Ikke uden min datter

Louisiana28 skriver:

Nej, det er nok en god idé at blive hjemme så

Men nu er min mand heller ikke muslim, og har ikke familie i Iran så ville nu ikke være bange for at tage afsted .. det er sådan af ren afsky til samfundet at jeg ville blive hjemme .. 

Nu har jeg ikke selv set filmen eller læst bogen, men min mor har set filmen og fortalt mig om den. Den har rørt hende meget. Jeg er selv muslim, og er gift med en muslimsk mand, som er opvokset her i dk. Min mand og jeg lever ikke efter den arabiske kultur. Vi lever efter vores religion- islam.

Jeg afskyr den måde kvinder bliver behandlet på i de lande. Jeg afskyr de mænd, hvis moral ikke er bedre. Især et land som Iran. Den kultur de lever i, hvor kvinder ingen ret har, det er forfærdeligt. Tvang, tæsk, ingen ret til at sige sin mening mm. Især når de lever i en familie, hvor man genereration efter generation har behandlet kvinder som møg. De har ført kulturen videre. Og det er ikke kun Iran, men også andre mellemøstlige lande, og selvfølgelig ses det også i vestlige og afrikanske lande.

Det er dog heldigvis ikke alle, der behandler kvinder sådan, vi hører sjældent om hvor godt de kvinder, der er hjemmegående og lever som dronninger har det. Eller de kvinder, der er højtuddannede mm. De findes jo også. Eller de historier om mænd og kvinder der gifter sig med hinanden af kærlighed, hvor vi i medierne kun hører om tvangsægteskaber.

Det at mænd kidnapper deres børn ud af et europæiske lande, sker måske af frygt for at deres børn f.eks bliver for "danske", ironisk nok altså. Her tænker jeg bare, at han slet ikke skulle have involveret sig med en kvinde, der f.eks ikke er fra samme kultur. Kvinder kan også kidnappe deres børn. Kender masser af historier.

Jaa, man kan blive ved med at tale om dette emne. Det er synd, at det sker. Men det er en realitet, desværre.

Mulleunge skriver:

Men nu er min mand heller ikke muslim, og har ikke familie i Iran så ville nu ikke være bange for at tage afsted .. det er sådan af ren afsky til samfundet at jeg ville blive hjemme .. 

Jeg forstod godt hvad du mente

Min mand er fra Irak. Jeg synes at det er en rigtig god film, men sørgeligt at der findes nogen der vil adskille et barn fra sin mor. Hvis mig og min mand gik fra hinanden ville børnene blive hos mig.  Og husk på at bare fordi at den historie tilfældigvis er om en muslimsk mand er det ikke sådan alle muslimer er, for i følge Islam, hører små børn til hos deres mor

A&F skriver:

Nu har jeg ikke selv set filmen eller læst bogen, men min mor har set filmen og fortalt mig om den. Den har rørt hende meget. Jeg er selv muslim, og er gift med en muslimsk mand, som er opvokset her i dk. Min mand og jeg lever ikke efter den arabiske kultur. Vi lever efter vores religion- islam.

Jeg afskyr den måde kvinder bliver behandlet på i de lande. Jeg afskyr de mænd, hvis moral ikke er bedre. Især et land som Iran. Den kultur de lever i, hvor kvinder ingen ret har, det er forfærdeligt. Tvang, tæsk, ingen ret til at sige sin mening mm. Især når de lever i en familie, hvor man genereration efter generation har behandlet kvinder som møg. De har ført kulturen videre. Og det er ikke kun Iran, men også andre mellemøstlige lande, og selvfølgelig ses det også i vestlige og afrikanske lande.

Det er dog heldigvis ikke alle, der behandler kvinder sådan, vi hører sjældent om hvor godt de kvinder, der er hjemmegående og lever som dronninger har det. Eller de kvinder, der er højtuddannede mm. De findes jo også. Eller de historier om mænd og kvinder der gifter sig med hinanden af kærlighed, hvor vi i medierne kun hører om tvangsægteskaber.

Det at mænd kidnapper deres børn ud af et europæiske lande, sker måske af frygt for at deres børn f.eks bliver for "danske", ironisk nok altså. Her tænker jeg bare, at han slet ikke skulle have involveret sig med en kvinde, der f.eks ikke er fra samme kultur. Kvinder kan også kidnappe deres børn. Kender masser af historier.

Jaa, man kan blive ved med at tale om dette emne. Det er synd, at det sker. Men det er en realitet, desværre.

Ja, det er ganske forfærdeligt når det sker - lige meget hvor det sker. At mishandle sin ægtefælde er så forkert, lige meget hvor det sker!

At kidnappe sit barn, og tage det med til et (for barnet) fremmed land og også helt forkert - andet end det er pga misrøgt eller overgreb, naturligvis.

Det er faktisk en meget omfattende debat, men der er ikke mange der tør at tage del i den - så  for at du gjorde

Mama2980 skriver:

Min mand er fra Irak. Jeg synes at det er en rigtig god film, men sørgeligt at der findes nogen der vil adskille et barn fra sin mor. Hvis mig og min mand gik fra hinanden ville børnene blive hos mig.  Og husk på at bare fordi at den historie tilfældigvis er om en muslimsk mand er det ikke sådan alle muslimer er, for i følge Islam, hører små børn til hos deres mor

Nej, naturligvis gælder det ikke for alle muslimer - der er også mange 'slags' kristne, som gør tingene forskelligt

Jeg er selv muslim, og sidder og undre mig over, at du decideret ønsker besvarelser fra muslimske bruger herinde? Forstår ikke lige fokus punktet?

Det er en film baseret på virkelighed, men det er da en masse film der er.

Lige præcis den film er en af mine yndlings, fordi den er så rørende, men tror da ikke jeg har en anderleds holdning menin til filmen blot fordi jeg er muslim!

Synes det er en dramatisk familiehistorie, så var det ligemeget om manden var dansk og damen muslim. Det er situationen som er grotesk i filmen.

"Ikke uden min datter"

"Giftede sig til et mareridt"

Der findes mange grimme historier, om det at være gift med en muslimsk mand - og jeg synes desværre tit at folk, ser eller hører en historie, og så kommer til at sætte folk i bås. Det er jo heldigvis absolut i få tilfælde at tingene er sådan. Specielt idag. 

De muslimske mænd, som bliver gift idag - har jo højst sandsynligt boet i danmark største delen af sit liv, og er blevet integreret godt og grundigt i den danske kultur - ellers ville de jo heller ikke vælge en dansk kvinde til hustru :-) Og udover det ville kvinden også meget hurtigt kunne mærke om hun er accepteret af hans familie. - For det er nok i virkeligheden det der er realevant idag.

- Jeg selv er sammen med en muslimsk mand. Og kunne ikke være mere lykkelig. Han er sammensat af det bedse fra begge sider. Jeg var før i tiden en ganske "vild" pige, og det ved hans familie godt. Men da jeg blev valgt, var det tydeligt at mærke på familien at de var glade, og jeg følte mig hurtigt velkommen - til trods for min fortid

Jeg synes det er let at mærke forskel på hvornår man skal være OBS. Jeg arbejdede på et pizzeria et års tid, og de muslimske jævnaldrende mænd som var der, der - talte tit om at de da sagtens kunne hygge sig med danske piger - men når de skulle giftes, ville de have forældrende til at finde dem en "ren pige"

- Havde min kæreste sagt sådanne ord, var jeg nok pænt bakket tilbage. For så var han ikke integreret nok til at jeg ville kunne accepterere det. Man kan vel forsøren mærke om manden acceptere, respekterer og elsker en for den man er - eller om de forlanger, forventer og manipulerer en til at blive en kvinde man slet ikke er  

nattie skriver:

"Ikke uden min datter"

"Giftede sig til et mareridt"

Der findes mange grimme historier, om det at være gift med en muslimsk mand - og jeg synes desværre tit at folk, ser eller hører en historie, og så kommer til at sætte folk i bås. Det er jo heldigvis absolut i få tilfælde at tingene er sådan. Specielt idag. 

De muslimske mænd, som bliver gift idag - har jo højst sandsynligt boet i danmark største delen af sit liv, og er blevet integreret godt og grundigt i den danske kultur - ellers ville de jo heller ikke vælge en dansk kvinde til hustru :-) Og udover det ville kvinden også meget hurtigt kunne mærke om hun er accepteret af hans familie. - For det er nok i virkeligheden det der er realevant idag.

- Jeg selv er sammen med en muslimsk mand. Og kunne ikke være mere lykkelig. Han er sammensat af det bedse fra begge sider. Jeg var før i tiden en ganske "vild" pige, og det ved hans familie godt. Men da jeg blev valgt, var det tydeligt at mærke på familien at de var glade, og jeg følte mig hurtigt velkommen - til trods for min fortid

Jeg synes det er let at mærke forskel på hvornår man skal være OBS. Jeg arbejdede på et pizzeria et års tid, og de muslimske jævnaldrende mænd som var der, der - talte tit om at de da sagtens kunne hygge sig med danske piger - men når de skulle giftes, ville de have forældrende til at finde dem en "ren pige"

- Havde min kæreste sagt sådanne ord, var jeg nok pænt bakket tilbage. For så var han ikke integreret nok til at jeg ville kunne accepterere det. Man kan vel forsøren mærke om manden acceptere, respekterer og elsker en for den man er - eller om de forlanger, forventer og manipulerer en til at blive en kvinde man slet ikke er  

Jeg er selv muslim, og sidder og undre mig over, at du decideret ønsker besvarelser fra muslimske bruger herinde? Forstår ikke lige fokus punktet?

Det er en film baseret på virkelighed, men det er da en masse film der er.

Lige præcis den film er en af mine yndlings, fordi den er så rørende, men tror da ikke jeg har en anderleds holdning menin til filmen blot fordi jeg er muslim!

Synes det er en dramatisk familiehistorie, så var det ligemeget om manden var dansk og damen muslim. Det er situationen som er grotesk i filmen.

Jeg spørger efter muslimers meninger, da jeg kun har hørt ikke-muslimers meninger. Havde det handlet om Jehovas Vidner, havde jeg rettet spørgsmålet til dem.

Jeg spørger til denne film, da det var den jeg sad og så, og gerne ville høre jeres mening om den - om den lever op til virkeligheden. Mange film er "baseret på en virkelig hændelse", men langt fra alle lever op til virkeligheden. Der digtes meget i film, og ville hører om det var tilfældet her.

Faktisk er det ikke ligemeget hvor de kommer fra, og hvilken trosretning de har - det er jo pga dét hele situationen i filmen opstår. Dermed ikke sagt, at det sker for alle, det gør det jo langt fra.