han forlod mig sgu...

håber du har ret.. og så måske ikke... hvis han panikker nu, hvornår gør han det så igen? Det er meget svært, for jeg føler mig i den grad svigtet og han har cuttet al kontakt. - Hvilket jeg synes er utilgiveligt når vi har et lille barn sammen.

Fight or flight siger man, jeg er til det første og han er til det sidste... og det ændrer sig måske aldrig...

ÅÅ nej mega  skal du have.

Tobias far paniker også /har sine tur hvor han syntes vi skal droppe det her forhold osv det er sket nu tre gang siden vi fik Tobias den 23/12-2010.Sidste gang var her i starten af feb mdr og fårhåbeligt sidste gang.De sidste to gang har jeg så selv komme med af måske det så bare var bedre jeg flytte til slagelse eller korsør(helst korsør pga venner og familie) i min egen bolig med mine to drenge når han ikke gad oseller viste han gad det her og løse det men vi fik da pyha en mega snak her sidste gang fik hul på ham eller håber jeg nu del han da i af hjælp mere til her hjemme i det huslig især der har han være sløv on and off i flere dag ude og ind og kun set sit arbejde,com og tlf men efter snakke og løsningen med hvordan vi skal gøre det og seddel på bad com tid sengtid på de to stor og han skal hjælp med mad i weekenderne især der ind jeg kun laver mad hver ens aften som jeg især var kørt træt i.

Men sker det igen så håber jeg af jeg er stræk nok i af blev/vaære alenemor og flytte i egen bolig.

Bare svært for elsker ham sgu selvom han var sløv og måske kan bleve det igen/falde tilbage men håber han lytte til mig den dag.

i dit sted er den så svære hvis han er flytte og siger han ikke elsker dig mere.

Jeg er ikke sikker på han ikke elsker dig tro bare måske han siger det for det er nemmer og nemmer så af flygte for det hele.Men svag er han sgu også så.

Jeg håber og tro på du og din datter nok skal klar den uden ham og tro også på du en dag finder lykken igen men giv dig tid til af være ked af det og komme på bene igen og bygge et liv op uden ham eller en mand i dit liv.

Måske du skulle overveje en bolig tæt på dem du holder af din mor f.eks og starte på en frisk...

Mega

Henriette

LauraLW skriver:

Lige pludselig!

Fra den ene dag til den anden så havde han fået nok. - Orkede ikke at være sammen med os mere, for virkeligheden med et lille barn var nok ikke som han havde tænkt det. Han elsker mig ikke mere, og tror ikke han kommer til det igen...

Så nu har han pakket alt og er kørt og jeg er pludselig blevet alenemor til lille Vilma - som ikke kommer til at fejre sin 1 års fødselsdag med far :-(

Jeg er forvirret, i dyb sorg, røv ked af det og kan ikke overskue det her. Føler mig ikke stærk nok og det trykker for mit bryst konstant. Jeg forstår ikke hvorfor man ikke vil kæmpe for det... det skylder man da hinanden og ens lille barn.

Det er ubehageligt og rigtig hårdt at blive forladt, når der er et lille barn indblandet. Det er altid hårdt at blive forladt, men i denne situation er der jo også et 3. menneske at tænke på.

Min eks forlod mig i 7. måned, og HELE mit liv ramlede bare sammen. Hvordan kunne han gå fra den ene dag til den anden UDEN optræk til noget som helst? HVorfor snakkede han ikke med mig om det? ... HVORFOR...

Alle spørgsmålene kæmpede i mit hoved, men allerede nu er det blevet bedre. Den eneste trøst jeg kan give dig er: Tiden skal nok hjælpe dig på rette vej. Alt er hårdt og uoverskueligt lige når det sker, men det skal nok blive bedre

Held og lykke med det hele