Familie boende efter fødslen

jeg vil blive stresset. bare tanken om at skulle være på et sygehus eller noget bag efter gør mig stresset, jeg vil kunne have den tid for mig selv (og manden) og ikke stå og høre på jordmødre og læger presse mig til noget, ville stresse mig og gøre jeg intet kunne, og tror fuldstændigt det er det samme med familien, for pludselig har du også dem at tænke på og ikke kun barnet. 

Dejligt jm tager snakken med jer, for tror din kæreste får sig en ordentlig overraskelse, når baby kommer til verdenen...

Tror det var 14 dage efter vi kom hjem, kom min svigermor i en lille uge. Hun er selvhjulpen i huset  dvs. hun skal ikke serveres for, hun næsten serverede for os Men jeg synes stadig det var hårdt hun var der. Dels kendte/kender jeg hende ikke super godt og jeg er en super blufærdig person, som ikke synes det var fedt, når hun sad og gloede når jeg ammede. Jeg gik til sidst ind i soveværelset når jeg skulle amme, for jeg kunne mærke jeg ikke havde den ro i sindet, som jeg skulle have. -og stress sætter sig i mælken og produktionen går ned! -Nu elsker jeg når hun er på besøg, men må holde på, at når baby vil ud, så skal jeg have laang tid for "os" selv, for at jeg har det godt.

Så hvis svigerfamilien virkelig ikke er til at ryste af Så lav et ammehjørne et sted i huset, hvor det kun er dig og baby der er. Alle andre er ikke velkommen og heller ikke for at "se til jer". Og det er foruden ikke en dårlig idé at have det, når i får besøg.. Det er dejligt med et sted, du kan sætte dig hen og få fred!!

Pøj pøj med det hele.. Håber i kommer frem til en løsning der dur for jer begge.

Caroline86 skriver:

jeg er bare MEGA dobbeltmoralsk..

Jeg har stemt NEJ... og det ville slet ikke komme på tale!!!!!

MEN... min mor boede hos os i 3 uger efter Laura kom til verden vi ELSKEDE det.. det var en mega hjælp og både Daniel og jeg havde SÅ meget glæde af hende (og så har min mor og Laura bare et HELT særligt bånd som er svært at forklare.. tror helt klart det har haft en betydning)...

Men.. efter en fødsel er det primært moren der har brug for ro og plads osv... farmand har selvfølgelig også men som du selv nævner har han jo ingen amning han skal komme sig over, han render ikke rundt og bløder og har ondt osv osv osv... Dvs. hvis der skal være en "hjælper" skal det være en mor føler sig HELT tryg ved og som hun føler hun ikke behøver tage hensyn til...

Så.. NEJ, ingen svigerfamilie men min egen familie var velkommen.. både far, mor og søster var hos os i dagene efter og mor blev som sagt og så kom far og søster til og fra som det passede

knus caroline

kkk skriver:

Der er forskel på svigerfamilier, nogen vil måske være en vidunderlig hjælp! (det er jeg da fx helt sikker på, at jeg selv vil blive når den tid kommer - he he:-)

Men MIN svigerfamilie skulle BESTEMT ikke bo hos mig! Jeg bliver stresset bare ved tanken om en middag eller en kop kaffe, i selskab med dem...

Der er to ting i din beskrivelse der springer mig iøjnene. Dels at du ikke synes det er en god idé - for så er det pr. definition ikke nogen god idé! I tiden lige før og især i tiden lige efter fødslen, skal der KUN foregå ting som du kan overskue, så du kan få plads og ro til at etablere amning og koncentrere dig om at blive mor.

Dels planlægger din kæreste besøg i forlystelsesparker???? Hverken du eller han skal da i forlystelsesparker på det tidspunkt!??

Jeg hapser lige denne her... 

Enig, enig, enig! Jeg bliver også verdens bedste svigermor, men min svigermor skal ikke bo her efter fødslen - eller før for den sags skyld.

For det er nemlig fuldstændig rigtigt, at overskuddet inden fødslen også er minimalt, og endda til meget svingende (for mit vedkommende i hvert fald...)

Anonym skriver:

Kan lige opdatere lidt.

Har talt med min JM om at få en samtale, så vi -kæresten og jeg- ved hendes hjælp, kan få talt om, hvad barnets og vores behov er, når jeg har født. Hun vil gerne hjælpe, heldigvis. Jeg tror aldrig jeg ville kunne få det banket ind i hovedet på ham selv.

Jeg vil jo også gerne fortælle ham, at jeg er taknemlig for at hans familie gerne vil hjælpe og støtte os, være der for os og glædes med os. MEN jeg bliver nød til at sige fra, fordi det stresser mig, og stresser jeg kan det f.x. gå ud over mælken og en dårlig start på amningen og kontakten til barnet i den første tid..

Jeg siger jo ikke fra over for hans familie for at være led. Det er helt konkret fordi jeg vil os og vores barn det bedste. Og det håber jeg JM kan hjælpe mig med at forklare ham...

Tak for alle Jeres svar!

Og ellers... så vis ham denne tråd 

Hell No... no way....... noooooo. hehe

Afstemningsresultatet viser da vist meget fint hvad den generelle holdning til dette er.

Jeg ville bestemt heller ikke synes det var en god idé. Specielt ikke når de HAR mulighed for at bo 30 km væk.

Jeg synes det er forståeligt, at de gerne vil komme til DK, så de også kan se de lille vidunder. Men synes da ikke de skal bo hos jer, når der er andre muligheder.

Jeg har svaret nej

Jeg har stemt nej, da det ER en stressfaktor, ikke kun med svigerfamilien også med min egen. De boede her kort efter vores 1. datter kom til verden, da jeg er fra jylland og manden fra kbh. Så skulle de jo over og se baby.. Og det er bare stress og man trænger til at få ro på og få sig en rutine med sin nye baby og titel..

Så helt klart NEJ, jeg kunne gå med til det i et par dage, men slet slet ikke 14 dage. Jeg var selv ved at gå ud af mit gode skind til sidst så nej tak.. Anden fødsel blev også anderledes der måtte de vente..

Anonym skriver:

Grundet en personlig problemstilling er jeg nysgerrig efter at se, hvad I andre tænker om følgende:

Du har termin med 1. barn om nogle måneder. Din kærestes familie er bosat i udlandet og fortæller nu, at de vil bo hos jer 14 dage omkring termin (primært efter fødslen) - de vil være i DK når barnebarnet kommer til verden.

Din kæreste synes det er en god idé og planlægger ture til forlystelsesparker etc, fordi det kunne være hyggeligt...

Ville du synes det var en hjælp at de skulle bo hos Jer? Eller ville I (som jeg gør nu) gå i baglås og blive stressede ved tanken?

(Tilføjet: De har mulighed for at bo i lejlighed, 30 km væk, under hele besøget)

Mine tanker går på at få amningen til at køre, relationen til barnet, at være familie og få ro til at vænne sig til det nye.

Hvad ville du svare, hvis du stod i ovenstående situation?

KH ANO!

Min søn bliver 5 uger på fredag. Bare tanken om, at NOGEN anden skulle have boet hos os i den første tid, er skræmmende. Jeg var fx ikke forberedt på, hvor følsom, man er som ny mor. Tårerne kan strømme uden grund, når søvnmanglen melder sig, når den lille har ondt for luft i tarmene osv. Heldigvis er min mand god til at bakke op og tage over. Men i den proces med at finde vores ben som nye forældre, har der ikke været plads til andre. Jeg er også overrasket over, hvor bundet man er til at have det lille barn i armene, når han ikke kan sove selv i starten - og dermed ikke har hænder fri til noget som helst (Jeg ELSKER min slynge..). Vi er så småt begyndt at bevæge os ud i verden i kortere tid ad gangen, men en forlystelsespark ville da være et mareridt. - Alene tanken om ikke at kunne få dagens lur..

Håber I finder ud af det.

Kh Molly