Hvordan er dit forhold til din mor?

Vi har det bedste forhold... Vi snakker sammen 2-5 gange om dagen i Tlf om løst og fast. De vor i Jylland og jeg i Kbh men vi ses 1 gang om måneden enten her eller der. Hun er en fantastisk mor og hun har den største betydning i mit liv. Hun er så ligetil og har sit hjerte 100% hos hendes børn. Hun Elsker hendes børnebørn og gør alt for dem.
Hun tænker på alle andre fær hende selv og hele familien værdsætter hende utrolig meget. Jeg elsker hende så højt og kan slet ikk undvære hende .. Hun er sjov og ungdommelig på den gode måde. Klæder sig super flot og går meget op i hus og hjem. Hende og min far har det bedste ægteskab og så har hun sit eget børnetøjs mærke hun selv syer sammen med min storesøster.
Ja min mor er fantastisk og ville ønske alle kunne opleve den kærlighed fra en mor som jeg gør. Det skærer i mit hjerte at mange lever med en mor der ikk er værdig som mor eller ikk priser sig lykkelig for sine børn!!!!!

Har en mor der brugte mig som boksebold siden jeg var helt lille. Jeg røg ind og ud af plejefamilier og børnehjem siden jeg var 1 år gammel. Udad til var hun en helt normal mor og mange havde svært ved at gennemskue hende. Når det endelig skete og kommunen fik nys om det flyttede vi bare til en ny kommune. Så da jeg flyttede hjemmefra som 15 årig havde jeg boet 26 forskellige steder og gået på 8 forskellige folkeskoler. 

I 1999 cuttede jeg kontakten med hende og det er det bedste jeg har gjort for mig selv! Er så glad for at hun ikke er en del af mit liv og ikke mindst ALDRIG nogensinde kommer i nærheden af MIN datter! 

Man skal ikke blive ved med at lide fordi det er ens familie. Man har ikke selv valgt sn familie og hvis ikke de kan behandle dig ordenligt og give en noget positivt så er der ingen grund til at lade sig behandle dårligt.

Michelle - der håber og beder til altid at have en fantastisk forhold til sin egen datter 

Anonym skriver:

Åh Gud hvor lyder det hårdt. Både for dig og din mor. Du må have et utrolig ambivalent forhold til hende, for kan forestille mig at du føler du er nødt til at beskytte hende når nu hun er syg på flere måder, og samtidig skal du finde dig i at blive såret af hende og behandlet skidt. Håber du har en mand (ligesom min) der beskytter dig lidt imod at blive alt for såret. Man skal sommetider have andres hjælp til at passe på sig selv.

Kæmpe til dig!

Jeg har brugt hele mit liv på, at beskytte hende, og holde hånden over hende. Og den dag i dag siger hun stadig, at jeg aldrig tænker på hende. Hun har det meget med, at forsøge at styre folk ved at give dem dårlig samvittighed. Men jeg har, heldigvis, lært for længe siden, ikke at tage det for nært.

Jeg har heldigvis en kæreste der er god til at trøste, og som er der for mig. Han siger også, at han kan mærke jeg er trist, sur, stresset og nedtrykt, hvis jeg har været ude hos hende for mange dage i træk, og det går desværre ud over ham. Det er ikke noget jeg gør med vilje, og jeg er så ked af, at han skal lide under det. Han kan heller ikke særlig godt li' hende, og siger hun er direkte ond. Han kan jo se hvor ked af det hun gør mig.

Hvad er det sværeste ved dit forhold til din mor?

Jeg glemte helt at sende dig et kram i mit første indlæg, så du får lige en dobbelt-up

Jeg vil betegne mit forhold til min mor som meget "normalt" og sundt...vi respekterer hinanden som voksne mennesker, hun blander sig ikke, er en super mormor for ungerne, vi er meget forskellige og minder langt fra om hinanden. Jeg har ikke brug for at tale med min mor dagligt, jeg fortæller hende ikke alt....og jeg er ikke og har aldrig ønsket et veninde mor datter forhold, det synes jeg ikke virker som særlig sundt at have med sin mor, jeg ville hade det i hvert fald.

Sådan et forhold håber jeg også at jeg får til mine drenge, de er mine unger, men de bliver voksne en dag og der mener jeg man skal slippe dem og lade dem leve som de ønsker.

Anonym skriver:

Mit forhold til min mor er rigtig dårligt og har faktisk altid været det.

Hun er dominerende, grænsende til det ondskabsfulde, bedrevidende og totalt falsk. Hun har gjort sig uvenner med min mand, hans mor og det meste af familien synes hun virker arrogant.

Synes det er utrolig svært at stå imellem min mor og min mand. Holder af min mor, men hvor kan hun såre mig og ydmyge mig. Det holder jeg ikke til og har sagt fra. Nu bebrejder hun mig og siger jeg straffer hende. Hun siger jeg ikke vil lade hende se hendes børnebørn og at jeg ikke behandler andre mennesker ordentligt. Vi er ikke på talefod i øjeblikket.

Hvordan har i det med jeres mødre?

Du er ikke alene. Det lyder lidt som min mor. Og hårdt sagt, så er det hendes problem at du har lagt hende lidt på is. Men hun kan åbenbart ikke se at det er hende der er problemet. Og min mor havde været lige sådan. Og jeg kan ikke holde min mor ud, jeg gider ikke ses med hende osv, Også fordi hun er mega irriterende over for min søn. Hun vækker ham når han sover og siger med lidt hård stemme "nu skal du ikke skrige" Helt ærligt han er knapt 4 måneder, han forstår det jo overhovedet ikke!

Mit forhold til min mor er nærmest ikke-eksisterende.

Vi taler sammen i telefonen ca 5 min hveranden uge, og det er mest for at hun vil høre, om jeg stadig er i live. Hun er fuldstændig ligeglad med mig og mit liv, og spørger aldrig, hvordan jeg har det eller noget, og vi ser hinanden en eller to gange om året.

Det er ligeså meget mit valg, at vi ikke har mere kontakt, da hun bryder mig ned psykisk, når vi taler sammen, og pga hende (og min far) havde jeg store depressioner i mine teenageår, som jeg ikke kom ud af, før jeg flyttede langt væk fra dem.

I det hele taget ville mit liv være meget bedre/lettere, hvis de ikke var en del af det.

Undskylder for den lange smøre

Mit forhold til min mor er lettere anstrengt, for ikke at sige ret dårligt! Jeg bor stadig hjemme og ville virkelig ønske jeg snart skulle flytte hjemmefra!

Hun roder i mine ting, når jeg ikke er hjemme, så jeg har følt mig tvunget til at købe en boks med lås på, hvor kun jeg har både nøglen og koden til - altså til alle de ting, der er mine helt privat. Hun snager i ALTING!!  Hun nægter det altid, men har da grebet hende på fersk gerning! Satte en gang mit webcam til at optage med overvågning, da jeg ikke var hjemme og da jeg kom hjem igen og så filmen kunne jeg jo lige pludselig se hvem det var, der gik og rodede i mine ting!

I hendes verden har jeg været gravid 4 gange det sidste år. For min ene søsters vedkommende troede min mor, at min søster havde anoreksi, fordi hun var en småtspiser. Og sådan kører det hele vejen derudad.

Man kan aftale ting med hende, som hun lige pludselig ikke mener vi nogensinde har snakket om, når det kommer til stykket. Ligesom man kan sige noget til hende, som hun også mener aldrig er blevet sagt!

Når det er sagt er hun stadigvæk en kærlig mor! Hun elsker uden tvivl sine børn, men tror hun har det svært med at vi alle er blevet store og delvist flyttet hjemmefra.

Tror egentlig også bare vi får et meget bedre forhold sammen, når vi flytter hjemmefra.

Anonym skriver:

Mit forhold til min mor er rigtig dårligt og har faktisk altid været det.

Hun er dominerende, grænsende til det ondskabsfulde, bedrevidende og totalt falsk. Hun har gjort sig uvenner med min mand, hans mor og det meste af familien synes hun virker arrogant.

Synes det er utrolig svært at stå imellem min mor og min mand. Holder af min mor, men hvor kan hun såre mig og ydmyge mig. Det holder jeg ikke til og har sagt fra. Nu bebrejder hun mig og siger jeg straffer hende. Hun siger jeg ikke vil lade hende se hendes børnebørn og at jeg ikke behandler andre mennesker ordentligt. Vi er ikke på talefod i øjeblikket.

Hvordan har i det med jeres mødre?

jeg har fået et nogenlunde forhold til min mor nu. jeg er blevet bevilliget udenboende su, da vi slet ikke kunne være i samme rum uden at skændes, hvis jeg fortalte/fortæller hende noget, ved resten af familien det under en dag efter trods det at det er sagt fortroligt og en masse andre meget irreterne ting. Dog efter jeg er flyttet har vi fået i forhold hvor vi er sammen, indtil en af os bliver sure og så tager vi bare hjem, hvilket passer mig fint, men hun gør stadig de samme dumme ting som gør en meget ked af det. Så du er ikke alene om det med din mor. dog er min familie meget facade opbygget, så alle der kender os siger de slet ikke forstår det og hun er nærmest bedste venner med min kæreste. Tror bare jeg har været en lidt for stor mundfuld for hende. men man lære at leve med det

Jeg har et meget underligt forhold til min mor og sådan har det været i MANGE år.

Da jeg var 12 blev mine forældre skilt fordi min mor havde fundet en "bedre" mand. Han drikker som et hul i jorden og har igennem mange år slået hende. For 7 år siden sagde jeg stop, jeg kunne ikke klare det mere, så droppede kontakten helt.

Senere fik vi så småt kontakten igen, men den blev aldrig rigtig god (de var dog begge med til mit bryllup for 1,5 år siden). Jeg snakker nok med min mor 6 gange på et år. Hun og min stedfar drikker ret meget og det kan jeg ikke forlig mig med. Samtidig har jeg et SUPER forhold til min svigerfamilie, hvilket min mor ikke rigtig kan forholde sig til.

Jeg har dog valgt ikke at græde tårer over min familiesituation og være glad for de mennesker jeg trods alt har omkring mig

Anonym skriver:

Det er godt nok hårde ord.... Hun må have gjort noget virkelig slemt mod dig.

Jeg kunne aldrig ønske død over min mor, ligegyldigt hvor slemt hun opfører sig. Hun er stadig min mor og grunden til at jeg lever.

min mor er stik narkoman og har aldrig gjort noget godt for mig eller min familie, andet end at forvoldt stor ulykke..