Kan lige opdatere lidt.
Har talt med min JM om at få en samtale, så vi -kæresten og jeg- ved hendes hjælp, kan få talt om, hvad barnets og vores behov er, når jeg har født. Hun vil gerne hjælpe, heldigvis. Jeg tror aldrig jeg ville kunne få det banket ind i hovedet på ham selv.
Jeg vil jo også gerne fortælle ham, at jeg er taknemlig for at hans familie gerne vil hjælpe og støtte os, være der for os og glædes med os. MEN jeg bliver nød til at sige fra, fordi det stresser mig, og stresser jeg kan det f.x. gå ud over mælken og en dårlig start på amningen og kontakten til barnet i den første tid..
Jeg siger jo ikke fra over for hans familie for at være led. Det er helt konkret fordi jeg vil os og vores barn det bedste. Og det håber jeg JM kan hjælpe mig med at forklare ham...
Tak for alle Jeres svar!
Anmeld