Skældud...?

PsychedeliC skriver:

Jeg har heller ikke skrevet at det er okay.. jeg mener bare at det ligger nok til vores natur at skælde ud hvis der ikke bliver gjort hvad der bliver sagt.. jeg vil skam heller ikke skælde min søn ud, mener det kan gøres på andre måder

Men hvad lærer de af det...gavner det dem og hvis der er et alternativ hvorfor så ikke benytte sig af det?

Eva. skriver:

Men hvad lærer de af det...gavner det dem og hvis der er et alternativ hvorfor så ikke benytte sig af det?

Man lære nok i kke så meget af det, jeg ved det ikke rigtigt.. det er et svært emne synes jeg 

Vi skælder ikke ud. Men nu har vi jo også to små børn (1 og 2 år). Hvis Marcus gør noget han ikke må, forklarer vi ham hvad han gør galt og fortsætter han bærer jeg ham ind på hans værelse. Her sidder han med åben dør og køler af og når han så er glad igen, kommer han ind til os andre. I min verden skal vi alle kunne være i fældesrummene og kan man ikke opføre sig ordentlig bliver man fjernet. Så kan han køle ned og komme ind igen når han er i godt humør igen.

Og vigtigst af alt så virker det Der går sjældent mere end 2-3 minutter før han kommer ind og undskylder og er glad igen.

pokulati skriver:

Hvad med dig? Har du fået skæld ud da du var barn?

Jeg tror du har ret i at der er en sammenhæng. I den tråd der er med om man må give sit barn et rap over fingrene, bliver mange af ja'erne fulgt op af et "da jeg var barn fik jeg også...", og det viser bare i hvor høj grad ens opdragelsesmetoder er defineret ud fra hvordan man selv er opdraget. Men hvor det er ikke længere er socialt acceptabelt at man slår sit barn, er det mere efter devisen "han har det bedre end jeg havde det, og når jeg ikke tog skade...", er der ikke rigtig er blevet taget et opgør med skæld ud, så det er iorden at føre arven helskindet videre.

Jeg har lige siddet og googlet lidt. Den bog du anbefaler, er den skrevet af Erik Sigsgaard? Han har også skrevet en der hedder "Skæld mindre ud". Har du stiftet bekendskab med den? Det virker som om den er mere redskabsorienteret end baggrundsorienteret.

Ja, den bog har jeg også...og du har ret, den henvender sig nok mere til forældre end den anden...men de er begge rigtig gode og sigende...og så får man det der sug i maven når man hører hvad børnene fortæller.

Ja, jeg er blevet skældt ud, men kun af min far...og jeg kan se at det har "skadet" mig på den måde at jeg hvis ikke jeg passer på, let bliver som han gjorde i de situationer hvor han også blev sur...forskellen er bare at jeg tager mig i det, sætter ord på over for børnene og siger undskyld...jeg prøver virkelig at arbejde med det og ikke mindst fortælle dem at jeg er den med problemet i forhold til min adfærd. Min far sagde dog aldrig undskyld, jeg følte det var min skyld og jeg havde det rigtig skidt med den måde han var over for mig...kan mærke det kræver meget arbejde af mig som voksen kvinde og som mor at ændre mit mønster...jeg kan mærke jeg får den der uro i mig og så sætter jeg ord på frem for at begynde at skælde mine børn ud.

Eva. skriver:

Men ved at du undskyldte da lærte du ham at tilgive, at alle kan dumme sig..det kan vel være rigtig gavnligt for et lille barn at opleve og lære...nu lærte han at det er ok for de voksne at opføre sig på en måde, men børn må det bare ikke...de voksne har altid ret.

Nu syntes jeg der er kæmpe forskel på at jeg blev gal og råbte af ham, også til at han vælter hans lillebror..... Og Nicklas ved udemærket godt at når der er talt om noget herhjemme (hvis han har lavet noget der ik er for heldig) jamen så taler vi om det, også lader vi den ligge... Og derfor ville jeg ikke begynde at rippe op i det igen.....

Så kan han lære om tilgivelse på andre måder..... Men nu har det ikke lige været nødvendig, for han er mit barn og han laver ikke noget hvor jeg føler jeg har skulle tilgive ham for det... Så tilgivelse, det tager vi når det engang bliver aktuelt....

Åhh der bliver godt nok skældt meget lidt ud her hos mig og mine børn. Hvis Lærke fx gør noget, så fortæller jeg hende, at jeg ikke kan lide det, og at jeg ikke vil have det igen. Længere er den ikke her. Hvis jeg hæver stemmen(det er så længe siden, at jeg ikke kan huske det lige nu) så undskylder jeg bagefter, for ingen fortjener at blive råbt af.

Jeg er opvokset med at blive råbt af, truet, sendt på værelset, m.m. ingen af disse metoder bruger jeg.

Eva. skriver:

Men skal man få en tre årig til at lade være med at rase ud...er det ikke ok at blive gal? og kan en dreng på 8 år ikke godt forstå, måske hans adfærd bare er et tegn på at verden for ham går stærkt, at han har brug for et kram osv...børn/voksne vil jo bare gerne anerkendes og ses...i mangel på det så kan man jo hive en adfærd frem som giver en reaktion, så er man jo set...jeg tror på løsningen findes i forståelsen af barnets adfærd, mere end at vi skal prøve at få børnene til den adfærd vi mener er den rigtige og det vi ønsker...det er da fint nok at blive sur og gal...men hvis man forstår og ikke skræmmes, så tror jeg faktisk på at man kan få hele trygge børn ud af det, som man kan tale med.....jeg læste engang et sted hvor der stod...man skal huske at ens børn ikke er sat her på jorden for at gøre en ære.....børn handler ikke, tror jeg, på en måde for at genere nogen...og jo tror faktisk på at mange af de problematikker som mange forældre kæmper med og mod i frhold til deres børn skyldes at vi forventer noget der ikke findes eller er i overensstemmelse med barnets udvikling og liv og at det med at børnene og at den måde mange lever på kan skabe noget pres som børnene jo nødvendigvis også må vise tegn på.

Jeg ser bare ikke et uopdragent barn...jeg prøver at se hvad det er der gør at barnet reagerer sådan og det hjælper mig.

Jeg lavede dog den klassiske den anden dag..sagde til min søn på 8 år at jeg gerne ville have han var bedre til at lytte og gøre som jeg siger når der feks hans venners forældre kommer for at hente dem...jeg sagde at jeg blev ked af at han måske kunne virke træls og som en dreng der ikek hørte efter på forælderen der kommer...og han svarede at det kunne jeg jo ikke vide, da jeg jo ikke vidste hvad andre tænkte...og det har han jo ret i, det er så rigtigt...Vi er alle underlagt alle de der regler og normer og rigtigt og forkert som vi selv har skabt...jeg tænker aldrig at mine drenge er umulige, men når så der er en fremmed, så så jeg pludselig anderledes på mine børn ud fra hvad jeg troede andre tænkte...Giver det mening? i hvert fald så tænkte jeg en del efter den samtale med min søn.

Og så er det bare jeg står helt af...

Jeg mener.. hvordan skal man så irettesætte... for det skal man vel gøre.. eller skal børn bare have lov til at gøre hvad de vil fordi de er styret af lyst, vilje, udvikling osv...

Jeg mener at de vel også skal lære at "indpasse" sig indenfor visse regler. De skal vel kunne begå sig i samfundet og have en hvis form for opdragelse??

Mine børn får alle de kram og det de vil have. Nogle gange prøver de bare grænser af og hvordan skal man så gøre??

PsychedeliC skriver:

Man lære nok i kke så meget af det, jeg ved det ikke rigtigt.. det er et svært emne synes jeg 

Ja, netop....og det er vel fordi man bare gør det uden at tænke over hvad det er man gør ved dem der udsættes for det...men jeg er virkelig overbevist om det intet godt skaber...at det bare er os som forældre der blotter vores manglende evner og svagheder.

112233 skriver:

Og så er det bare jeg står helt af...

Jeg mener.. hvordan skal man så irettesætte... for det skal man vel gøre.. eller skal børn bare have lov til at gøre hvad de vil fordi de er styret af lyst, vilje, udvikling osv...

Jeg mener at de vel også skal lære at "indpasse" sig indenfor visse regler. De skal vel kunne begå sig i samfundet og have en hvis form for opdragelse??

Mine børn får alle de kram og det de vil have. Nogle gange prøver de bare grænser af og hvordan skal man så gøre??

Hvad tænker du specifikt på her, kan ikke helt forstå dine spørgsmål i forhold til mit svar..

Altså mine børn kan sagtens begå sig, det har de ikke lært af skældud det har de som bare lært af det de har set...børn gør hvad de oplever og ikke hvad vi skælder ind i dem...det tror jeg på..ved ikke om det var svar nok, eller om det var sådan noget du tænkte på..

Eva. skriver:

Det er ikke en bog om opdragelse, det er en bog om et projekt omkring skældud, virkelig interessant...udover det, så er der efter min mening intet opdragende i at skælde ud....det handler vel mere om at skubbe barnet væk....hvilket jeg ikke tror nogen lærer noget af...så ville man vel aldrig skulle skælde ud mere end en gang eller?

Jeg er 100 % enig med dig. Jeg ser på skæld ud som jeg ser på fysisk afstraffelse - et barn skal ikke være godt opdraget fordi det er bange. Så nej - når jeg får børn så bliver de ikke skældt ud. Det er udelukket i min verden