Hvordan er dit forhold til din mor?

Jeg har det super godt med min mor... vi griner sammen, græder sammen, deler frustrationer og glæder... hun var med til min datters fødsel og gik det hele igennem sammen med mig, og faren( som desværre valgte os fra kort tid efter) hun har støttet mig igennem det at være enlig mor ved at rose mit moderskab og min store styrke ved at klare alt selv med den lille, mens jeg også betalte en masse gæld af som x-kæreste desværre fik lov til at lave i mit navn...

hun siger sin mening til mig hvis jeg træffer en dum beslutning, men forventer ikke at jeg følger det hun siger....

Bor under samme tag som mine forældre med min datter i en såkaldt lejlighed, hvor jeg har mine 2 katte, 2 hunde og 4 heste... og det er så dejligt at man lige kan gå ind på den anden side og få en snak, eller hvis hestene lige skal have en gåtur at lillepigen kan komme ind og lege med mormor og morfar..!!

selvfølgelig har vi også vores tidspunkter hvor der er nogle små skænderier, men de er glemt efter få minutter, og alt er godt igen...!!

fik jeg fortalt at jeg elsker mine forældre og min mor er min bedste veninde...!!

Jeg HADER min mor. Hun er det ondeste menneske jeg kender...

Anonym skriver:

Sådan har jeg det også med min.... Hun er et "nødvendigt onde"

 

jeppp...

kan kun give dig ret

Baby-støv skriver:

Jeg HADER min mor. Hun er det ondeste menneske jeg kender...

 

Det samme her.... Det er så slemt at for 6år siden gav jeg alt op i kbh arbejde, bolig,  venner alt og forsvandt til udland men efter nogen år er jeg kommet tilbage til dk.

ER STAREDE HELT FRA BUND..... nu har jeg det så godt. Kvinder(MOR)  tror jeg bor i uland OG JEG HAR DET GODT.

Anonym skriver:

Det samme her.... Det er så slemt at for 6år siden gav jeg alt op i kbh arbejde, bolig,  venner alt og forsvandt til udland men efter nogen år er jeg kommet tilbage til dk.

ER STAREDE HELT FRA BUND..... nu har jeg det så godt. Kvinder(MOR)  tror jeg bor i uland OG JEG HAR DET GODT.

Det var da skønt....  godt for dig....

Jeg håber snart min mor stille træskoene, så jeg kan blive fri...

Øv, hvor må det være hårdt at have sådan et anspændt forhold til sn egen mor. Sådan burde det bare slet ikke være 

Selv må jeg sige, at jeg har et godt forhold til min mor.
Hun er der altid for mig, støtter mig hvis/når jeg har brug for det, og giver mig samtidig også den frihed til at være mig som jeg er og gøre som jeg vil uden at hun blander sig. Vi ses med jævne mellemrum, og hun betyder utrolig meget for mig og mine børn. Hun er helt uundværlig, og jeg elsker hende meget højt!
JEG ER MEGET STOLT AF MIN MOR, at hun har klaret dét at have mig alene, så flot, og at hun har gjort mig til det og dén jeg er idag. Jeg skylder hende meget. Men jeg gengælder kun med mit selskab!
Jeg behøver stadig min mor, selvom jeg nærmer mig 30 år....Ikke at vi ses helt vildt ofte, eller ringer sammen hver dag. Men bare dét at hun ER DER, og jeg altid ved, at jeg har et sted at lande, hvis alting ryger fra hinanden. Hun er min MOR!!!   Jeg kunne ikke ønske mig nogen anden, bedre!

Nalle skriver:

Jeg snakker ikke med hende.

Undskyld hvis jeg træder i noget jeg ikke skal, og du behøver ikke og svare hvis du ikke har lyst  Men var det ikke din mor der på et tidspunkt havde en profil herinde, og forsvarede dig i noget engang herinde?

Til TS:

Det kunne have været mig der skrev det indlæg! Min mor er en meget speciel type og jeg er SÅ bange for at blive som hende.. Jeg har ikke mod til og sige fra overfor hende endnu, men håber modet kommer til mig en dag

Stort kram til dig fra mig, som ved hvordan du har det

Jeg er ked af at læse, at du har et dårligt forhold til din mor. Og jeg kan, desværre, godt relatere til det. Min mor kan også være ondskabsfuld, og hun lægger altid al skyld over på andre, og fralægger sig alt ansvar for hendes egne handlinger. Det er altid vores andres skyld, og hun får det altid vendt til, at andre har drevet hende til det. Og hvis man siger til hende, at man er ked af noget hun har sagt eller gjort, så er det 'noget vrøvl' og 'passer ikke'. Og hvis man siger dét til hende (at hun gør det), så er det igen 'noget vrøvl' og 'passer ikke'. Lige meget hvad hun fortæller om, som er sket i hendes liv, så er hun altid offeret, hun har ALDRIG gjort noget galt. Det har vi andre til gengæld igen og igen og igen og.... Ihvertfald ifølge hende. Hun har også tendens til at sige rigtig stygge ting, og hun gør mig ofte meget ked af det. Min kæreste siger også, at hun er enormt led ved mig, og han kan derfor ikke døje hende. Og det er jeg faktisk rigtig ked af. Selvom han jo har ret. For han bryder sig jo ikke om, at jeg kommer ked af det hjem, efter at have besøgt hende. Jeg ved godt hvorfor hun gør alle disse ting; hun lider af socialangst, panikangst, stress og depression, og har meget dårligt selvværd. Men den viden gør det desværre ikke spor nemmere, jeg bliver stadig meget såret, når hun er sådan. Og det er faktisk hårdt at have båret ansvaret for hendes handlinger hele mit 32 år lange liv. Vi har selvfølgelig også mange glade stunder, og på trods af alle de ting hun gør, så vil jeg ikke undvære hende. Hun har også uhelbredelig kræft, og det gør jo ikke noget nemmere. Jeg kan slet ikke klare tanken om at miste hende. Ja, det lyder nok underligt med alt det jeg lige har skrevet, men har et ret ambivalent forhold til hende.

Nå, det blev lidt langt, tak for du læste med

Louisiana28 skriver:

Jeg er ked af at læse, at du har et dårligt forhold til din mor. Og jeg kan, desværre, godt relatere til det. Min mor kan også være ondskabsfuld, og hun lægger altid al skyld over på andre, og fralægger sig alt ansvar for hendes egne handlinger. Det er altid vores andres skyld, og hun får det altid vendt til, at andre har drevet hende til det. Og hvis man siger til hende, at man er ked af noget hun har sagt eller gjort, så er det 'noget vrøvl' og 'passer ikke'. Og hvis man siger dét til hende (at hun gør det), så er det igen 'noget vrøvl' og 'passer ikke'. Lige meget hvad hun fortæller om, som er sket i hendes liv, så er hun altid offeret, hun har ALDRIG gjort noget galt. Det har vi andre til gengæld igen og igen og igen og.... Ihvertfald ifølge hende. Hun har også tendens til at sige rigtig stygge ting, og hun gør mig ofte meget ked af det. Min kæreste siger også, at hun er enormt led ved mig, og han kan derfor ikke døje hende. Og det er jeg faktisk rigtig ked af. Selvom han jo har ret. For han bryder sig jo ikke om, at jeg kommer ked af det hjem, efter at have besøgt hende. Jeg ved godt hvorfor hun gør alle disse ting; hun lider af socialangst, panikangst, stress og depression, og har meget dårligt selvværd. Men den viden gør det desværre ikke spor nemmere, jeg bliver stadig meget såret, når hun er sådan. Og det er faktisk hårdt at have båret ansvaret for hendes handlinger hele mit 32 år lange liv. Vi har selvfølgelig også mange glade stunder, og på trods af alle de ting hun gør, så vil jeg ikke undvære hende. Hun har også uhelbredelig kræft, og det gør jo ikke noget nemmere. Jeg kan slet ikke klare tanken om at miste hende. Ja, det lyder nok underligt med alt det jeg lige har skrevet, men har et ret ambivalent forhold til hende.

Nå, det blev lidt langt, tak for du læste med

Åh Gud hvor lyder det hårdt. Både for dig og din mor. Du må have et utrolig ambivalent forhold til hende, for kan forestille mig at du føler du er nødt til at beskytte hende når nu hun er syg på flere måder, og samtidig skal du finde dig i at blive såret af hende og behandlet skidt. Håber du har en mand (ligesom min) der beskytter dig lidt imod at blive alt for såret. Man skal sommetider have andres hjælp til at passe på sig selv.

Kæmpe til dig!

Baby-støv skriver:

Det var da skønt....  godt for dig....

Jeg håber snart min mor stille træskoene, så jeg kan blive fri...

Det er godt nok hårde ord.... Hun må have gjort noget virkelig slemt mod dig.

Jeg kunne aldrig ønske død over min mor, ligegyldigt hvor slemt hun opfører sig. Hun er stadig min mor og grunden til at jeg lever.