Honnie's Wife:) skriver:
Hej Tøser..
Sidder lidt og ved ikke om jeg skal være sur/skuffet/ked eller være ligeglad?!
Sagen er den, at min MOR, gør en kæmpe forskel på mig og min bror! Vi har ikke samme far, men A(min mor's mand) har været i mit liv siden jeg var 2½ år..
Jeg er 23, og han er 16. Men den knægt får bare i hoved og "røv"..
Min lillebror får ny telefon hver 4 måned, han betaler ikke slev regningen, eller bare lidt af den. Han får hele tiden ny computer. Han går KUN i mærketøj, som G-star, Humör og andre dyre mærker. Han kan finde på at bestille tid ved frisøren, gå derned og blive farvet og klippet for 500-600 kr, og så betaler min mor da bare dagen efter
HVIS jeg spørger hende om hun vil betale noget for mig, for jeg bare et klokkeklart NEJ!
Den lille spasser, skal på fodbold skole, som åbenbart kun koster 52.000 for ET år, har lige fået en Iphone4 og en knallert i weekenden
Skal jeg sige noget til min mor eller hvad piger??
UNDSKYLD at det blev langt, kan ikke gøre det kort!!
Altså..for det første, så må jeg indrømme at det ryster mig dybt, at du kan kalde din lillebror for en spasser.
Det er da ikke hans skyld at han bliver bundforkælet.
Vær glad for at du har en bror..det er vi mange der ikke har eller endsige en søster. Og der kommer en dag, hvor du ingen har i hele verden og så vil det være en glæde, at du i det mindste har en bror.
Han er den eneste du kan dele minder med omkring din familie, og når den er væk, så er der ingen, du kan sige: "Kan du huske..." til..og så er man VIRKELIGT alene, for ens bror eller søster rummer oplysninger, tanker og minder, som ingen..ikke engang dine børn kan dele med dig.
For mig at se, så sporer jeg en god del søskendejalousi i det her forhold, og du er endda den voksne af jer.
Glæd dig over, at din lillebror har det godt, også selvom du måske ikke er blevet forkælet på samme måde.
Om din mor gør forskel skal jeg ikke kunne udtale mig om, for jeg kender ikke din familie, men det kan jo være de ser på tingene med andre øjne end du gør.
Selvfølgelig gør det mig ondt, hvis der virkeligt er blevet gjort stor forskel på jer, mens I har været børn, men når man er voksen, så er det i realiteten op til en selv, at klare sig, og vil ens forældre så forkæle ens søskende, der er mindreårige, jamen det må jo så være op til deres samvittighed.
Men at det skal gå ud over din lillebror, at du er misundelig på ham og sur på din mor, synes jeg ikke du kan være bekendt.
Mit råd er, at du får dig en snak med din mor, og spørger hende stille og roligt, hvorfor hun gør sådan en forskel på jer, og så må du jo forholde dig til hendes svar, og tage den derfra.
Kærligst
Sussie
