Skældud...?

Kunne godt tænke mig at høre jer om I skælder jeres børn ud og hvorfor I gør det?

Og hvis der er nogen der ikke skælder ud, hvordan I er blevet opdraget hjemmefra, med eller uden skæld ud?

Jeg mener at skæld ud er lige så slemt som fysisk afstraffelse, men tænker det bare er kulturelt "lovligt" det er noget vi alle har oplevet og som vi helt naturligt tager med os og gør mod vores egne børn...men hvorfor, jeg tror ikke på det gør noget godt...og jeg skælder endda selv ud, ikek tit men gør det og det er sgu min egen afmagt og manglende styring der er skyld i det...så det er lidt af et arbejde men det kan lade sig gøre at blive bedre til at bruge andre metode...stoppe op og tale med sine børn i stedet.

Men hvad med jer...hvad gør I og hvorfor...?

Og så vil jeg lige anbefale alle at læse bogen: Skældud..

jeg er belvet opdraget med skældud, så det er jo det 'eneste jeg har lært', men glæder mig til a læse om hvordan andre gør i de forskellige situationer, så man kan få lidt inspiration til den kommende opdragelse

louiseandersen85 skriver:

jeg er belvet opdraget med skældud, så det er jo det 'eneste jeg har lært', men glæder mig til a læse om hvordan andre gør i de forskellige situationer, så man kan få lidt inspiration til den kommende opdragelse

Mener du det er nødvendigt at skælde ud?

Min dreng er kun 5 måneder, så han bliver naturligvis ikke skældt ud, men jeg vil helt sikkert kun bruge skæld ud senere hen, hvis det er strengt nødvendigt, det skal bestemt ikke være hverdag herhjemme at der bliver skældt ud - det kan jeg slet ikke se nogen grund til. Men det kan jo nok ikke undgåes helt, at han ikke vil få en repremande fra tid til anden igennem sit liv.
Mine forældre har kun skældt ud, hvis jeg virkelig var gået over stregen, er opdraget med "frihed under ansvar" hele mit liv, og det vil jeg give videre til min søn.

Ja jeg skælder ud og er ikke stolt over det.. nogle gange flyder bægeret over.. har bare så svært ved at sidde mig ned i børnehøjde og stille og roligt snakke med dem når de har et hysterisk anfald..

Så ja måske skulle jeg læse bogen...

Og nej jeg er ikke blevet skældt ud som lille.. et blik fra far eller mor var nok til at jeg opførte mig ordentligt...

Det der er gået galt er nok at man har prøvet og prøvet og været for large osv og pludselig skal grænserne ændres da det "er gået lidt over gevind"...

Men ja.. en bog jeg hellere må få læst...

Ja, jeg er opdaget med skæld ud hvis jeg gjorde noget galt da jeg var lille.
.. Mine forældre syntes ikke det var sjovt de måtte ned i børnehøjde 3 gange for at sige samme ting.. så det endte i skældud hvis jeg ikke gjorde som der blev sagt.

Jeg har en dreng på 5 år som får skæld ud til tider ja, men det er osse kun hvis jeg har måtte være nede i børnehøjde f.eks 3 gange og han har stadig ikke forstået mit budskab ( selvom han RET tit forstår mig.. men så trodser han mig.. ).

Jeg vil aldrig læse en bog om opdragelse mm, for her hjemme lider ingen børn og jeg vil aldrig rette mig efter folk som mener de er klogere til at kunne opdrage mine børn.

kamtok skriver:

Min dreng er kun 5 måneder, så han bliver naturligvis ikke skældt ud, men jeg vil helt sikkert kun bruge skæld ud senere hen, hvis det er strengt nødvendigt, det skal bestemt ikke være hverdag herhjemme at der bliver skældt ud - det kan jeg slet ikke se nogen grund til. Men det kan jo nok ikke undgåes helt, at han ikke vil få en repremande fra tid til anden igennem sit liv.
Mine forældre har kun skældt ud, hvis jeg virkelig var gået over stregen, er opdraget med "frihed under ansvar" hele mit liv, og det vil jeg give videre til min søn.

Men hvorfor skælde ud....altså, hvad skulle det hjælpe, i forhold til at tale med barnet? hvad tænker du er det der gør forskellen ved at skælde ud...angsten eller?

Bshizzle skriver:

Ja, jeg er opdaget med skæld ud hvis jeg gjorde noget galt da jeg var lille.
.. Mine forældre syntes ikke det var sjovt de måtte ned i børnehøjde 3 gange for at sige samme ting.. så det endte i skældud hvis jeg ikke gjorde som der blev sagt.

Jeg har en dreng på 5 år som får skæld ud til tider ja, men det er osse kun hvis jeg har måtte være nede i børnehøjde f.eks 3 gange og han har stadig ikke forstået mit budskab ( selvom han RET tit forstår mig.. men så trodser han mig.. ).

Jeg vil aldrig læse en bog om opdragelse mm, for her hjemme lider ingen børn og jeg vil aldrig rette mig efter folk som mener de er klogere til at kunne opdrage mine børn.

Det er ikke en bog om opdragelse, det er en bog om et projekt omkring skældud, virkelig interessant...udover det, så er der efter min mening intet opdragende i at skælde ud....det handler vel mere om at skubbe barnet væk....hvilket jeg ikke tror nogen lærer noget af...så ville man vel aldrig skulle skælde ud mere end en gang eller?

112233 skriver:

Ja jeg skælder ud og er ikke stolt over det.. nogle gange flyder bægeret over.. har bare så svært ved at sidde mig ned i børnehøjde og stille og roligt snakke med dem når de har et hysterisk anfald..

Så ja måske skulle jeg læse bogen...

Og nej jeg er ikke blevet skældt ud som lille.. et blik fra far eller mor var nok til at jeg opførte mig ordentligt...

Det der er gået galt er nok at man har prøvet og prøvet og været for large osv og pludselig skal grænserne ændres da det "er gået lidt over gevind"...

Men ja.. en bog jeg hellere må få læst...

Jeg hader også når jeg gør det...men jeg ved det ikke er børnene den er gal med men mig og det gør ondt i mig at se hvordan det virker på dem...øv, det er sgu pinligt og primitivt at opføre sig så lidt anerkendende over for andre mennesker.

Bogen er rigtig god, omhandlende et projekt i en børnehave omkring skæld...virkelig interessant læsning. Viser sig at de børn der skældes mest ud i bh også er dem der skældes mest u derhjemme...de børn der har en adfærd som kunne tyde på omsorgssvigt er dem der skældes mest ud....skræmmende...

Eva. skriver:

Men hvorfor skælde ud....altså, hvad skulle det hjælpe, i forhold til at tale med barnet? hvad tænker du er det der gør forskellen ved at skælde ud...angsten eller?

Jeg tror at man kan tale med børn om rigtig mange ting, men hvis man har forklaret dem mange gange og måske endda på forskellige måder, at noget er farligt - fx. at løbe fra en ude på vejen eller lign.  og de stadigvæk ikke gør som der bliver sagt, så må der en lidt skrappere tone til.

Fx min venindes dreng på snart 5 år. Han har fået afvide rigtig mange gange (på meget pædagogisk vis) at han ikke må løbe over vejen, han skal holde sin mor i hånden eller holde fast i barne/klapvognen og han skal kigge sig for, men ikke desto mindre så gør han det altså alligevel. En dag fik hun NOK, så hun skældte ham ud i en ret hård tone og hun fortalte igen at det han gjorde var meget farligt, og han fik sig en ordentlig forskrækkelse og har faktisk ikke gjort det siden.