han forlod mig sgu...

Lige pludselig!

Fra den ene dag til den anden så havde han fået nok. - Orkede ikke at være sammen med os mere, for virkeligheden med et lille barn var nok ikke som han havde tænkt det. Han elsker mig ikke mere, og tror ikke han kommer til det igen...

Så nu har han pakket alt og er kørt og jeg er pludselig blevet alenemor til lille Vilma - som ikke kommer til at fejre sin 1 års fødselsdag med far :-(

Jeg er forvirret, i dyb sorg, røv ked af det og kan ikke overskue det her. Føler mig ikke stærk nok og det trykker for mit bryst konstant. Jeg forstår ikke hvorfor man ikke vil kæmpe for det... det skylder man da hinanden og ens lille barn.

LauraLW skriver:

Lige pludselig!

Fra den ene dag til den anden så havde han fået nok. - Orkede ikke at være sammen med os mere, for virkeligheden med et lille barn var nok ikke som han havde tænkt det. Han elsker mig ikke mere, og tror ikke han kommer til det igen...

Så nu har han pakket alt og er kørt og jeg er pludselig blevet alenemor til lille Vilma - som ikke kommer til at fejre sin 1 års fødselsdag med far :-(

Jeg er forvirret, i dyb sorg, røv ked af det og kan ikke overskue det her. Føler mig ikke stærk nok og det trykker for mit bryst konstant. Jeg forstår ikke hvorfor man ikke vil kæmpe for det... det skylder man da hinanden og ens lille barn.

Puuha, hvor jeg føler med dig !

Du får lige en kææææmpe herfra!

WHAT???

Bare sådan? Havde du slet ikke set det komme? Sandsynligvis ikke når i igår skulle flytte i hus....

Sikke da en idiot - man kan da lige tale om tingene  Især når man har et lille barn...

Husker jeg forkert, eller skred han også engang før du blev gravid? Jeg tænker - er han sådan en der er lidt impulsiv, og handler før han tænker...og så måske kommer krybende tilbage, når han indser at det var dumt?

Uanset hvad, så kram fra mig

 Bare sådan uden videre? Sådan en klaphat!! Så fortjener han jer sgu heller ikk da.

Du får lige et kæmpe med på vejen.

Nej for pokker da!!!!

Vi stod næsten i samme situation da Liva var knap 1 år..... nogle gange er de mænd nogle RØVE! Og at de bare giver op på den måde er så vattet!!!
At de i det mindste ikke kan tage at snakke om tingene og forsøge at ændre på det de mener er forkert!

Jeg håber du klarer dig bare nogenlunde! Og at du har nogen du kan være sammen med!

Stort knus til dig!

Det var da en underlig måde, bare lige sådan uden videre.

Smider lige en kæmpe  til dig..

ved ikke lige hva jeg skal sige men du skal da i hvert fald ha en med på vejen. håber du har nogle der kan hjælpe dig med din lille pige..

åh mand! den er sgu hård!!!!! jeg håber du har familie og gode venner omkring dig - og DU bliver en FANTASTISK mor, alene eller ej - tro på det!!

LauraLW skriver:

Lige pludselig!

Fra den ene dag til den anden så havde han fået nok. - Orkede ikke at være sammen med os mere, for virkeligheden med et lille barn var nok ikke som han havde tænkt det. Han elsker mig ikke mere, og tror ikke han kommer til det igen...

Så nu har han pakket alt og er kørt og jeg er pludselig blevet alenemor til lille Vilma - som ikke kommer til at fejre sin 1 års fødselsdag med far :-(

Jeg er forvirret, i dyb sorg, røv ked af det og kan ikke overskue det her. Føler mig ikke stærk nok og det trykker for mit bryst konstant. Jeg forstår ikke hvorfor man ikke vil kæmpe for det... det skylder man da hinanden og ens lille barn.

Neeeeej, det kan man man da ikke . Hvad i alverden er der i vejen med ham. Jeg kan godt forstå du er chokeret, hvis det kommer helt ud af den blå luft. Du får lige et stort kram. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige.

Maria