tinasmor skriver:
Det er også rigtig mange år siden jeg har set den. Men det er en film om en amerikans kvinde som møder en mand fra et muslimsk land, kan ikke huske hvilket. Han er højtuddannet og de har været sammen en del år i USA. Han tager på "ferie" med datteren og har så ikke intentioner om at vende tilbage. Moderen tager derned for at være sammen med hende. Men når barnet er over en vis alder (tror det er 3) så er barnet i de fleste muslimske lande automatisk farens barn og derfor kan hun ikke rejse ud af landet med hende uden farens tilladelse.
Det ender derfor med at hun skal "kidnappe" hende tilbage og så ser man hendes lange kamp tilbage som går igenngem flere andre lande.
Jeg så den for 15 år siden tror jeg, så måske jeg tager en smule fejl i min hukommelse. Men jeg kan bare huske, at det er en af de film som man ser igennem livet som gjorde rigtig meget indtryk.
På en side tror jeg, at filmen har gjort at mange fik en overdreven skræk og måske endnu mere gjorde det til "dem og os". Desværre viser det sig jo i flere tilfælde om året, at den film stadigvæk er lige så relevant som dengang.
Omkring 81 børn med tilknytning til Danmark sidder lige nu fanget i udlandet, bortført af en af deres forældre
73 af dem er bortført til lande som Syrien, Libanon og Somalia, der ikke har tilsluttet sig den konvention, der forpligter dem til at sende børn tilbage, hvis de ulovligt er havnet i landet. Det betyder, at det kan have lange udsigter at få børnene hjem.
Især i forbindelse med sommerferien er der landet mange sager om bortførelser på Udenrigsministeriets bord, og de 73 bortførte børn til de primært arabiske lande svarer til en stigning på næsten 75 procent i forhold til efteråret 2007, da 42 børn var bortført (tallene er fra august 2009, så de kan sagtens være ændret)
Jeg tænker, at det må være det mest forfærdelige. For jeg forestiller mig, at når man bliver gift og får et barn med en mand så kan man jo ikke i sin levende fantasi forestille sig at han vil gøre sådan noget. Ellers ville man vel ikke have valgt ham i starten. Og så samtidig vide, at det i mange sager næsten er umuligt at få få barnet hjem igen og samtid vil der nok altid ligge den der tanke fra mange "Du er jo lidt selv udenom det når du får et barn med "sådan" en mand". Dvs sympatien er nok ikke helt så stor fra alle, som var det en fremmed som havde taget barnet.
Jeg tror problemet også er, at de er gift og det måske går godt så er problemer omkring kultur og religion ikke så stor. Men problemet tror jeg kan komme, den dag de bliver skilt. Manden har måske pludselig svært ved at moderen til barnet nu passer hans barn (som hun jo altid har gjort) og han ingen indflydelse har på det. Han bliver måske mere religiøs end han var da de mødtes, han har måske kræfter (hans familie) der puster til ilden og så er det, det forfærdelige kan ske.
I forhold til hvor mange blandede ægteskaber der findes i DK, er det jo heldigvis kun en procentdel hvor dette sker. Men jeg tror aldrig at man skal være naiv og blind overfor de forskelle der er når man bliver gift. Og så er det jo i princippet lige meget om det er med en arabsik mand, en spansk mand, en afrikaner osv osv. Man må prøve at se fremad og tænke ting igennem som (hvis det er en muslimsk mand): Er jeg ok med at min evt. drengesøn bliver omskåret, eller hvad hvis han gerne vil have min datter skal have tørklæde på når hun bliver ældre osv osv. For selv om han måske ikke ser sådan på lige nu, kan tiden jo ændre folk og holdninger. Og idet man gifter sig og får børn, må man jo også respekterer deres ønsker og holdninger lige så vel som de skal gøre det samme.
Jeg ved godt, at det ikke kun er mænd der kidnapper deres børn. Så en gang en udsendelse om en mand hvis afrikanske ex havde bortført børnene til hendes hjemland fordi han havde fået fuld forældremyndighed over børnene i DK fordi hun ikke passede sin ansvar som mor. Det var så hjerteskærende at se. Hele hans liv var bare på standby. Alle de år hvor han bare har/og er i en evig døs og savn. Hun tillod at børnene kunne snakke på Skype med ham en gang i mellem (mens hun var tilstede) og det var bare så hårdt at se denne mand gå gemmem dette helvede.
Mit hjerte går til alle de forældre der lige nu sidder et sted i Danmark og savner et barn de ikke kan være sammen med, fordi deres expartner i egoisme har valgt at tage dette drastiske skridt.
Husker den også nogen lunde som du beskriver, men jeg husker nu at de flytter derned sammen faderen og moderen, men så begynder faderen og ændre karakter og ligepludselig slår han hende og lukker hende inde bag lås og slå... Men never mind, den er en kanon film. De bor i Iran, som er meget forskellig fra Irak.
Har været gift med en araber fra Iraq. Han sagde at der er meget forskel på Iran og Irak, i Iran får du næsten hugget hoved af hvis du ikke bærer tørklæde.
Men det er helt klart en mega spænende film og den er jo autentisk, hvilket gør den mere spænende.
