han forlod mig sgu...

Hold da op

Ved heller ikke lige hvad jeg skal sige, men du får da også lige en  med fra mig af

LauraLW skriver:

Lige pludselig!

Fra den ene dag til den anden så havde han fået nok. - Orkede ikke at være sammen med os mere, for virkeligheden med et lille barn var nok ikke som han havde tænkt det. Han elsker mig ikke mere, og tror ikke han kommer til det igen...

Så nu har han pakket alt og er kørt og jeg er pludselig blevet alenemor til lille Vilma - som ikke kommer til at fejre sin 1 års fødselsdag med far :-(

Jeg er forvirret, i dyb sorg, røv ked af det og kan ikke overskue det her. Føler mig ikke stærk nok og det trykker for mit bryst konstant. Jeg forstår ikke hvorfor man ikke vil kæmpe for det... det skylder man da hinanden og ens lille barn.

Ej for satan Laura! Den havde jeg sgu ikke lige set komme. Skriv til mig hvis du har brug for, at jeg lægger øre til...kommer også gerne forbi.

Hvad fanden er det med de mænd nogle gange, altså!!!

Du skal nok klare det selvom det virker uoverskueligt lige nu.

LauraLW skriver:

Lige pludselig!

Fra den ene dag til den anden så havde han fået nok. - Orkede ikke at være sammen med os mere, for virkeligheden med et lille barn var nok ikke som han havde tænkt det. Han elsker mig ikke mere, og tror ikke han kommer til det igen...

Så nu har han pakket alt og er kørt og jeg er pludselig blevet alenemor til lille Vilma - som ikke kommer til at fejre sin 1 års fødselsdag med far :-(

Jeg er forvirret, i dyb sorg, røv ked af det og kan ikke overskue det her. Føler mig ikke stærk nok og det trykker for mit bryst konstant. Jeg forstår ikke hvorfor man ikke vil kæmpe for det... det skylder man da hinanden og ens lille barn.

Det er jeg godt nok ked af at læse.. 

En rigtig mand forlader sku ikke sin familie, men heller nu end om nogle år - selvom det er ringe trøst nu..

 

 

 

dorthemus skriver:

Ej for satan Laura! Den havde jeg sgu ikke lige set komme. Skriv til mig hvis du har brug for, at jeg lægger øre til...kommer også gerne forbi.

Hvad fanden er det med de mænd nogle gange, altså!!!

Du skal nok klare det selvom det virker uoverskueligt lige nu.

tak!

og ja, ville bare ønske at det var mit valg og ikke på grund af hans panik og manglende lyst til at kæmpe... men måske er det det bedste for alle parter...

LauraLW skriver:

Lige pludselig!

Fra den ene dag til den anden så havde han fået nok. - Orkede ikke at være sammen med os mere, for virkeligheden med et lille barn var nok ikke som han havde tænkt det. Han elsker mig ikke mere, og tror ikke han kommer til det igen...

Så nu har han pakket alt og er kørt og jeg er pludselig blevet alenemor til lille Vilma - som ikke kommer til at fejre sin 1 års fødselsdag med far :-(

Jeg er forvirret, i dyb sorg, røv ked af det og kan ikke overskue det her. Føler mig ikke stærk nok og det trykker for mit bryst konstant. Jeg forstår ikke hvorfor man ikke vil kæmpe for det... det skylder man da hinanden og ens lille barn.

Først et kæmpe
Hvor er jeg ked af at læse dette indlæg - jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige!
Jeg forstår dine frustrationer og føler med dig! Har du ikke noget familie, som du kan trække på! Du er nødt til at få luft fra det hele! Hvor er det trist, når sådan noget sker!

Endnu en gang et kæmpe og en masse varme tanker til dig!!

LauraLW skriver:

tak!

og ja, ville bare ønske at det var mit valg og ikke på grund af hans panik og manglende lyst til at kæmpe... men måske er det det bedste for alle parter...

Det ved du når du har slikket dine sår

Prøv at koncentrere dig om de praktiske aspekter i det her lige nu..nogle gange hjælper det så man ikke synker helt ned.

Puha, ved slet ikke hvad jeg skals ige, udover jeg virkleig føler med dig, og jeg håber inderligt at dig og din datter kommer godt ud på den anden side.. Synes ofte man hører at mænd har en tendens til at stikke halen mellem benene når livet bliver hårdt, men det bliver jo ikke mindre hårdt ved at de "stikker af", plus at din mand jo stadig er far, så ansvaret forsvinder jo ikke bare fordi han smutter... Håber han tænker lidt over det.. men kan også godt forstå dig, at du ikke orker at kæmpe, når han har meldt ud han ikke elsker dig.. åhh suk nogle  mænd er desværre kujoner...

Ai...  Jeg har da sjældent hørt noget lignene...

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige, andet end at det virker helt fucked up, at gøre sådan noget uden varsel eller noget...

LauraLW skriver:

Lige pludselig!

Fra den ene dag til den anden så havde han fået nok. - Orkede ikke at være sammen med os mere, for virkeligheden med et lille barn var nok ikke som han havde tænkt det. Han elsker mig ikke mere, og tror ikke han kommer til det igen...

Så nu har han pakket alt og er kørt og jeg er pludselig blevet alenemor til lille Vilma - som ikke kommer til at fejre sin 1 års fødselsdag med far :-(

Jeg er forvirret, i dyb sorg, røv ked af det og kan ikke overskue det her. Føler mig ikke stærk nok og det trykker for mit bryst konstant. Jeg forstår ikke hvorfor man ikke vil kæmpe for det... det skylder man da hinanden og ens lille barn.

WHAT....................

Hvad sker der for ham.............................. hvad sker der er menneskers liv - bare give op - bare sådan - jeg fatter det ikke.

Kære sødeste Laura,

Det gør mig dybt ondt at læse - har slet ikke ord - bliver bare så ked af det.

Jeg ville ønske jeg kunne smutte hen til dig og knuse dig, lave en ristet toast og dejlig kop te. Putte et tæppe om dig og supllere dig med snotklude:0)

Livet er det bedste vi har - men det kan også byde os den værste smerte.

Jeg er ligeher, hvis du har brug for det.

Knus
Christina

Lige pludselig!

Fra den ene dag til den anden så havde han fået nok. - Orkede ikke at være sammen med os mere, for virkeligheden med et lille barn var nok ikke som han havde tænkt det. Han elsker mig ikke mere, og tror ikke han kommer til det igen...

Så nu har han pakket alt og er kørt og jeg er pludselig blevet alenemor til lille Vilma - som ikke kommer til at fejre sin 1 års fødselsdag med far :-(

Jeg er forvirret, i dyb sorg, røv ked af det og kan ikke overskue det her. Føler mig ikke stærk nok og det trykker for mit bryst konstant. Jeg forstår ikke hvorfor man ikke vil kæmpe for det... det skylder man da hinanden og ens lille barn.

 (synker en dyb klump ved tanken om, hvis det var én selv....)

Puuha, sikke en udmelding. Sikke et bragende slag at få i ansigt og hjerte.

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Men jeg føler dybt med dig og din lille datter.

Sender dig en masse visuel styrke og krammere