Nu har jeg ikke selv set filmen eller læst bogen, men min mor har set filmen og fortalt mig om den. Den har rørt hende meget. Jeg er selv muslim, og er gift med en muslimsk mand, som er opvokset her i dk. Min mand og jeg lever ikke efter den arabiske kultur. Vi lever efter vores religion- islam.
Jeg afskyr den måde kvinder bliver behandlet på i de lande. Jeg afskyr de mænd, hvis moral ikke er bedre. Især et land som Iran. Den kultur de lever i, hvor kvinder ingen ret har, det er forfærdeligt. Tvang, tæsk, ingen ret til at sige sin mening mm. Især når de lever i en familie, hvor man genereration efter generation har behandlet kvinder som møg. De har ført kulturen videre. Og det er ikke kun Iran, men også andre mellemøstlige lande, og selvfølgelig ses det også i vestlige og afrikanske lande.
Det er dog heldigvis ikke alle, der behandler kvinder sådan, vi hører sjældent om hvor godt de kvinder, der er hjemmegående og lever som dronninger har det. Eller de kvinder, der er højtuddannede mm. De findes jo også. Eller de historier om mænd og kvinder der gifter sig med hinanden af kærlighed, hvor vi i medierne kun hører om tvangsægteskaber.
Det at mænd kidnapper deres børn ud af et europæiske lande, sker måske af frygt for at deres børn f.eks bliver for "danske", ironisk nok altså. Her tænker jeg bare, at han slet ikke skulle have involveret sig med en kvinde, der f.eks ikke er fra samme kultur. Kvinder kan også kidnappe deres børn. Kender masser af historier.
Jaa, man kan blive ved med at tale om dette emne. Det er synd, at det sker. Men det er en realitet, desværre.
Anmeld