Hun hjælper mig og støtter mig. Og står her hos mig bare der er det mindste.

Manden min og min mor har det også godt sammen.

Og ja, hun er bare den bedste mor i verden

Vi shopper og hygger og laver alle mulige ting sammen. Hun er dog IKKE min veninde, men min MOR! Men jeg tilbringer meget tid med hende og vi laver mange ting sammen, som udflugter osv.

Så ja, jeg har et godt forhold til hende og jeg elsker hende virkelig højt

*Camilla 19+6

SussieThyssen skriver:

Suk...ja det er hårdt når mødre er sådan.
Men det gælder med dem, som med alle andre mennesker:
Man skal ikke bruge sit liv på mennesker, der får en til at græde!
Så enkelt er det.

Jeg har en mangeårig veninde, der også måtte vælge sin mor fra i en ung alder, pga samme opførsel som din mor har, og selvom det var hårdt, så siger hun stadig, at det var nødvendigt for at få fred i sindet og i livet.
Det værste ved det er, at de desværre oftest føler sig som den forurettede part, fordi de ikke har sind til at se egne fejl, og med den slags mennesker, er det håbløst at håbe på, at de nogensinde skal indse, at de er galt på den.
Men held og lykke med det..og så får du lige et stort Sussie-mor-trøsteknus.

Kærligst
Sussie

Tak!

Jeg er sindssygt bange for at komme til at ligne hende når jeg bliver ældre. Har sagt til min mand at han skal slå mig med et tungt stumt instrument hvis jeg kommer bare i nærheden af at ligne hende