Forskel på børn:(

Honnie's Wife:) skriver:

Beklager hvis jeg virker skide sur, men bliver kun mere ked af det, og har sku helt fortrudt det her indlæg.. Skal åbenbart bare sables ned!

Du skal ikke fortryde noget som helst.. Jeg kan virkelig godt følge dig, din mor er da helt fra den..

Jeg håber du får snakket med din mor og fortæller hende hvad du føler.. Det er ikke iorden at gøre så stor forskel på sine børn, og inderst inde må hun da os selv kunne se det..

At andre herinde synes du er barnlig og skal blive voksen, skal du ikke lytte en skid til.. Skønt for dem at de har det så fantastisk med deres familie ..

Ville bare sige at jeg forstår dig, og synes du skal få snakket stille og roligt med din mor om det..

Knus fra Nanna

Dusty skriver:

Min lille søster på 16 er også så forkælet- hun er jo min mors lille pige, det sidste hjemmeboende barn.. Hun får alt det mærketøj og sko hun vil- det var der dælme ikke råd til da jeg boede hjemme.. Men jeg er ligeglad, min søster nyder jo godt af det, og jeg elsker min søster overalt på jorden og kunne ikke drømme og at være jaloux selv om der kun er 4 år imellem os

Så ja, bliv voksen?

Beklager, men nu bliver jeg nød til at spørge dig om en ting..

Kunne du selv finde på at lave så stor forskelsbehandling på dine børn ??

Mette 27 skriver:

Synes ærlig talt at der er for mange der svare meget negativt til TS, der garantere ikke ved noget om hvordan sådan en ting her kan påvirke ens følelser, det kan være så hårdt og sårende at se og høre hvor meget en lillebror bliver forkælet..

Ja min mand og jeg forsørger os selv og det sammen hos min søster, men damn hvor kan vi bliver såret BEGGE to over hvordan vores "halv" lillebror bliver forkælet...  Tror faktisk ikke at TS gør det op i penge selv om hun skriver om mærker osv. men når man har det som hende så er det den eneste måde man kan forklare hvordan det forgår.. 

TS jeg synes helt klart du skal have en snak med din mor omkring det, vil hun ikke lytte så skriv et brev til hende, for jeg synes det er MEGET forkert det hun gør, selvfølgelig skal din bror have ting af hende, han bor hjemme men der er godt nok også en grænse, for kan se du skriver lidt om at du er ked af det lige nu, og det er kun fordi du det har ramt dig hårdt følelses mæssigt, tror du frygter at hun elsker ham meget mere end dig... Er ikke ekspert men ja har det selv meget inde på livet og det er sørme hårdt, og personligt gider jeg ikke høre fra nogen der ikke har prøvet det eller dem der er den der bliver forkælet for de aner intet om det... 

Kæmpe fra en der er dybt chokeret over hvor grove vi mennesker kan være over for hinanden...

Tusinde tak for dit svar, det hjalp rigtig meget!

Har tænkt på at ringe til min mor imorgen og forklare hende vordan jeg har det med min lillebror's forbrug af hendes penge, hvis man kan sige det sådan..

Han er jo ikke bare forkælet, han er vanskelig... Og hvis han ikke har det rigtige tøj, så tager han ikke i skole..

Honnie's Wife:) skriver:

Hun er ikke til at snakke med, hun lukker fuldstændig af, og bliver skide sur

Jeg ringer til hende 2 gange om ugen, og tit er hun pisse sur på mig, pga Benjamin har pisset hende af..  Det er som om hun tænker - - -  Nu ringer Sabrina, hun kan da lige få Benjamin's skideballe, blablablablablablabla, åh, det lettede

Ej jeg kan simpelthen godt forstå dig......

At folk skriver du "bare" skal være glad på hans vegne, det er fandme svært når der er så milevidt forskel på hvordan i bliver behandlet......

(Og jeg syntes altså også din fødselsdagsgave var lidt fesen, undskyld mig... Ved godt det ikke handler om gaverne, men det der virkede mere som om hun bare skulle skrabe et eller andet sammen til dig)

Gud hvor jeg håber for dig det ændre sig en dag  

Honnie's Wife:) skriver:

Tusinde tak for dit svar, det hjalp rigtig meget!

Har tænkt på at ringe til min mor imorgen og forklare hende vordan jeg har det med min lillebror's forbrug af hendes penge, hvis man kan sige det sådan..

Han er jo ikke bare forkælet, han er vanskelig... Og hvis han ikke har det rigtige tøj, så tager han ikke i skole..

Jeg synes det vil være en rigtig go idé at tage en snak med hende.

Men pas på med "jeg vil også ha når min lillebror får" det tror jeg desværre ikke der kommer noget godt ud af.

Har selv en stoebror og en lillesøster og især min storebror har haft svært ved at acceptere at vores efternøler lillesøster får i hoved og r*v. Men som min mor siger "da jeg havde jer havde jeg ingen penge men masser af tid (hun var studerende) - nu har jeg penge men ikke så meget tid. Jeg har valgt at acceptere det og når jeg siger noget til hende er det mest fordi jeg er imod at forkæle børn hvis det gør dem forvente - altså man må gerne forkøle, men jeg synes stadig børn skal respektere og lære at man ikke kan få alt serveret. 

Hvis du kunne sætte dig udover det og tænke at DU så har lært om penge og deres værdi, hvorimod din lillebror ikke har det og det er ris til egen røv i sidste ende...

Men hvis du tager en snak med hende og lader det handle om at du ikke føler dig nær så elsket fordi han får i overflod i forhold til hvad du fik - at du føler at du er blevet snydt for noget barndom som din lillebror får nu, så kan det være hun er mere modtagelig, forståelig og bedre kan åbne øjnene for de konsekvenser det har for dig. For det kan jo være at hun (pga jeres konflikter) tænker at hun hvertfald vil gøre det bedre med lillebroren og ser måske ikke jeres forhold til at kunne blive bedre.

Det blev måske lidt rodet, håber det gav lidt mening

og til dig

Honnie's Wife:) skriver:

Mener du det seriøst?? Skal jeg være glad for det jeg har?? Min telefon er 5 år gammel, bruger min kæreste's computer, som nu er vores fælles.

 

Kan godt slære det hårdt ud i pap - Jeg havde fødselsdag den 2 marts, og jeg FIK 3 bagebøger(bager aldrig), et sæt ildfaste fade, en mobiltaske(super fed,men kommer aldrig til bruge den, da jeg ikke gider at have telefon med når jeg går) et armbånd, som hun har lavet til mig, bad selv om det!!

Mobiltasken har en af hendes veninde's datter lavet, 2 af bagebøgerne havde hun selv, hun købte den 3, de 3 fade, var en fucking firmagave, fra Vestas.. TAK MOAR!!!

nu sidder jeg faktisk og bliver lidt harm...

jeg har ikke fået en eneste fødselsdagsgave siden jeg var 15 år af mine forældre.

jeg har klaret mig selv siden jeg fyldte 16 - mine fantastiske brødre har fået i hovede og røv men hvad rager det mig! jeg har min egen intægt og kan forsørge mig selv så hvad de får vil jeg slet ikke blande mig i.

vær glad for det du har, for lige pludselig har du slet ikke noget!!!

Nu har jeg ikke læst hele tråden. Men vil sige jeg godt kan forstå dig.

Jeg har en lillesøster og en lillebror. Min lillebror er den yngste og tjener sine egne penge, som han også spare sammen af. Min søster er 23, og hun får i hoved og røv. hun har lige boet hjemme uden at betale noget som helst. Min mor købte så mange ting til hende. Selvfølgelig skal hun da købe til barnebarnet, men hun har altså en søn der bor hjemme som synes det er pænt uretfærdigt. Hun betalte for at min søsters kat skulle strealiseres. Og hun har tre mere der skal det. Jamen det klarer min mor også. Min søster har flere gange anskaffet sig katte som hun så alligevel ikke vil have, dem får min mor bare. Og alligevel hører jeg gang på gang min mor brokker sig over det med kattene, hvorfor fanden gør hun så ikke noget.

Nej i stedet når man siger noget til det, så får man smidt i hovedet at det jo er synd for min søster hun kan ikke klare de katte nu hun er gravid. Nej men så skulle hun nok ikke have glemt at tage sine ppiller. Men det er altid synd for min søster, og det er til at brække sig over. og det pisser mig af at min lillebror skal se hende blive snotforkælet og han skal betale alt selv. Men det kan man ligeså godt opgive at sige, for så bliver min søster forsvaret.

Har læst hele tråden og må indrømme at folk er rimelig hårde ved TS.. Jeg er endda enebarn og kan godt se problematikken..

Synes du skal tage en snak med din mor og fortælle hende dine følelser.. tror ikke det handler om penge, men om kærlighed.. du føler at hun ikke elsker dig lige så meget som din bror.. et godt eks, er f.eks fødselsdags gaverne... han får en Ipfone, hvor du får noget, som hun skraber sammen... Synes måske du skal forslår at i gør noget sammen som mor og datter, så der bygges et bånd op imellem jer, for det tyder på, at det er brudt på en eller anden måde.. og det kan hun ligeså være ked af , som dig... Måske er det alle de skænderier i har haft som mor og datter...

Og så synes jeg ikke du skal holde fødselsdag sammen med din bror, men invitere selv familie til fødselsdag... har du ikke plads hos dig, så spørg din mor om hun har pladsen, men betal selv for festen, så din mor kan se, at dine intentioner er at du vil klare dig selv, men at du godt kan bruge hendes hjælp/selskab... Så tror jeg forkælelsen kommer helt af sig selv... men tror det er noget som skal bygges op.. og start med en samtale med hende, hvor du gir udtryk for de tanker og følelser, som du har...

Håber det løser sig for dig... og kom med en update, når du har taget snakken med hende... måske hun savner sin datter...

Mathias Villads skriver:

Har læst hele tråden og må indrømme at folk er rimelig hårde ved TS.. Jeg er endda enebarn og kan godt se problematikken..

Synes du skal tage en snak med din mor og fortælle hende dine følelser.. tror ikke det handler om penge, men om kærlighed.. du føler at hun ikke elsker dig lige så meget som din bror.. et godt eks, er f.eks fødselsdags gaverne... han får en Ipfone, hvor du får noget, som hun skraber sammen... Synes måske du skal forslår at i gør noget sammen som mor og datter, så der bygges et bånd op imellem jer, for det tyder på, at det er brudt på en eller anden måde.. og det kan hun ligeså være ked af , som dig... Måske er det alle de skænderier i har haft som mor og datter...

Og så synes jeg ikke du skal holde fødselsdag sammen med din bror, men invitere selv familie til fødselsdag... har du ikke plads hos dig, så spørg din mor om hun har pladsen, men betal selv for festen, så din mor kan se, at dine intentioner er at du vil klare dig selv, men at du godt kan bruge hendes hjælp/selskab... Så tror jeg forkælelsen kommer helt af sig selv... men tror det er noget som skal bygges op.. og start med en samtale med hende, hvor du gir udtryk for de tanker og følelser, som du har...

Håber det løser sig for dig... og kom med en update, når du har taget snakken med hende... måske hun savner sin datter...

Tak fordi du holder hånden over mig, der er nogle herinde som er lidt hårde i filten

Tak for dit svar, det var et dejligt indlæg at læse, som gav super god mening Vil kun kommentere på det med min fødselsdag, da resten bare er røget lige ind på "lystavlen"

Jeg bor over 300 kilometer væk fra min mor og hele familien, jeg har kun min far herovre på Sjælland

kiwilouise skriver:

nu sidder jeg faktisk og bliver lidt harm...

jeg har ikke fået en eneste fødselsdagsgave siden jeg var 15 år af mine forældre.

jeg har klaret mig selv siden jeg fyldte 16 - mine fantastiske brødre har fået i hovede og røv men hvad rager det mig! jeg har min egen intægt og kan forsørge mig selv så hvad de får vil jeg slet ikke blande mig i.

vær glad for det du har, for lige pludselig har du slet ikke noget!!!

Og hvad pokker rager det mig at DU ikke har fået nogen gave siden du var 15??? Den her tråd går sku ikke ud på, om jeg får gaver, det er forskellen på mig og min bror. Jeg giver bare nogle af de søde mennesker herinde nogle eksempler..!

Jeg går stærkt ud fra at du ikke har læst hele tråden, og det er simpelthen en skod kommentar du vælter ind med! Du har ikke nogen ide om hvad der mere ligger i den her tråd...

Ja, jeg skal være pisse glad for det jeg har??? Jeg har jo ikke noget, såååh...