Skældud...?

Det kommer an på hvad man mener med skældud?? Det er vel forskelligt fra person til person, hvornår man syntes man skælder ud....

Jeg kan nogen gange godt komme til at råbe lidt højt af Nicklas, hvis han VIRKELIG overskrider nogen grænser, eller ikke høre efter selvom han har fået tingene fortalt 100 gange.... Men vil ik kalde det at skælde ham ud!

Har aldrig oplevet han er blevet "bange" når jeg har råbt højt af ham, men han har taget tingene til sig, for så ved han jeg virkelig mener det jeg siger....

Fx i sidste uge hvor Mathias sad i gangen, og ligesom Nicklas så går forbi Mathias, skubber han Mathias, og han vælter og slår hovedet i de hårde klinker i gulvet... Der råbte jeg sku højt, og var meget vred.... Bagefter tænkte jeg godt nok om det var den rigtige måde at reagere på, men der var det for sent, og ville ikke stå og undskylde min opførsel overfor min 3 årige gamle søn. Men tænker jeg tilbage så kunne jeg have klaret den på en beder måde, men det var lige den hurtige reaktion som blev brugt...

Eva. skriver:

Jeg tror ikke på der er nogen der kan undgå det...men der er bare en stor forskel på at mene det er ok og en god metode og så på at man ønsker at undgå det og bruge andre metoder.. det er i hvert fald min mening..

Og puha, jeg har skældt ud så jeg bagefter har grædt og måtte undskylde mange gang over for mine børn.-...det er sgu ikke ok....og det var min fejl, ikke børnenens....det var mig der havde et problem.

tror jeg du har ret i men vil da helt klart at en pædagogisk metode virker, frem for at man starter med at skælde ud.

Fru Nielsen skriver:

Det kommer an på hvad man mener med skældud?? Det er vel forskelligt fra person til person, hvornår man syntes man skælder ud....

Jeg kan nogen gange godt komme til at råbe lidt højt af Nicklas, hvis han VIRKELIG overskrider nogen grænser, eller ikke høre efter selvom han har fået tingene fortalt 100 gange.... Men vil ik kalde det at skælde ham ud!

Har aldrig oplevet han er blevet "bange" når jeg har råbt højt af ham, men han har taget tingene til sig, for så ved han jeg virkelig mener det jeg siger....

Fx i sidste uge hvor Mathias sad i gangen, og ligesom Nicklas så går forbi Mathias, skubber han Mathias, og han vælter og slår hovedet i de hårde klinker i gulvet... Der råbte jeg sku højt, og var meget vred.... Bagefter tænkte jeg godt nok om det var den rigtige måde at reagere på, men der var det for sent, og ville ikke stå og undskylde min opførsel overfor min 3 årige gamle søn. Men tænker jeg tilbage så kunne jeg have klaret den på en beder måde, men det var lige den hurtige reaktion som blev brugt...

Hvorfor ville du ikke undskylde det, hvis du mente det var for meget...hvad lærer man sine børn ved at sige undskyld og ved ikke at gøre det?

Jeg tror de fleste ved hvad skæld ud er...jeg ved godt hvad det er og hvordan det føles hvis jeg oplever det og jeg kan også huske hvordan det oplevedes da jeg var barn.

At skælde et barn på tre år ud fordi han gør noget ved sin bror...tja..jeg tænker bare at det da i hvert fald ikke gavner relationen hverken til hans bror eller til dig. Men jeg forstår din reaktion, så reagerer langt de fleste, mere eller mindre voldsomt, det jeg ikek forstå, det er hvad der er godt ved det, vi hars elv oplevet det og gør det samme, men virker det og hvad virker det på..jeg forstår det ikke...

Jeg fik ikke skæld ud da jeg var lille .. Lærte selv hvad man måtte og ikke måtte ..

 

Det giver mening og især det med du ikke hsuker du er skældt ud....og sammen med det at du ikke ønsker at skælde din søn ud...det fortæller mig rigtig meget og understøtter det jeg havde en idé om.

Mine børn og jeg er bestemt ikke lige, jeg har min rolle og position og de har deres...men jeg er vejleder i deres liv, ikke en diktator.

Hvad med dig? Har du fået skæld ud da du var barn?

Jeg tror du har ret i at der er en sammenhæng. I den tråd der er med om man må give sit barn et rap over fingrene, bliver mange af ja'erne fulgt op af et "da jeg var barn fik jeg også...", og det viser bare i hvor høj grad ens opdragelsesmetoder er defineret ud fra hvordan man selv er opdraget. Men hvor det er ikke længere er socialt acceptabelt at man slår sit barn, er det mere efter devisen "han har det bedre end jeg havde det, og når jeg ikke tog skade...", er der ikke rigtig er blevet taget et opgør med skæld ud, så det er iorden at føre arven helskindet videre.

Jeg har lige siddet og googlet lidt. Den bog du anbefaler, er den skrevet af Erik Sigsgaard? Han har også skrevet en der hedder "Skæld mindre ud". Har du stiftet bekendskab med den? Det virker som om den er mere redskabsorienteret end baggrundsorienteret.

Eva. skriver:

Hvorfor ville du ikke undskylde det, hvis du mente det var for meget...hvad lærer man sine børn ved at sige undskyld og ved ikke at gøre det?

Jeg tror de fleste ved hvad skæld ud er...jeg ved godt hvad det er og hvordan det føles hvis jeg oplever det og jeg kan også huske hvordan det oplevedes da jeg var barn.

At skælde et barn på tre år ud fordi han gør noget ved sin bror...tja..jeg tænker bare at det da i hvert fald ikke gavner relationen hverken til hans bror eller til dig. Men jeg forstår din reaktion, så reagerer langt de fleste, mere eller mindre voldsomt, det jeg ikek forstå, det er hvad der er godt ved det, vi hars elv oplevet det og gør det samme, men virker det og hvad virker det på..jeg forstår det ikke...

Fordi jeg vil ikke stå og undskylde jeg råbte af ham fordi han havde lavet noget meget meget dumt.... Kan godt ske min reaktion var uheldig, men han forstod budskabet uden at tage skade af det på nogen måde. Jeg ved bare til en anden gang at jeg lige skal tælle til ti.....

DLM skriver:

tror jeg du har ret i men vil da helt klart at en pædagogisk metode virker, frem for at man starter med at skælde ud.

I hvert fald tror jeg det handler om hvordan vi ser børn og dermed hvordan vi selv er blevet set på og behandlet.

Jeg synes det er interessant at høre fra dem der aldrig har oplevet skældud...jeg har som skrevet oplevet det og jeg kan ikke se det hjalp på noget som helst..udover at jeg da i hvert fald så blev bange for at blive opdaget hvis jeg gjorde noget, for jeg blev ikke forstået men skældt ud i stedet. Det skaber ikke tillid eller tryghed i hvert fald..

Jeg har et mål om ikke at skælde ud, slet ikke...ved ikke om det kan lade sig gøre...men jeg kan godt lide målet og jeg ville kunne lide Eva som mor på den måde...jeg kan ikke forstå den der straf tanke og har aldrig brugt straf og mine børn er altså helt fine og velopdragne... ogd e gange jeg skælder ud, der er jeg sikker på de intet har lært..andet end at gå og så bare håbe på mor er glad igen snart.

Eva. skriver:

Og forskellen på os og dyr er vores hjerne...derfor vi lever som vi gør og dyrene som de gør...jeg kan ikke se den sammenligningen skulle legalisere skældud..

Jeg har heller ikke skrevet at det er okay.. jeg mener bare at det ligger nok til vores natur at skælde ud hvis der ikke bliver gjort hvad der bliver sagt.. jeg vil skam heller ikke skælde min søn ud, mener det kan gøres på andre måder

der er mange former for skældud.. står man og råber barnet i hovedet eller taler med en bestemt hård tone hvor man signalerer at hertil og ikke længere.. så er det fint.. og det er hvad jeg gør hvis jeg har prøvet de pædagogiske mange gange uden effekt.. 

og det ved jeg holder min stemme i et bestemt toneleje (råber ikke) for at fortælle og vise mor ikke gider det mere.. så ville jeg ski ikke mene det er nogen form for overgreb eller andet på mit barn... det overgrab hvis du bruger skældsord, råber altid og underminerer barnet ved at kalde det dumt og andre skammelige ting...

jeg har desværre råbt af Noah en gang eller 2.. men som du ts skriver.. i fuldstændig afmagt.. og siger undskyld til ham og fortæller at det mor lige gjorde ikke var pænt gjort og mor må ikke råbe.. men mor blev bare rigtig ked af det fordi.... bla bla bla.. 

Fru Nielsen skriver:

Fordi jeg vil ikke stå og undskylde jeg råbte af ham fordi han havde lavet noget meget meget dumt.... Kan godt ske min reaktion var uheldig, men han forstod budskabet uden at tage skade af det på nogen måde. Jeg ved bare til en anden gang at jeg lige skal tælle til ti.....

Men ved at du undskyldte da lærte du ham at tilgive, at alle kan dumme sig..det kan vel være rigtig gavnligt for et lille barn at opleve og lære...nu lærte han at det er ok for de voksne at opføre sig på en måde, men børn må det bare ikke...de voksne har altid ret.