MajaPiraya skriver:
Uha, det er mange år siden jeg har set den.. Skal vist nok ud og finde den på DVD så jeg kan få set den igen 
Den er meget god og tankevækkende!
Jeg havde en barndomsveninde som blev kidnappet af sin far da hun var helt lille. Han nåede endda at komme i flyveren med hende på vej til Algeriet, da politiet heldigvis fik stoppet ham. Mor og datter fik skjult identitet med nye navne og det hele, men han fandt dem gang på gang.. Min mor og hendes mor kendte hinanden godt, så jeg kendte til hele historien. En dag i fritidshjemmet dukkede han op, og ville gerne hente sin datter. Det fik han selvfølgelig ikke lov til.. Men han sad inde hos os og tegnede og prøvede at charmere sig ind til sin datter og os andre børn. Jeg ved ikke hvorfor de ikke smed ham ud med det samme, han har måske være ubehagelig overfor pædagogerne. Ved det ikke 
Jeg har også en bekendt (protestant, men ikke dansker) som boede i Danmark og fik et barn sammen med en dansker. De kunne ikke sammen og gik hver til sit, i starten gik det fint og fælles forældremyndighed. Men hun ville gerne flytte hjem til sit hjemland på engang i fremtiden når barnet så ville være 4-5 år (et andet nordiskt land).
Hun var af en eller anden grund overbevist om, at han ikke ville give dem lov til at flytte hjem til hendes hjemland igen, så hun gav ham et ultimatum: Jeg flytter, og hvis du nægter det så søger jeg om fuld forældremyndighed! og hun fik ham også overbevist om, at det ville hun til en hver tid få.. Så han kunne/turde intet at sige.
Det synes jeg var forfærdelig synd for både barn og far.. For han sagde, at han ikke ville nægte dem at flytte hjem når tiden kom, altså 3-4 år senere, så kunne han i hvertfald få de første år med barnet.. Hun forsvarede sin handling med "Ja, men hvis jeg ikke gør det, så bliver jeg nødt til at leve her resten af mit lev. Det ville være lige som i filmen Ikke uden min datter!" .. Så istedet gjorde hun det mod ham 
